Før EU-topmøde: Russiske bomber i Aleppo skaber fælles front i EU

Strid om kursen over for Rusland er afløst af sjælden stor enighed i EU-kredsen efter Ruslands bomber i den syriske storby Aleppo. Tysklands kansler Merkel kalder bomberne »umenneskelige« efter et møde med Ruslands præsident Putin i Berlin onsdag aften. Mødet bød dog på et lille fremskridt for den afsporede fredsproces i Ukraine.

Ruslands bomber i den syriske storby Aleppo har vendt stemningen forud for EU-topmøde. Arkivfoto: REUTERS/Hosam Katan Fold sammen
Læs mere
Foto: HOSAM KATAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man ved aldrig, hvad der sker, når Italiens premierminister, Matteo Renzi, får ordet på EU-topmøderne – udover at budskaberne vil blive leveret med italiensk passion og rigeligt med stikpiller til »min kære ven, Angela«, som Renzi omtaler den tyske kansler.

Et af stridspunkterne mellem de to har længe været forholdet til Rusland. Angela Merkel har stået for en hård kurs, siden Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i 2014, mens Matteo Renzi har været fortaler for en opblødning af EUs økonomiske sanktioner mod Moskva. De ændrer ifølge Renzi ikke Ruslands adfærd, og så skader de italienske handelsinteresser.

Der var derfor lagt op til et hårdt opgør, da Renzi for nogle måneder siden varslede en større diskussion af forholdet til Rusland på denne uges EU-topmøde, som begynder torsdag. Hvad ingen kunne forudse dengang var, at Ruslands bombardementer af Aleppo i Syrien i mellemtiden har ændret på debatten om Rusland i Italien og flere andre lande.

Den franske regering, der for få måneder siden talte om en gradvis ophævelse af sanktionerne, er rasende over den russiske fremfærd. Paris presser nu på for at sætte russere på EUs sanktionsliste for forbrydelserne i Syrien. Og selv Matteo Renzi er vendt på en tallerken. Han skulle oprindelig have skudt debatten om Rusland i gang på topmødet, men det lader han nu i stedet EUs italienske udenrigschef, Federica Mogherini, gøre, og hun vil sende et klart signal om, at det er Ruslands opførsel i Syrien, der står i centrum.

»Renzi er også forfærdet over situationen i Syrien, som Putin tydeligt er med til at forværre,« fortæller en diplomat fra et af de EU-lande, som ønsker strammere sanktioner.

Intet gennembrud på møde med Putin

Stemningen på topmødet vil også blive præget af præsident Vladimir Putins møde med Angela Merkel, Frankrigs præsident, François Hollande, og Ukraines præsident, Petro Porosjenko, i Berlin sent onsdag aften.

Efter mødet kaldte Angela Merkel det russiske bombardement af Aleppo for »umenneskeligt«, mens Hollande kaldte det »krigsforbrydelser.« Allerede før mødet havde Merkel gjort det klart, at EU må holde alle muligheder på bordet, »inklusiv sanktioner.«

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at al tale om at opbløde sanktionerne er forstummet i EU-kredsen, selv om der på nuværende tidspunkt ikke er enighed om at optrappe dem.

Putin sagde ifølge tyske medier, at han er villig til at forlænge den humanitære pause i bombardementet af Aleppo, men ikke noget om hvor længe.

Den afsporede fredsproces i Ukraine var det egentlige hovedemne på mødet i Berlin, og her var der et lille fremskridt i den forstand, at de fire ledere enedes om, at der nu skal laves en køreplan for, hvordan fredsprocessen kan komme tilbage på sporet.

Men Merkel understregede, at dagen »ikke havde budt på mirakler.«

Putin mindede omvendt de europæiske ledere om, hvor uundværlig Rusland er for en løsning af konflikterne i såvel Ukraine som Syrien.

Nord Stream 2 spøger i kulissen

Den fortsatte konflikt i Ukraine er imidlertid en tung byrde for den kriseramte russiske økonomi på et tidspunkt, hvor landets regering lægger op til smertefulde nedskæringer på sundhedsområdet.

Netop dette argument fremføres også af de varmeste fortalere for at skærpe sanktionerne. De virker, fordi det gør ondt på Ruslands økonomi og samtidig forhindrer russiske selskaber som gasgiganten Gazprom i at låne penge i Vesten.

Gazprom har hårdt brug for penge, hvis selskabet skal kunne lægge den omstridte gasledning Nord Stream 2 gennem dansk farvand i Østersøen til Tyskland. Den sag ventes Polen, der kæmper indædt mod gasledningen, at tage op på topmødet. Også Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), har tidligere efterlyst en diskussion på EU-niveau om den kontroversielle gasledning, som den danske regering ikke er begejstret for, men heller ikke umiddelbart vil blokere, medmindre der tages en beslutning om det i EU.