Christianitter og politikere vil legalisere cannabis – men Rigspolitiet slår nu luften ud af centralt argument

Det har i årevis været et centralt argument for at gøre det lovligt at ryge cannabis, at det vil frarøve banderne en betydelig del af deres indkomst og magt. Men en delvis legalisering vil – ifølge Rigspolitiet og Justitsministeriet – ikke have »den ønskede effekt«. Går man skridtet videre og legaliserer narkotika bredt set, vil det ifølge Rigspolitiet ligefrem kunne føre til øget følgekriminalitet, herunder »vold og drab«.

Klumper af hash, hash og mere hash i en bod på Pusherstreet på Christiania. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Christiania fejrer denne weekend 50-års jubilæum, og beboerne kan enes om i hvert fald én ting med Københavns tidligere overborgmester, med byens måske næste overborgmester, med en række partier på Christiansborg og i øvrigt med et flertal af danskerne:

Det er en god idé delvist at legalisere cannabis.

Senest meldte Socialdemokratiets spidskandidat til overborgmesterposten i København, Sophie Hæstorp Andersen, sig i rækken af fortalere for en forsøgsordning med legalisering af rusmidlet. Hendes kerneargument er velkendt: at det vil stække bandernes magt og frarøve dem en betydelig del af deres økonomi ved at gøre lovlig cannabis tilgængelig for forbrugerne.

Men det argument undsiger Rigspolitiet nu i et opsigtsvækkende svar fra Justitsministeriet til Retsudvalget:

Det er »Rigspolitiets vurdering, at et legalt offentligt udbud af hash ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet i tilknytning hertil.«

Rigspolitiet vurderer ifølge Justitsministeriet »at indsmugling og distribution af narkotika skønnes at være den største indtægtskilde for de organiserede kriminelle i København såvel som i den øvrige del af landet, og at handel med hash udgør langt størsteparten«.

Men det vil altså ifølge Rigspolitiet ikke have »den ønskede effekt« med et lovligt alternativ til Hells Angels', Bandidos' og LTFs boder i Pusher Street på Christiania.

»Samtidig kan politiet ikke udelukke, at en af konsekvenserne ved en legalisering ville kunne blive et øget forbrug af hash og i sammenhæng hermed formentlig også andre former for euforiserende stoffer, hvor der fortsat vil være et indtægtsgrundlag for organiseret kriminalitet,« lyder det i svaret, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) slår fast, at han og regeringen »af de grunde« ikke ønsker et forsøg med legalisering af cannabis.

Forsker: Flere vil næppe begynde at ryge

Docent og ph.d. Kim Møller fra Malmøs Universitet, afdelingen for Kriminologi, har gennem flere år forsket i de kriminelle narkomarkeder og især cannabishandlen.

Han peger på to pointer fra aktuel forskning i nogle af de dele af verden, som har legaliseret cannabis:

  • Fordelene ved stordrift er slået igennem flere steder, og det har betydet, at statslige producenter uden problemer kan konkurrere med de kriminelle organisationer på pris og kvalitet.
  • Legalisering af cannabis fører tilsyneladende ikke til flere forbrugere, viser undersøgelser fra USA, men kan – som følge af et forventeligt prisfald – føre til et større forbrug blandt en mindre gruppe storforbrugere.

Men hvad vil en dansk, delvis legalisering af cannabis betyde for bandekriminaliteten?

»Forestil dig, at man i morgen lovligt kunne købe cannabis til markedspris- og kvalitet på apoteket. Hvad gør LTF, Hells Angels og alle de andre så? Der røg 80 procent af deres indtægter på hashhandlen. Måske ville der følge en periode med flere trusler, vold og den slags,« siger Kim Møller og tilføjer, at den banderelaterede vold især blusser op, når der er uro i miljøet og på narkotikamarkedet:

»De skyder i gaderne, når der skal findes en ny balance i det kriminelle miljø. Så en omstrukturering af cannabismarkedet vil selvfølgelig kunne give en vis ustabilitet. Men på længere sigt ville man formentligt se mindre vold og færre drab, fordi der alt andet lige bliver færre penge at være bandekriminel for, vurderer jeg.«

22-årig dræbt i hashbod

​På Christiania, der som nævnt i denne weekend fejrer 50 års jubilæum, måtte beboerne midt i august tage en af de helt dybe indåndinger.

