Meget tyder på, at det bliver ualmindeligt svært for den danske regering, at sige nej til Nord Stream 2 - en 1200 kilometer lang russisk gasledning gennem Østersøen. Projektet, som skal øge Ruslands salg af gas til EU, rammer dansk territorialfarvand omkring Bornholm på vej fra til Tyskland tæt på byen Rostock. Og inden for en uge lander den officielle ansøgning hos den danske regering fra selskabet bag Nord Stream 2, skriver DR Nyheder.
Projektet har sat den danske regering i et stort dilemma mellem på den ene side Rusland og de lande i EU, der mener, at projektet skal betragtes som et rent kommercielt anliggende og følge de almindelige regler på området. Og på den anden side Ukraine og lande i Østeuropa, som mener, ledningen skal afvises, fordi sagen handler om sikkerhedspolitik og russisk dominans. Den nye ledning vil blandt andet betyde store økonomiske tab for Ukraine, som i dag tjener på at transportere russisk gas til Europa.
Sammen med den svenske regering har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med et brev til EU-Kommissionen derfor forsøgt at lægge beslutningen hos EU for at undgå, at Danmark kommer i en storpolitisk klemme mellem Rusland og Østeuropa. Men foreløbig uden held.
»Vi har et klart ønske fra dansk side om, at Kommissionen kommer ind og tager stilling, så det ikke er op til det enkelte medlemsland. Den her sag er ikke bare en dansk-russisk sag. Den har nogle geopolitiske implikationer, som er meget, meget større. Derfor kan det ikke være rigtigt, at det er et enkelt medlemsland, der alene skal tage stilling til det,« sagde udenrigsminister Anders Samuelsen for nylig efter et møde i Bruxelles.
Og det er stadig den danske position, siger Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.
»Det her er en speciel sag. Vi hører vores østeruropæiske vernner, som har en meget klar mening. Samtidig er der andre EU-lande, som enten er lidt ligeglade eller endda glade for projektet. Derfor ønsker vi at få en EU-rygdækning på den her sag,« siger han og tilføjer:
»Den her beslutning er for vigtig til, at det bare er nogle få medlemslande, som skal stå op imod projektet. Desuden mangler vi nogle svar fra Kommissionen om, hvilke værktøjer vi har i en sag, der er så geopolitisk følsom som den her.«
I EU er Tyskland, som har store kommercielle interesser i projektet, tilhænger af ledningen. Det samme gælder Frankrig. Og med mindre Tyskland skifter mening, er det ikke sandsynligt, at EU vil stille sig kritisk over for Nord Stream 2. Dertil kommer, at eksperter tidligere over for Berlingske har peget på, at gasledningen ikke umiddelbart er en sag for EU. Først når gassen går i land i Tyskland, er den en del af EU’s energipolitik. Derfor er en godkendelse af gasledningen også ud fra juridiske og miljømæssige hensyn op til Danmark og Sverige. Men regeringen vil fortsætte med at presse på for at få EU ind i sagen.
»Vi giver ikke op. Kommissionen kan ikke bare være neutrale i den her sag,« siger Michael Aastrup Jensen.
Gasledningen splitter EU, men også det danske Folketing, hvor flere partier blandt andre Radikale og Socialdemokratiet mener, at Danmark skal tage sikkerhedspolitiske hensyn i vurderingen af projektet. Også tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har advaret mod en dansk godkendelse af Nord Stream 2. Bornholm lagde på et tidspunkt billet ind på at være basishavn for projektet med blandt andet opbevaring af de mange rør, der skal bruges. Det ville kunne tilføre klippeøen arbejdspladser og omkring 100 millioner kroner. Men i sidste måned blev det afgjort, at den svenske by Karlshamn løber med opgaven.