Efter drabet på en ung christianit kaldte fristaden til ekstraordinært fællesmøde. Det endte uden et opgør med hashhandlen

En betydelig del af beboerne på Christiania har fået nok af situationen i Pusher Street, efter en ung christianit i juli blev dræbt af skud under et ifølge politiet banderelateret skyderi på fristaden. Men et ekstraordinært fællesmøde søndag endte uden et opgør med den organiserede kriminalitet i hashgaden.

Graffitimindevæg på gerningsstedet i starten af Pusher Street, hvor en 22-årig christianit mistede livet under et målrettet skudattentat mod en af de mest profilerede hashboder i Pusher Street. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det virkede nærmest som et tegn:

I begyndelsen af Pusher Street på Christiania kunne man søndag eftermiddag se to unge fyre pusle med at sætte farverige lamper på fronten til en ny hashbod. Få meter fra dem var der gang i hashsalget fra den hashbod, hvor en 22-årig christianit natten til 4. juli blev dræbt af skud omkring klokken 00:40, og hvor et graffitiportræt af den dræbte nu pryder væggen.

Imens diskuterede Christianias beboere godt 100 meter derfra i Den Grå Hal på et ekstraordinært fællesmøde – fristadens øverste beslutningsorgan – situationen i hashgaden under overskriften »Nok er nok« som en direkte reaktion på skyderiet, der efter politiets opfattelse kan knyttes til den organiserede hashhandel på fristaden.

Dagsordenen, som fremgår af fristadens nyhedsbrev Ugespejlet, lød blandt andet:

»Vil vi acceptere, at banderne bestemmer stadigt mere på Christiania?«

»Vil vi acceptere, at vores egne børn er en del af fødekæden til hashmarkedet?«

»Kan [fællesmødet] tilslutte sig, at vi undsiger os hashmarkedet?«

I christianitternes fælles besked til offentligheden efter det fem timer lange møde kom der ikke svar på de spørgsmål.

Mødet var lukket for offentligheden, men ved 18-tiden kunne man høre en afdæmpet klapsalve fra koncertstedet Den Grå Hal, og christianitterne kom ud.

Som Berlingske den seneste uge har beskrevet, har der op til fællesmødet søndag tegnet sig en nærmest historisk opbakning blandt beboerne på fristaden til kollektivt at sige fra overfor den organiserede kriminal i Pusher Street. 172 christianitter havde forinden tilsluttet sig et »Nok er nok«-manifest enten med navn eller anonymt.

Situationen i Pusher Street er for længst »løbet løbsk«, lyder det i manifestet:

»Christianias stiltiende accept af markedet og dens aktører var betinget af overholdelse af få regler, som blev brudt gang på gang … Ingen vold, ingen våben, ingen hårde stoffer … Det har vist sig umuligt for aktørerne på markedet at følge reglerne, og for nogle uger siden kulminerede det i et koldblodigt mord. Derfor siger vi stop nu.«

Den 22-årige christianit, som blev dræbt 4. juli, var angiveligt ikke synderligt kendt af politiet, og vicepolitiinspektør Bjarke Madsen fra Københavns Politi har over for B.T. uddybet, at én af politiets teorier i sagen er, at gerningsmanden i virkeligheden havde et andet mål.

Det har fået flere christianitter, der har skrevet under på manifestet, til at betegne drabet som dråben, der har fået bægeret til at flyde over.

Som en talsmand for »Nok er nok«-gruppen tidligere på ugen sagde i Berlingske:

»Det skal ikke være sådan, at det tæller mere, at et Christiania-barn blev slået ihjel end en politibetjent, som blev skudt i hovedet, eller en tilfældig forbipasserende blev skudt.«

»Men det var en person, som er vokset op her. Det er en familie, som er meget forankret i Christiania. Han var den yngste af fire søskende, og jeg kender dem alle fire meget personligt. Det har sendt en chokbølge gennem hele det lille samfund. Det er ofte sådan, at tragiske begivenheder kan være en kickstarter til forandringer. Og det er nok i den forstand, det er den sidste dråbe,« sagde Klaus Danzer og forklarede, at underskriverne kom med en »henstilling« om at lukke for hashhandlen i Pusher Street.

