Danmark kan blive europæisk »bannerfører« ved at sende syriske flygtninge hjem

Som det efter alt at dømme første europæiske land forsøger Danmark nu at sende syrere med midlertidig beskyttelsesstatus hjem. Men syrerne skal være fra Damaskus-området, som Udlændingestyrelsen vurderer som »sikker«. Eksperter er skeptiske.

Millioner af syrere blev drevet på flugt fra borgerkrigen. Nogle få tusind endte i Danmark, som nu vil forsøge at sende nogle af dem hjem igen efter nyvurdering af sikkerheden omkring Damaskus. Her syriske flygtninge på grænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien. Fold sammen
Læs mere
Foto: BULENT KILIC

Alt peger på, at Danmark kommer til at gå enegang som europæisk nation i forsøget på at sende syriske flygtninge med midlertidig asylstatus tilbage til deres hjemland.

Det vurderer flere centrale kilder, herunder vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Anders Dorph.

»Jeg er ikke bekendt med, at der er andre lande, som har besluttet noget tilsvarende,« siger han.

Udlændingestyrelsen offentliggjorde onsdag aften, at man med en række prøvesager nu ønsker at få Flygtningenævnet til at genvurdere den midlertidige opholds- og beskyttelsesstatus, som visse syriske flygtninge har opnået herhjemme. Det kommer i første omgang til at gælde flygtninge fra Damaskusområdet, hvor der ikke længere er kamphandlinger.

Flygtningenævnet oplyser, at man har taget vurderingen af den forbedrede sikkerhed i og omkring Damaskus til sig og åbner på den baggrund op for en række indledende prøvesager på området.

Ifølge Anders Dorph har ca. 4.700 syrere og statsløse palæstinensere opnået midlertidig beskyttelsesstatus herhjemme, siden den store syriske flygtningestrøm blev indledt i 2015.

»Men jeg tør ikke gætte på, hvor mange af disse der måtte stamme fra Damaskusområdet,« siger han og tilføjer:

»Vi synes, at det er rigtigt at starte med Damaskusprovinsen, fordi vi har en forholdsvis frisk rapport, som konkluderer, at der er sket en markant forbedring af forholdene i visse dele af Syrien, ikke mindst Damaskus.«

Også Helle Malmvig, seniorforsker og mellemøstekspert på Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at Danmark med Udlændingestyrelsens beslutning kommer til at blive europæisk »bannerfører« med forsøget på at ophæve flygtede syreres beskyttelsesstatus.

»Jeg har ikke kendskab til, at man har forsøgt noget lignende i andre lande i Europa,« siger hun, men peger på, at Syriens lille naboland, Libanon, der bugner af omkring en million syriske flygtninge, i nogle tilfælde har forsøgt at presse syrere til at vende hjem.

Villads Zahle, kommunikationschef ECRE

»Det er helt klart, at hvis Danmark rent faktisk ender med at tvangshjemsende mennesker til Syrien, så repræsenterer det et nyt lavpunkt i undermineringen af de europæiske standarder for beskyttelse af flygtninge«


Den europæiske netværksorganisation for flygtninge ECRE, der har hovedkvarter i Bruxelles, er meget kritisk over for den danske beslutning og oplyser, at man end ikke har kendskab til hjemsendelse fra et europæisk land af syriske flygtninge, som har begået kriminalitet i modtagerlandet.

»Det er helt klart, at hvis Danmark rent faktisk ender med at tvangshjemsende mennesker til Syrien, så repræsenterer det et nyt lavpunkt i undermineringen af de europlæiske standarder for beskyttelse af flygtninge,« siger ECREs danske kommunikationschef, Villads Zahle.

Markant forandring

Syrien-eksperter anerkender, at Udlændingestyrelsen har ret i, at sikkerhedssituationen har ændret sig, ikke mindst omkring Syriens hovedstad Damaskus. Men man har også en række kraftige forbehold.

»Jeg var i Damaskus for et år siden, og da faldt der bomber i forstæderne. Så var jeg tilbage igen i december samtidig med delegationen fra Udlændingestyrelsen, og denne gang var situationen markant anderledes,« siger Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Men han siger videre:

»Det afgørende er bare den personlige sikkerhed for den enkelte flygtning. Her mangler vi stadig de afgørende garantier fra den syriske regering. I stedet for at inddrage opholdstilladelser og tage skridt mod tvangsmæssige hjemsendelse er det vores anbefaling at fokusere på at give mulighed og god rådgivning til dem, der frivilligt ønsker at tage hjem.«

Han forklarer yderligere, at der har været forhandlinger medllem Syrien og FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR om garantier for flygtninges sikkerhed, men at de forhandlinger ikke er afsluttet.

Stor risiko

Ifølge Helle Malmvig vil sikkerheden for syriske flygtninge, der vender tilbage, i vidt omfang være nærmest uigennemskuelig.

»Når der kommer officielle repræsentanter til Syrien, er regimet interesseret i at fortælle, at der er sikkert og fredeligt, og at folk kan sagtens komme tilbage. Men hvis man har været associeret med protester mod Assadregimet både fysisk og på sociale medier - ja, selv hvis man bare har været flygtning eller langt ude i familien har oprørere mod Assad - kan man ifølge rapporter udsætte sig selv for en risiko ved at vende tilbage,« siger hun.

Disse risici spænder ifølge seniorforskeren fra decideret drab og forsvinden over tortur til kortvarig fængsling og forhør. Endvidere risikerer yngre mænd, der vender tilbage, at blive udskrevet til præsident Bashar al-Assads hær.

Omvendt understreger både Malmvig og andre eksperter, at det syriske regime i stigende omfang opfordrer bestemte syriske flygtninge til at vende hjem, men det er ofte syrere med efterspurgte uddannelser.

I Udlændingestyrelsen fortæller Anders Dorph, at man på ingen måde vil udelukke, at man på et senere tidspunkt også vil forsøge sig med prøvesager af syriske flygtninge fra andre områder af landet, der vurderes som »sikre«.