En territorial sejr over den militante gruppe Islamisk Stat i Syrien vil ikke stoppe amerikanerne i at jagte organisationens medlemmer.
Det siger den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, på en sikkerhedskonference i München.
- USA vil fortsætte samarbejdet med vores allierede omkring at jage resterne af IS, hvor og hvornår de viser deres grimme ansigter, siger han ifølge AFP.
Situationen i Syrien har været højt placeret på dagsordenen på konferencen, hvor forsvarsministre fra hele verden mødes over weekenden i Berlin.
Over 100 ministre fra blandt andet Tyskland, Frankrig, USA og Saudi-Arabien, Rusland og Iran ventes lægge vejen forbi mødet.
For en uge siden indledte Syriens Demokratiske Styrker (SDF) det, som militsen betegnede som »det endelige slag« mod Islamisk Stats sidste enklave i den østlige del af Syrien.
En uge senere, lørdag, oplyser en kommandohærfører fra de USA-støttede tropper, at SDF nærmer sig en sejr i området.
Hærfører Jiya Furat siger, at styrkerne har presset de sidste militante op i mindre område, hvor de er under beskydning.
/ritzau/