Christianitter: »Vi kan ikke blive ved med at fortælle os selv den løgn, at det ikke har noget med os at gøre«

Christiania har fredag formiddag revet hashboderne ned på Pusher Street. Flere beboere håber nu på en lysere fremtid for Fristaden uden organiseret kriminalitet.

Christiania, Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Denne fredag kan vise sig at blive en milepæl i historien om Christiania. Bevæbnet med brækjern, skruemaskiner, mukkerter og sakse begyndte en større gruppe christianitter stilfærdigt fredag formiddag lidt efter klokken 9 at afmontere boderne i Pusher Street.

Beslutningen blev truffet torsdag aften på et fællesmøde, hvor beboerne på Fristaden samtidig kom med en bøn til de hashrygende danskere: Køb jeres cannabis et andet sted.

Christianitterne tager dermed et opgør med det rå miljø omkring hashhandlen, som de senere år kun er blevet mere og mere hårdkogt og sent onsdag kulminerede, da en hashhandler skød en civil person og to betjente. Den civile og den ene betjent er uden for livsfare, men den anden betjent, som blev truffet i hovedet, kæmper fortsat for sit liv.

På torvet ved Pusher Street splitter en gruppe christianitter en af de største og mest etablerede af boderne af. En sorthåret kvinde iført skriggul sommerkjole slæber afsted med en ødelagt pavillon, som ryger i bunken af camouflagenet, spånplader og murbrokker. Få meter derfra er fire mænd i færd med at løfte det kunstfærdige spånpladetag af Hakuna-boden.

Signalet i christianitternes rydning af Pusher Street er klar. Beboerne vil ikke længere lægge hus til hele Danmarks hashhandel.

En af de christianitter, som har taget arbejdshandskerne på, er Andreas Bennetzen.

»Vi kan ikke længere rumme at have Danmarks hashhandel herude. Vi har jo i mange år håbet på en politisk løsning,« siger han med henvisning til christianitternes ønske om en legalisering af cannabis.

Lige som mange andre christianitter denne fredag håber han på, at rydningen af Pusher Street denne gang kan blive en ny begyndelse for Fristaden, men han fortæller også, at beboerne endnu ikke har »nogen gylden plan«, fordi beslutningen fortsat er så ny. Og fordi der i virkeligheden er tale om et større samfundsproblem, mener han:

»I 60erne og 70erne var det hippier og beatnicks, der røg hash. Det ændrede sig markant med hiphopkulturen, og i dag ryger folk som aldrig før. Derfor synes jeg, at det er på tide at skele til lande som USA, hvor de flere steder er gået legaliseringsvejen.«

Men på Christiania blev grænsen altså nået, da den nu afdøde MH onsdag skød mod de to betjente og den civile person.

»Vi er enormt kede af den udvikling, der har været de senere år på Pusher Street, hvor kriminelle bander udefra har overtaget gaden. Og vi kan ikke blive ved med at fortælle os selv den løgn, at det ikke har noget med os at gøre. Vi har lorten hver eneste dag,« siger Andreas Bennetzen.

Foto: Uffe Weng.

Han gentager afslutningsvist bønnen fra fællesmødet til de hashrygende danskere:

»Kan I ikke godt købe et andet sted, jer der er kunder?«

Samme melding lyder fra en anden christianit med værktøj i hænderne. Peter bor nær Fredens Ark, hvor skudepisoden udspillede sig onsdag aften og fortæller om to »vanvittige døgn på Christiania«.

Han betegner de voldsomme begivenheder som dråben, der fik bægeret til at flyde over.

»Da hashhandlen startede, var det stille og roligt, men siden er det eskaleret, og nu er vi der,  hvor en ung mand skyder. Det dur overhovedet ikke, og derfor rydder vi boderne,« siger han.

 

Om Pusher Street skal forblive ryddet for hårde kriminelle er dog også op til danskerne, mener Peter:

»Hvis Danmark støtter Christiania og stopper med at komme her og købe deres klumper, så tror jeg på, at vi kan holde hashen væk. Danskerne har også et ansvar, hvis det her skal fungere.«

Hvad der nu skal ske på Pusher Street er det helt store spørgsmål. Christianitterne mødes igen i aften til fællesmøde for at diskutere den videre udvikling. Men under rydningen har en kvindelig christianit alligevel et forslag.

»Vi må tage rummet tilbage og lave det til en kulturel legeplads for drømmere, og så må vi drømme nogle andre drømme om, hvordan man legaliserer hash,« siger christianitten Maja, som tager afstand fra den organiserede kriminalitet, men ikke hashsalget som sådan.

»Vi har længe været frustrerede over den kriminalitet, der følger ved at gå ind for fri hash. Nu prøver vi at finde ud af, hvordan vi kan have et hashmarked, som vi kan stå inde for. Vi kan nemlig ikke stå inde for den måde, det er foregået på i pusher Street den seneste tid,« siger hun.

Christiania, Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Længere oppe ad Pusher Street ved den bod, som den nu afdøde gerningsmand arbejdede i, hjælper Renato Dias Correa christianitterne med at rydde op i gaden. Han har tidligere boet på Fristaden og arbejder nu i et af madstederne nogle gader fra Pusher Street.

I dag bor han på Nørrebro, og med rydningen er han bekymret for, at pusherne fremover vil blive tvunget til at kæmpe for deres hjørner rundt om i byen, ikke mindst på Nørrebro.

»Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke legalizer, politikerne. Jeg forstår det ikke. Tænk på alle de skattekroner, de går glip af, som de kunne bruge på skoler og kultur. Og på hvor meget lettere, det ville blive for politiet,« siger han.

Livet i en fantasiverden

En større skare af journalister følger nedrivningen med store kameraer, optagere, blokke og kuglepenne. For første gang i meget lang tid er det ikke med helbredet som indsats at knipse billeder i Pusher Street.

En kvinde stiller sig op på en stige for at male et hjerte over en af del for besøgende velkendte graffititegninger af et kamera med en rød streg over.

»Du lever i en fantasiverden,« fnyser to bredskuldrede mænd ad hende, da de går forbi.

Selv om boderne er på vej ned, har pusherne ikke forladt Christiania. De står i grupper i udkanten og betragter aktionen og undlader at tale med journalisterne.

En enkelt tilbyder Berlingske at købe hash og han afviser stilfærdigt, da avisens udsendte i stedet tilbyder ham en stemme i avisen.

»Det har jeg ingen interesse i. Nej tak,« siger han.

På bænkene foran Grønlænderhuset på Pusher Street følger en gruppe mennesker og et større kuld hunde med i begivenhederne. Ved siden af dem spiller en ghettoblaster tonerne fra Fristadens velkendte slagsang:

»I kan ikke slå os ihjel. Vi' en del af jer selv.«

Christiania, Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

 

LÆS MERE