Martin Henriksen vil betale for, at syriske flygtninge kan undgå militærtjeneste i hjemlandet: »Vi må være klar til at tænke kreativt«

Hvis det står til Dansk Folkeparti, skal Danmark give Assad-regimet penge for at lade syriske flygtninge i Danmark slippe for værnepligt, så de kan sendes hjem. Dignity – Dansk Institut Mod Tortur er meget kritisk over for forslaget.

Martin Henriksen, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti. LINDA KASTRUP

Syriske flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark, fordi de ellers ville skulle aftjene værnepligt i den syriske hær, skal have et kontant beløb af den danske stat, så de kan betale sig fra militærtjenesten i hjemlandet.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der med baggrund i en ny rapport øjner en mulighed for at tvangshjemsende syrere, der har fået asyl i Danmark af frygt for at blive tvunget i krig i hjemlandet.