Brist i op mod hver tredje mentalerklæring: Ordfører kalder det en skandale for retssikkerheden

Kvaliteten af mentalundersøgelser for udviklingshæmmede er så dårlig, at folk risikerer at få en forkert dom. Op mod en tredjedel af mentalerklæringerne burde dumpe, vurderer Retslægerådet. Ordfører kalder det en skandale for retsstaten.

Kofoedsminde huser omkring 80 voksne, udviklingshæmmede beboere, som har fået en dom, eller som er idømt en foranstaltning i et åbent eller sikret miljø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Retslægerådet frygter, at dømte i årevis har fået en straf på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag, fordi kvaliteten af mentalerklæringer er for ringe.

Det betyder, at udviklingshæmmede, som ikke egner sig til fængselsstraf, risikerer at ende i fængsel, hvor de skal afsone med andre kriminelle.

Det modsatte kan også ske: At normaltbegavede kriminelle risikerer at bliver anbragt på en institution for udviklingshæmmede – på ubestemt tid.

Retslægerådet vurderer, at mellem 25-35 procent af mentalerklæringerne for udviklingshæmmede er »præget af så omfattende mangler, at det ikke er muligt for rådet at afgive udtalelse«. Det gælder for eksempel oplysninger om udviklingshæmning i barndommen, som er et helt grundlæggende definitionskriterium for mentalt retardering.

Situationen er helt uacceptabel – både for de involverede og for vores samfund, som bygger på retssikkerhed, siger  Birgitte Arent Eiriksson, der er advokat og vicedirektør i den juridiske tænketank Justitia.

»Det her svækker tilliden til retssystemet, for man skal kunne stole på, at retten idømmer den rette straf på et sagligt grundlag. Desuden krænker det retsfølelsen, og det er meget, meget betænkeligt for den enkelte, som får en forkert dom,«  siger hun.

Hvert år vurderer Retslægerådet hundredvis af mentalundersøgelser for at give en rådgivende udtalelse til domstolene om, hvorvidt personen vurderes egnet til fængselsstraf eller ej. Men den vurdering kan rådet altså ikke foretage ordentligt  i mere end hver fjerde tilfælde.

I Danmark er det besluttet, at kriminelle udviklingshæmmede som udgangspunkt er uegnede til fængselsstraf, og ifølge loven skal gruppen i stedet idømmes en særforanstaltning, for eksempel at blive anbragt på en institution med socialpædagoger fremfor et lukket fængsel med betjente.

»Mentalerklæringen er fuldstændig afgørende for, om folk skal have straf eller særforanstaltning, og derfor er det også fuldstændig afgørende, at mentalerklæringen er lavet ordentligt,« siger Retslægerådets næstformand Mette Brandt-Christensen, som til daglig er overlæge og seniorforsker på Retspsykiatrisk Center Sct. Hans.

Men i en stor del af tilfældene sker det ikke:

»Det er meget nedslående, og vi har gjort opmærksom på det i flere år, men det er ikke blevet bedre,« siger Jens Lund, seniorforsker, tidligere psykiatrisk overlæge og indtil januar i år mangeårigt medlem af Retslægerådet. Han har gjort opmærksom på problemet siden 2010.

Ser færre og færre

I 2016 advarede Retslægerådet på baggrund af en stikprøve om, at 20 ud af de 71 personer »ikke var mentalt retarderede eller i en tilstand ligestillet hermed«, selv om de netop var blevet vurderet mentalt retarderede i mentalundersøgelsen i første omgang. Det svarer til godt hver fjerde sag,

Stikprøven fik Retslægerådet til at udtrykke »bekymring for forekomsten af et stort antal »forkerte« domme« i sin årsberetning.          

Kun i knap 40 procent af sagerne var Retslægerådet enig i den oprindelige vurdering af mentalerklæringen og den oprindelige anbefaling af fængselstraf eller ej.

Retslægerådet fører ikke systematisk statistik, men både Jens Lund og rådets næstformand Mette Brandt-Christensen skønner, at fejlprocenten og problemet er næsten uændret i dag.

Man kan kun få en ny mentalundersøgelse, hvis man begår ny kriminalitet.

Mentalerklæringer bliver lavet af speciallæger i psykiatri fire steder i landet. Psykologer bidrager blandt andet med test af intelligenskvotient, IQ. Landets politikredse afgør, om Retslægerådet skal agere en art censor for de enkelte mentalerklæringer og komme med en anbefaling om fængselsstraf eller særforanstaltning. Retslægerådet får kun tilsendt omkring 20-25 procent af alle mentalerklæringer.

Det lave tal kan naturligvis skyldes, at politikredsene primært nøjes med at sende de komplicerede sager til Retslægerådet, men modsat er der tydelige regionale forskelle på, hvor stor en procentdel af mentalundersøgelserne, som sendes til Retslægerådet.

Det skævvridning får rådet til at frygte, at en del af mentalerklæringerne er fejlbehæftede eller mangelfulde, uden at det nogensinde bliver opdaget.

»Tidligere så vi over halvdelen af mentalerklæringerne. Det er min klare opfattelse, at retslægerådet burde se flere sager, og at dem, der laver mentalundersøgelser, burde være bedre til at lave dem,« siger Jens Lund.

