»Nok er nok«: Drabet på en ung christianit i Pusher Street kan søndag få skelsættende betydning for Fristaden

Christianitter lægger an til et opgør søndag med de kriminelle kræfter i Pusher Street, som har forrået Fristaden midt i København. Men har christianitterne virkelig viljen og magten til at lukke den enorme hashhandel? Christiania-kendere tvivler.

Graffitimindevæg på gerningsstedet i starten af Pusher Street, hvor en 22-årig christianit mistede livet under et målrettet skudattentat mod en af de mest profilerede hashboder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et vægmaleri i klare farver på muren bag en af de mest veletablerede stadepladser i Pusher Street minder christianitterne om den paria, der har fået overtaget i Fristadens såkaldte Green Light District.

Graffitimaleriet er et billede af den 22-årige christianit, som natten til 4. juli klokken 00:40 blev dræbt af skud på de flisebelagte kvadratmeter ved siden af bageren, som sælger chokoladeboller og kaffe.

I hjørnet ligger blomster, den dræbtes fodboldtrøjer og billeder med mindeord. Foran er der igen gang i hashsalget.

Ukendte gerningsmænd affyrede på nært hold skud ved hashboden den nat og dræbte den 22-årige, mens en 31-årig mand blev såret i et attentat, som ifølge Rigspolitiet regnes med i statistikken over bande- og rockerrelaterede skyderier i det offentlige rum.

En af politiets teorier er imidlertid, har efterforsker Bjarke Madsen fortalt B.T., at projektilerne ikke var tiltænkt den 22-årige. En teori, de kilder fra Christiania, som Berlingske har talt med, også nævner.

De beskriver den dræbte som en »fin og sød ung mand«, der ikke var synderligt kendt af politiet.

»Han var vennernes ven. Det var en meget fyldt Frelser Kirke, lad mig sige det sådan,« siger én.

En anden beskriver drabet som dråben, der har fået bægeret til at flyde over. Som det lyder i en erklæring under overskriften »Nok er nok«, som 100 christianitter har sat deres underskrift på i den seneste udgave af det interne nyhedsbrev Ugespejlet:

»Christianias stiltiende accept af markedet og dens aktører var betinget af overholdelse af få regler, som blev brudt gang på gang … Ingen vold, ingen våben, ingen hårde stoffer … Det har vist sig umuligt for aktørerne på markedet at følge reglerne. og for nogle uger siden kulminerede det i et koldblodigt mord. Derfor siger vi stop nu.«

Opgør på vej

Christianitterne har oplevet mange mord gennem årene, men noget er anderledes denne gang.

I det såkaldte nok-er-nok-manifest udfordrer christianitterne de kræfter i Pusher Street, som styrer et gigantisk hashmarked cirka 1.000 meter fra Christiansborg.

Søndag er manifestet hovedtema for et ekstraordinært fællesmøde blandt Christianias beboere om hashmarkedet.

I mellemtiden sender christianitten Pia Rosenhus i Ugespejlet en advarsel til Fristadens forældrene: Deres børn er »hamrende udsatte« for at blive trukket ind i et miljø, som først tilbyder lette penge. For at lufte pushernes hunde. For at hente mad til det. For at indløse deres spillekuponer. Før eller siden fanger bordet.

»Man ser, at nogen har dyre både og biler, tager på lange udlandsrejser og serverer hele flasker vodka. Livsstilen frister. Der florerer stoffer, og pludselig skal man måske tjene til dem. Frygten for at blive anholdt får adrenalinet til at rende, personligheden ændrer sig, voldsparatheden stiger,« skriver Pia Rosenhus, som påpeger, at det i dag er tydeligt for enhver, at vold, våben, skudsikre veste, hårde stoffer og bander er en realitet i Gaden.

55-årige Klaus Danzer har boet på Christiania siden 1992 og er én af initiativtagerne til opgøret. Adspurgt om hvorfor netop drabet den 4. juli er gnisten, svarer han:

»Det skal ikke være sådan, at det tæller mere, at et Christiania-barn blev slået ihjel end en politibetjent, som blev skudt i hovedet, eller en tilfældig forbipasserende blev skudt.«

»Men det var en person, som er vokset op her. Det er en familie, som er meget forankret i Christiania. Han var den yngste af fire søskende, og jeg kender dem alle fire meget personligt. Det har sendt en chokbølge gennem hele det lille samfund. Det er ofte sådan, at tragiske begivenheder kan være en kickstarter til forandringer. Og det er nok i den forstand, det er den sidste dråbe.«

Ved siden af mindevæggen med den 22-åriges portræt ligger nogle af hans fodboldtrøjer, blomster og et billede. En christianit beskriver til Berlingske ham som »vennernes ven«. »Det var en meget fyldt Frelser Kirke, lad mig sige det sådan,« siger vedkommende.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Hells Angels mistede monopolet

Pusher Street har ændret sig de seneste år, og miljøet er blevet mere råt, siger flere christianitter, når snakken falder på hashgaden. Deres fortælling om udviklingen flugter nogenlunde med den udlægning, man får fra personer i dansk politi med dyb indsigt i indsatsen mod den organiserede hashhandel.