En gammel opfordring

Ikke desto mindre kom der ikke – umiddelbart i hvert fald – det store ud af søndagens fællesmøde.

Talsmand Risenga Manghezi kom efterfølgende med en officiel udtalelse, men han medbragte ikke svar på de tre spørgsmål fra dagsordenen. I stedet havde han en efterhånden velkendt opfordring til landets politikere.

»Det eneste, vi (som samfund, red.) ikke har gjort, det er at prøve at lave et forsøg med legalisering. Lad os i hvert fald prøve at se, om der er et eller andet her, som kunne udspille sig på en anden måde. Men christianitterne er samlet, og vi er rigtigt mange, og dialogen kommer til at fortsætte. Som I har vidnet her, har vi taget fem timer ud af vores søndag her for at prøve at løse et problem, som er et samfundsproblem«.

»Tænk, hvis politikerne gjorde det samme,« tilføjede en yngre kvinde ved siden af talsmanden.

Dagbladet Politikens udsendte bemærkede, at det budskab lød som noget, man havde hørt før fra Christiania.

»Det, at så mange har underskrevet («Nok er nok«-manifestet, red.), er jo noget nyt, og det er ikke sket før. Hvis der har været forventninger til, at der skulle ske mere eller noget andet, så er det ikke nogen forventninger, jeg kan honorere eller sige så meget til, andet end at vi er samlet om at prøve at finde en løsning, og det bliver nok et langt træk,« sagde talsmand Risenga Manghezi.

Vil christianitterne nu gå ned i Pusher Street og sige til sælgerne, at der skal ske en ændring?

»Det, jeg kan sige, er, at vi har været rigtigt mange christianitter til det her møde. Vi har brugt fem timer på det her. Der er ikke noget quickfix på det her problem, som er et samfundsmæssigt problem. Hvis det skal løses, bliver politikerne på Christiansborg nødt til at lade være med at lade som om og uddelegere løsningen af det her til andre end dem, der har ansvaret, og det er dem selv«.

Ifølge talsmanden var der flere deltagere end normalt til fællesmødet, og christianitterne er nu gået i »tænkeboks« for at finde løsninger på situationen.

Hvad betyder det, at christianitterne er gået i »tænkeboks«?

»Det betyder, at vi arbejder videre med det her«.

»Det er et kæmpe tab, at en 22-årig ung mand har måttet lade livet. Spoler vi tiden lidt tilbage, blev en politimand skudt, og som en reaktion på det rev vi boderne ned, men vi sagde også, at hvis der ikke skete noget fra politisk hold, så kommer det tilbage. Og i de fem år, der er gået, fra den politimand blev skudt, er der sket ingenting på politisk plan, og så kommer problemerne tilbage. Og det er derfor, vi ikke bare kan gentage ting, vi har gjort før. Vi er nødt til at gå i tænkeboks. Så længe, vi ikke har nogen som helst opbakning fra de politikere, som har midlerne til at løse det her problem, så er det udfordrende«.

Københavns Politi har denne uge sagt, at de gerne vil hjælpe jer, hvis I vil have Pusher Street væk, bemærkede DRs udsendte. Vil I tage imod det tilbud?

»Al ære og respekt for ordensmagten, men vi ved fra alle de år, hvor der har været hashhandel på Christiania, at det ikke er en opgave, der kan løses af politiet. Det ved vi. Det ved politiet også, men det kan de selv udtale sig om. Verden over før man sig de samme erkendelser. Det hjælper ikke bare at hælde mere politi på. Hver gang man fjerner nogen, så tager andre over«.

Hvorfor er det så vigtigt, at hashen bliver ved med at være her? Har Christiania overhovedet andre forslag end legalisering? Ville Politikens udsendte vide.

»Jeg kan bare sige, at hashen er her«.

»Der er snak om mange forskellige ting til det her fællesmøde, og det er derfor, vi er i tænkeboks, og det er en aktiv tænkeboks. Men vi vil helst handle, før vi taler om det. Så det er alt, hvad jeg kan sige til det, og jeg tror ikke, jeg har så meget andet at sige lige nu«.