Danmark løb fra løfte til kvinde og to børn i Syrien: »Svært at forstå, at en rød regering er strammere end en blå«

SF kræver svar fra regeringen på, hvorfor danske myndigheder tilsyneladende under S-regeringen er løbet fra et løfte givet under VLAK-regeringen om at hjælpe en dansk kvinde med to små børn hjem fra de berygtede fangelejre i Syrien. Dansk Folkeparti er skuffet over, at Danmark under den borgerlige regering ville hjælpe familien.

En kvinde går ved siden af et barn i al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien. Nationaliteten på personerne på billedet er ukendt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Delil SOULEIMAN / AFP

Det vækker – af vidt forskellige grunde – forargelse i både Dansk Folkeparti og SF, at S-regeringen tilsyneladende er løbet fra et løfte givet under den borgerlige VLAK-regering til en kvinde med to små børn i en syrisk fangelejr.

»At man render fra det, man har stillet dem i udsigt på den måde, det er uansvarligt. Det er pinligt,« siger Karina Lorentzen, retsordfører for SF.

Peter Skaarup, retsordfører fra DF, er »ganske overrasket over en del af de oplysninger, der kommer frem«.

Søndag kunne Berlingske beskrive sagen om den danske kvinde, som opholder sig – ifølge eksperter under »ekstremt kritiske« forhold – i al-Roj-fangelejren i Syrien med to små børn. Kvinden konverterede i start-20erne til islam og rejste i august 2014 til Syrien og endte hos Islamisk Stat. Kort efter ankomsten forsøgte hun ifølge dokumenter første gang at flygte, men fik frataget sit pas og blev tvunget til at blive i terrorkalifatet, hvor hun blev gift. I 2017 lykkedes det hende at flygte fra Islamisk Stat. Hun blev under flugten pågrebet af de kurdiske styrker og fængslet med sine to børn, hvorefter hun blev placeret i al-Roj-teltlejren.

Gennem to år arbejdede danske myndigheder under den borgerlige regering hårdt på at få kvinden og børnene hentet hjem. I e-mails og telefonsamtaler gav myndighederne kvindens mor i Danmark indtryk af et løfte om hjælp til datteren og de to små børn, fremgår det af en række e-mail og telefonnotater fra samtaler og korrespondance mellem børnenes bedstemor og Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET), som Berlingske har læst. Men kort før regeringsmagten i 2019 skiftede, løb Danmark tilsyneladende fra løftet til familien.

Hverken Udenrigsministeriet eller Justitsministeriet har ønsket at svare på spørgsmål om sagen over for Berlingske. Men den kræver »en god forklaring« fra regeringen, mener retsordfører Karina Lorentzen, som har stillet følgende paragraf 20-spørgsmål til udenrigsminister Jeppe Kofod (S):

»Mener udenrigsministeren, at danske myndigheder først kan love at hjælpe en dansk familie i en fangelejr i Syrien for derefter at stikke af fra sit løfte?«

SF-retsordføreren har derudover indkaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) til samråd specifikt om sagen om kvinden og de to små børn, hvoraf det ene har fået diagnosen ptsd under opholdet i lejren.

»Jeg har svært ved at forstå, at en rød regering er strammere end en blå regering på det her punkt. Det ser ud til, at der var forberedelser til at hjælpe dem hjem under en blå regering, og at en rød regering så aflyser det, virker helt uforståeligt for mig,« siger Karina Lorentzen:

»Jeg havde faktisk nogle forestillinger om, at en rød regering ville være mere human end en blå«.

GRAFIK

Karina Lorentzen hæfter sig især ved, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) i den seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark peger på, at risikoen for radikalisering af børnene øges, jo længere tid de opholder sig i lejrene for familier fra Islamisk Stat.

»Jeg er forarget på familiens vegne. Det er synd for den pågældende familie, at de har fået stillet noget i udsigt, som så er tilsyneladende blevet aflyst eller trukket i langdrag, eller hvad der er sket. Jeg vil gerne høre regeringens vurdering af, hvad der er sket i den her sag, og hvad PET har foretaget sig, og hvad de siger til forløbet,« siger Karina Lorentzen.

Hun tilføjer, at SFs overordnede holdning er, at de cirka 25 danske børn, som i øjeblikket opholder sig i de syriske teltfangelejre, skal hjemtages.

Skuffet over VLAK

Peter Skaarup er også forarget – men af en helt anden årsag. Han er tilfreds med, at kvinden og de to børn ikke blev hentet til Danmark, men han er forarget over, at myndighederne under den dengang borgerlige regering – som Dansk Folkeparti var parlamentarisk grundlag for – arbejdede for at få det til at ske.

»Jeg havde egentlig opfattelsen under den tidligere regering, at vi stod fast på den hårde udlændingepolitik, men det kan jeg se her, at det gjorde man jo ikke i og med, at man tilsyneladende kraftigt arbejdede på at modtage islamister i Danmark. Det er enormt skuffende,« siger Peter Skaarup. Han erkender, at den pågældende kvinde og de to børn er danskere og ikke har andet statsborgerskab.

»Men hvis man begynder at tage imod nogle af dem, der har boet i Islamisk Stat-lejrene i Syrien, så vil flere andre – uanset statsborgerskab – med rette kunne sige, at så skal de også hjem. Hvis man siger A, siger man også B,« tilføjer Peter Skaarup.

Børnene er danske statsborgere. Mener du, at Danmark har en pligt til at hjælpe dem?

»Det er jo et kæmpe dilemma. Vi har nogle børn af nogle islamister, som er taget afsted, uanset om de er danske statsborgere eller ej. Man skal altid så vidt muligt varetage børnenes tarv i sådanne sager, hvis man overhovedet kan. Problemet er, at med børnene følger også forældre, og hvad der sker i én sag kan være retningsgivende for, hvad der sker med andre familier og Syrien-krigere« siger Peter Skaarup:

»Moren vil sikkert sige, at hun fortrød. Men hun har alligevel konverteret til islam og været hos Islamisk Stat, den mest frygtede terrorbevægelse på det mest kritiske tidspunkt, hvor de stod stærkt og var ved at erobre store dele af Irak og Syrien. Så er der en vis risiko for, at hun har noget gods med, som vi må betragte som farligt i Danmark. Man skulle have tænkt på den her situation, før man pakkede bagagen og tog afsted mod Islamisk Stat«.

Så de her børns rettigheder som danske statsborgere må ofres?

»Valget står mellem at vægte danskernes sikkerhed over, at der kommer nogle børn og voksne hjem, der godt nok er danske statsborgere. Det er dilemmaet, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg vælger trygheden og sikkerheden for det danske folk,« siger Peter Skaarup.

Hvilket indtryk gør det på dig, at den her pågældende danske kvindes fireårige datter har fået diagnosen ptsd under sit ophold i en af fangelejrene?

»Det gør da stort indtryk på mig, og det er derfor jeg siger, at det er et dilemma, og det er et svært valg. Men jeg mener, vi er nødt til at beskytte det danske folk,« siger Peter Skaarup.