Den korte version af »Gadens« forhistorie i nyere tid lyder nogenlunde sådan her:

I mange år sad Hells Angels (HA) som den eneste udefrakommende gruppe på handlen i Gaden. HA havde fik hurtigt øjnene op for, at 70er-flippernes geschæft med at køre til Marokko og hente hash, der kunne sælges fra en havestol under en parasol, var en fed forretning.

Christianitterne lod rockerne komme til, og hvad de har fået til gengæld er et spørgsmål, som er svært at få et klart svar på.

Men HA efterlevede for det meste christianitternes regler om at holde Staden fri for vold og hårde stoffer, og christianitterne og de HA-styrede hashhandler levede i fredelig sameksistens – eller symbiose, alt efter hvem man spørger.

Forråelsen begyndte, er de fleste enige om, efter 2014. Dansk politi havde året før etableret Taskforce Pusherstreet (TFP) og lancerede en bredspektret plan for at kvæle hashhandlen gennem blandt andet omfattende efterforskning mod bagmændene og ved at forbedre forholdet mellem politiet og christianitterne.

Den første store TFP-aktion i 2014 tog for alvor kegler, og de flere end 80 dømte i den såkaldte Operation Nordlys endte med fængselsdomme på i alt 219 års fængsel. Blandt de dømte var flere fuldgyldige medlemmer af Hells Angels.

Politiet fulgte aktionen op med et massivt pres og ransagninger i Pusher Street, til tider flere gange dagligt, og resultatet er, siger kilder, at sælgerne i hashboderne i dag er personer uden hverken bopæl på eller bare nævneværdig tilknytning til Christiania.

Hells Angels sidder heller ikke længere alene på handlen. Bandidos og Satudarah har også fået aktier i milliardforretningen, og det samme har personer med forbindelse til bandegrupperinger som Loyal to Familia og Nørrebro-Nordvest-gruppen (NNV).

Som 100 navngivne christianitter skriver i Ugespejlet under overskriften »Nok er nok«, så er situationen i dag i Pusher Street »løbet løbsk«.

Kendere tror ikke på lukning

Men kan beboerne på Christinia overhovedet træffe den beslutning, at det skal være slut med hashsalget?

Advokat Knud Foldschack, næstformand i Fonden Fristaden, mener ikke, det kan stilles op helt så simpelt.

Hans udlægning af situationen er, at der er fire parter i konflikten om Pusher Street:

  • Politiet, der af lovgivningen og politikerne er forpligtet til at sætte hårdt mod hårdt.
  • Pusherne, der er truet på deres levebrød.
  • Christianitterne, hvis børn skal vokse op side om side med et voldsomt kriminelt miljø.
  • Fonden, som ifølge Foldschack forsøger at finde en pragmatisk løsning.

»En langsigtet løsning for Christiania er nødt til på den ene eller anden måde at tilgodese alle parter. Hvis vi eksempelvis forestiller os, at christianitterne på søndag lukker Pusher Street, så kan de måske holde gaden lukket nogle dage, og så kommer pusherne igen. Og så slår politiet hårdt til, og så vender christianitterne sig mod politiet, og så kan vi begynde forfra,« siger Knud Foldschack:

»Politikerne har taget alle parter i det her som gidsel ved at insistere på ulovliggørelsen af hash. Det er svært at løse et problem, som bunder i 40 års forfejlet politik.«

Flemming Steen Munch tror ikke på, at christianitterne har hverken lysten eller magten til at lukke Pusher Street permanent. Han er tidligere vicepolitiinspektør ved Københavns Politi og netop fratrådt som gruppeformand for Venstre i København, fordi han er flyttet til Nordsjælland. Og så har han været sur på Christiania i rundt regnet fem årtier.

»Det vil da glæde mig, hvis de fjerner hashhandlen, men lur mig, om det ikke ender med en narreløsning med en opfordring om at legalisere hash. Måske er jeg en gammel kyniker, men Christiania uden hash er utænkeligt for mig. I de 50 år, Christiania har eksisteret, har hash været stort set hele omdrejningspunktet. Det kan da godt være, der har været nogle sociale eksperimenter, men det er hashen, der har styret økonomien på Christiania.«

Hvor ved du egentlig det fra?

»Det ved jeg på baggrund af 50 års erfaring med stedet,« siger Flemming Steen Munch.

Ikke desto mindre er dét nu temaet for christianitternes fællesmøde søndag: Om Christinia skal have en ny begyndelse uden bandekriminalitet og organiseret hashhandel.

Hvis det ender med en lukning – mere eller mindre midlertidig – af Pusher Street, vil det ikke være første gang. Det skete også i 2018 i et forsøg på at begrænse nye banders indtog i Gaden. Og det skete i 2016, efter to betjente blev skudt af hashsælgeren Mesa Hodzic – den ene i hovedet – da han flygtede med dagens omsætning. I øvrigt fra samme bod hvor den 22-årige christianit denne sommer mistede livet.