Der var kaldt til ekstraordinært fællesmøde i Den Grå Hal med ét hovedpunkt på dagsordenen, halvanden måned efter en 22-årig christianit blev skuddræbt i en hashbod: Var det på tide at sige kollektivt fra over for den organiserede hashhandel i Pusher Street?

Syv timer senere kunne christianitterne puste ud, og fællesmødets talsmand den dag, Risenga Manghezi, fremlægge, hvad de på Christinia kan – og altid har kunnet – blive enige om mellem Christianhavns volde.

»Det eneste, vi (som samfund, red.) ikke har gjort, det er at prøve at lave et forsøg med legalisering. Lad os i hvert fald prøve at se, om der er et eller andet her, som kunne udspille sig på en anden måde,« sagde han.

Det blev dog – endnu engang – et nej fra regeringen og et i øvrigt bredt flertal i Folketinget.

Bred legalisering en dårlig idé

Under sidste års forhandlinger om et nyt politiforlig var spørgsmålet om legalisering også en del af debatten, viser dokumenter omdelt parterne under forhandlingerne til politiforliget, som blev indgået på Christiansborg december 2020.

Men her gik Justitsministeriet og Rigspolitiet skridtet videre fra cannabis. I en analyse af konsekvenserne af en legalisering af narkotika, bredt set, lød vurderingen:

»Det er Rigspolitiets vurdering, at fuld legalisering og eventuelt statskontrolleret salg af narkotika ikke vil stoppe den organiserede kriminalitet i Danmark. Avancen på narkotiske stoffer er så høj, at organiserede kriminelle med relativ lethed vil kunne underbyde en statskontrolleret udbyder, der vil skulle følge de almindelige arbejdsmarkedslove og lønniveauer.«

Ifølge Rigspolitiet ville en »legalisering af narkotika« ligefrem kunne føre til øget såkaldt følgekriminalitet, herunder »vold og drab«:

»Legalisering vurderes derfor at kunne medføre en stigning i følgekriminalitet såsom berigelseskriminalitet, hvidvask, afpresning, vold og drab, som følge af at flere prøver narkotika, og flere dermed vil kunne blive afhængige.«

Det bemærkes i forhandlingsdokumenterne, at besiddelse af hash ifølge Rigspolitiet »udgør langt størstedelen af sager om narkotikakriminalitet«.

Det vurderedes også, at en dansk legalisering af narkotika vil kunne virke som en magnet på en særlig type af turister:

»Dette vil ligeledes kunne medføre følgekriminalitet.«

Analysen fra Justitsministeriet nåede »samlet set« frem til, »at legalisering reelt kun vil begrænse politiets muligheder for at retsforfølge personer bag organiseret kriminalitet (…) og samtidig give merarbejde til opklaring af følgekriminalitet«.

Ifølge statistik fra Rigspolitiet blev 23.400 sigtet for besiddelse af narkotika til eget forbrug i 2019. Samme år blev 1.715 sigtet for salg af narkotika og 149 for indsmugling af narkotika.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har ikke ønsket at stille op til et interview i forbindelse med denne artikel.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar til denne artikel fra spidskandidat til overborgmesterposten i København, Sophie Hæstorp Andersen.

Rigspolitiet har ikke ønsket at uddybe vurderingen i svaret til Retsudvalget eller analysen.

Hør også fredagens afsnit af Pilestræde – Berlingskes nyhedspodcast:

LÆS MERE