Busra har vaccineret hundredvis af borgere. Det har givet hende en vigtig indsigt: »Jeg tror, at mange ændrer syn på os med minoritetsbaggrund«

28-årige Busra Yilmaz synes, det er vigtigt, at danskere møder personer med anden etnisk baggrund – og ikke kun igennem kommentarsporet på Facebook. Som vaccinatør under coronapandemien har hun mødt borgere, som har givet hende en »særlig indsigt«.

»Tak, for at du gør en indsats« og »Tak, fordi du hjælper« er sætninger, Busra Yilmaz ofte hører fra borgere, når hun vaccinerer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da 28-årige Busra Yilmaz hørte om jobbet som vaccinatør fra en veninde, lød det så godt, at hun valgte at sige sit daværende job op.

I dag arbejder hun som vaccinatør hos Practio i KB-hallen. En beslutning, Busra Yilmaz ikke har fortrudt.

»I vaccinationscenteret mærker jeg ikke, at jeg er »anderledes«. Vi har forskellige etniciteter og kulturelle forskelle, men vi har det faktisk bare virkelig sjovt og hyggeligt, og jobbet giver mening, fordi man bidrager til samfundet.«

På de danske test- og vaccinationscentre er medarbejdere med anden etnisk baggrund overrepræsenteret. Practio, som vaccinerer i Region Hovedstaden, anslår, at omkring halvdelen af deres ansatte har minoritetsbaggrund.

»Mødet med forskellige borgere udfordrer mig og er med til at danne mig som menneske,« forklarer 28-årige Busra Yilmaz, der arbejder som vaccinatør hos Practio. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hård debat på sociale medier

Til daglig læser Busra Yilmaz til socialrådgiver. Hun kan generelt godt lide at være steder, hvor mange forskellige mennesker mødes.

Derfor ærgrer hun sig over, hvordan debatten om indvandrere og efterkommere ofte foregår på en skærm frem for i den virkelige verden.

»Når man ikke mødes i virkeligheden – så møder man ofte hinanden gennem Facebook-opslag og mediedækning. Jeg synes virkelig, at jeg læser mange kommentarspor og artikler, der skaber et »os« og et »dem«, mellem etniske minoriteter og etniske danskere, og hvor fordomme får lov til at vokse. Det er ærgerligt, for jeg tror, at meget kommer af uvidenhed,« fortæller hun.

Busra Yilmaz' oplevelse af kommentarsporene på Facebook bakkes op af en rapport fra analysefirmaet Analyse Og Tal. Gennem en »superalgoritme« har Analyse og Tal analyseret 63 millioner kommentarer på Facebook for at undersøge, hvilke emner der bliver generet flest hadefulde ytringer om i kommentarfeltet.

I debatter om islam, muslimer, indvandrere eller integration karakteriseres 13 procent af alle kommentarer som et »sprogligt angreb«. Det vil sige kommentarer, der indeholder en »stereotypiserende, stigmatiserende, nedsættende, krænkende, truende, ekskluderende eller chikanerende ytring«.

Tag en chance

Busra Yilmaz har derimod ikke oplevet hadefulde ytringer på baggrund af hendes etnicitet, når hun møder borgere i vaccinationscenteret. Tværtimod.

Hun har oplevet det stik modsatte.

»Borgerne siger tit »tusind tak for din indsats« og »hvor er det dejligt at se, at du hjælper« og sådan noget. Jeg tror, at mange ændrer syn på os med minoritetsbaggrund, når vi vaccinerer dem, og de får en god oplevelse.«

Busra har derfor en opsang, som både er til danskere, som har fordomme om minoritetsdanskere – men også til minoritetsdanskere selv.

»Jeg tror, at man skal stoppe med at være fordomsfuld og give folk en chance. Ofte er det en enkeltstående oplevelse eller uvidenhed, der gør, at folk holder fast i fordomme og ikke tør at møde dem, der er anderledes. Og det går begge veje. Dem med minoritetsbaggrund kan også godt trække sig lidt tilbage og frygte de der holdninger,« siger hun.

Busra Yilmaz er blot en blandt mange ansatte i test- og vaccinationscentre, som har minoritetsbaggrund. Du kan læse mere om, hvorfor mange ansatte har minoritetsbaggrund i test- og vaccinationscentrene her.