De mangelfulde mentalerklæringer er en »skandale for retssikkerheden«, siger SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt:

»Det er en skandale for både retsstaten og den enkelte, hvis folk i årevis har fået en dom på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag. Det her er en gruppe mennesker, som ikke selv kan råbe op. Jeg vil stille spørgsmål til ministeren med det her,«  siger hun.

Spørgeskemaer udfyldt af indsatte på Kofoedsminde. Kofoedsminde huser omkring 80 voksne, udviklingshæmmede beboere, som har fået en dom, eller som er idømt en foranstaltning i et åbent eller sikret miljø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Sten og glashuse

En mentalundersøgelse består af flere delundersøgelser. Blandt andet en IQ-test og en vurdering af funktionsniveauet – om personen eksempelvis kan køre bil, holde en anstændig hygiejne, skrive SMSer og tale flere sprog.

I de mangelfulde mentalerklæringer er der tendens til at kigge ensidigt på IQ-testen, og det »giver en helt urimelig fornemmelse af præcision«, skriver retslægerådet i sin årsberetning.

Særligt IQ-test af personer med anden etnisk baggrund er dybt problematisk, fordi der ikke tages højde for kulturel baggrund.

Berlingske har eksempelvis interviewet en 22-årig domsanbragt mand med pakistansk baggrund, som mener, at han er fejlplaceret på den sikrede institution Kofoedsminde for dømte udviklingshæmmede. Han fortæller, at han til sin test blev spurgt, hvad man ikke må kaste med, når man bor i et glashus. Den unge mand kan skrive og tale flydende dansk, men kendte ikke udtrykket om, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus.

Jens Lund bekræfter, at sådanne ordspil er en del af IQ-testen, og at testen er beregnet til personer med skandinavisk oprindelse.

»Så det giver ikke mening at vurdere intelligensniveau ud fra sådan et spørgsmål, hvis personen ikke har den kulturelle baggrund, som er forudsætningen for at bruge testen,« siger Jens Lund.

I den situation vil en person med anden etnisk baggrund formodentlig altid score lavere i testen og dermed i højere grad blive vurderet som udviklingshæmmet.

Netop unge mænd med anden etnisk baggrund modtager man flere og flere af på eksempelvis Kofoedsminde, hvor antallet af anbragte, udviklingshæmmede beboere er fordoblet på bare ti år.

Udviklingshæmning handler ikke kun at have en IQ under 70. Den udviklingshæmmede tilstand skal have været til stede siden barndommen. Ofte er punktet om barndommen sprunget over i de mangelfulde mentalerklæringer, selv om det er »ekstremt vigtigt«, siger Mette Brandt-Christensen, næstformand i Retslægerådet og overlæge og seniorforsker på Retspsykiatrisk Center Sct. Hans.

Hvis psykologerne bag mentalundersøgelsen ikke har viden om barndommen, risikerer de at vurdere en person som udviklingshæmmet, selv om vedkommende måske blot er påvirket af euforiserende stoffer under IQ-testen, har en midlertidig psykose eller forsøger at snyde.

Ministeren skal på banen

Sidste år bragte DR en historie om en 31-årig dansk mand, som var anbragt på den sikrede institution Kofoedsminde, fordi han i sin mentalundersøgelse var vurderet udviklingshæmmet.

Manden påstod, at han bevidst havde snydt og svaret forkert til sin IQ-test, fordi han ville undgå fængsel. Da han fik en anbringelsesdom blandt udviklingshæmmede på ubestemt tid, fortrød han sit snyderi som årene gik.

Som nævnt kan man kun få en ny mentalerklæring, hvis man begår ny kriminalitet.

Manden varslede i efteråret, at han så sig nødsaget til at begå ny kriminalitet for komme ud af sin fem år gamle straf.

Med en ny mentalundersøgelse håbede han at komme i fængsel og undgå stemplet som udviklingshæmmet. I efteråret stjal han to modelskibe. Ifølge manden for at få lov til at få en ny sigtelse og dermed en ny mentalundersøgelse. Det er nu lykkedes for ham på grund af modelskibstyverierne, og han afventer resultatet.

Anders Meinert Pedersen er lægefaglig direktør for psykiatrien i Region Syddanmark og ansvarlig for mentalerklæringerne i regionen, som står for alle mentalerklæringer på Fyn og i Sønderjylland. Han medgiver, at »det er meget bekymrende«,  hvis mentalerklæringerne er så mangelfulde som beskrevet:

»Det kan have ganske alvorlige konsekvenser for et menneskes liv, hvad der står i en mentalerklæring.«

Han vil undersøge sagen nærmere i Region Syd, hvor den retspsykiatriske afdeling i Middelfart laver mentalerklæringer.

Hele området for domsanbragte udviklingshæmmede er ved at blive set efter i sømmene.

I 2020 har Ombudsmandens Tilsynsafdeling besluttet at undersøge gruppen af de mellem 600 og 1.000 domsanbragte udviklingshæmmede, fortæller Morten Engberg, afdelingsleder hos Folketingets ombudsmand:

»Der er grund til at frygte, at de har svært ved at hævde deres rettigheder og sikre sig, at der bliver gjort tilstrækkeligt for, at de ikke sidder fast, men på sigt kan komme videre i deres tilværelse.«