Blå partileder: »Pape er statsministerkandidat. Han fedtspiller bare lidt endnu«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier.

Liberal Alliances leder. Alex Vanopslagh. peger nu på De Konservatives leder. Søren Pape. som borgerlig statsministerkandidat. Søren Bidstrup

Godmorgen og velkommen til en dag, som de fleste af os vil komme til at huske.

Årsagen er ikke, at det i dag er den årlige Store Lusedag, hvor danske familier opfordres til at tjekke hinanden for de små kryb.

Nej, grunden er, at coronarestriktionerne med mundbind, lukket natteliv, test på test, coronapas og andet udløber ved midnat. Fremover kan man se frem til ikke længere at skulle stå med duggede brilleglas i bagerbutikken og bestille kager og brød uden at kunne se en krumme. Et nyt liv venter forude.

I New York drøfter FNs Sikkerhedsråd i dag den tilspidsede konflikt mellem Rusland og Ukraine, og herhjemme åbner kronprinsesse Mary på Koldinghus udstillingen »Mary og kronprinsesserne«, som tegner et portræt af Kronprinsessen og hendes forgængere i Glücksborg-slægten. Anledningen til udstillingen er kronprinsesse Marys 50-års-fødselsdag senere på ugen.

Og endnu en fødselsdag: Forbrugerrådet Tænk fejrer i dag 75 år i forbrugernes tjeneste. Det er 75 år siden, danske husmødre marcherede mod Christiansborg og siden stiftede Danske Husmødres Forbrugerråd, som nu hedder Forbrugerrådet Tænk, i protest mod, at der kun var få varer af dårlig kvalitet tilgængelige for familierne.

I Østre Landsret i København afsiges der i dag kendelse i en sag, som livstidsfangen Steen Viktor Christensen har anlagt mod Kriminalforsorgen, da han vil prøveløslades efter at have været indespærret i omkring 30 år. Han er, skriver nyhedsbureauet Ritzau, blandt andet dømt for at have dræbt to politibetjente i Finland, samt for voldtægt og røverier. For nylig bestemte landsretten, at Kriminalforsorgen bør prøveløslade en anden livstidsfange, Seth Sethsen.

Og så til nogle af dagens nyhedshistorier fra Berlingske og andre danske medier.

Liberal Alliance peger nu på Søren Pape som borgerlig statsministerkandidat

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, har tidligere utvetydigt støttet Jakob Ellemann-Jensen (V) som det borgerlige bud på en ny statsminister.

Men nu opfordrer han Søren Pape Poulsen (K) til at melde sig på banen.

Liberal Alliance peger nu på de Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, som den borgerlige bloks statsministerkandidat. Søren Bidstrup

»Jeg har den opfattelse, at Søren Pape er statsministerkandidat. Han fedtspiller bare lidt endnu,« siger Vanopslagh i et interview i Jyllands-Posten og fortsætter:

»Derfor står vi i en sandsynlig situation med to statsministerkandidater, og der skal jeg træffe et valg. Hvem har det største ambitionsniveau? Hvad vil de med magten? Hvordan vil de skabe en holdånd i det blå samarbejde? Den diskussion, synes jeg, er vigtig. Og derfor håber jeg også, at han snart vil melde sig på banen, Pape.«

Med Alex Vanopslaghs position er Jakob Ellemann-Jensen ladt tilbage som den eneste partileder, der peger på Venstres formand som ny statsminister lige nu, skriver Jyllands-Posten. Dansk Folkeparti har ikke valgt side, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne taler rosende om Pape, og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen holder alle muligheder åbne i sit nye parti, Moderaterne.

Ahmed Samsam vil gennem sin advokat, Erbil Kaya, indkalde cheferne for PET og FE samt flere danske chefredaktører som vidner i en sag mod de to efterretningstjenester. Luca Piergiovanni/AFP/Ritzau Scanpix

Terrordømt agent indkalder spionchefer og chefredaktører som vidner

Landets to øverste spionchefer og en række chefredaktører bliver nu indkaldt som vidner i retssagen, hvor den terrordømte tidligere agent Ahmed Samsam har stævnet FE og PET, skriver Berlingske.

Det sker, efter at det er kommet frem, at Samsam-sagen, som Berlingske har afdækket, blev nævnt, da spioncheferne Finn Borch Andersen (PET) og Svend Larsen (FE) i december mødtes med en række chefredaktører, blandt andet Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen.

»De ville jo ikke nævne eller tale om Ahmed Samsam-sagen i den her kontekst, hvis der ikke var noget om snakken. Det lyder for mig som en bekræftelse af, at han var agent, og at de historier, Berlingske og DR har bragt, er korrekte,« siger Erbil Kaya, der på vegne af Ahmed Samsam i december stævnede de to efterretningstjenester. Stævningens påstand lyder, at tjenesterne skal vedkende sig, at Ahmed Samsam ad flere omgange fra 2013 til 2015 var udsendt til den syriske borgerkrig som agent.

Fransk var engang et populært sprogfag i gymnasiet, men sådan er det ikke længere. Kun godt én procent i det almene gymnasium vælger fransk på højeste niveau. Billedet er fra en restaurant i Paris – de fleste danske gymnasieelever må håbe på, at personalet taler engelsk, hvis de vil spise her. CHARLES PLATIAU

Kun få vælger tysk og fransk: Gymnasiereformen bør laves om, siger sprogkyndige

Fremmedsprog bliver valgt fra i stor stil i gymnasiet.

Fra 2016 til 2021 er antallet af stx-elever, der vælger tysk på A-niveau, faldet fra knap ni procent til knap seks procent. Mens antallet af gymnasieelever med fransk på højeste niveau er helt nede på godt én procent i det almene gymnasium, skriver Dagbladet Information.

Også på de videregående uddannelser er fransk og tysk svundet kraftigt ind de seneste år. Og fravalget af fremmedsprog vil ifølge en analyse lavet af Epinion for Det Nationale Center for Fremmedsprog give lærermangel især i italiensk, fransk og tysk.

»Man bør nok undersøge gymnasiereformen, for det ser bestemt ikke ud til, at den har gjort noget godt for fremmedsprogene. Men derudover er det vigtigt at se på, hvad der er af andre forhindringer, som børn og unge oplever i uddannelsessystemet i forhold til at vælge sprog til,« siger Hanne Kjærgaard, leder af den vestlige afdeling af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) til Information.

Konkurrenter rejser helt usædvanlig kritik af Mærsk

Danmarks største erhvervsvirksomhed, Mærsk, bliver kun yderst sjældent kritiseret af danske virksomheder, men hændelser på det boomende transportmarked har på det seneste fået Mærsks konkurrenter til at rejse børster, skriver Berlingske.

Mærsk – der står foran at slå danmarksrekord i indtjening med et overskud 130 milliarder kroner – har brugt usædvanlig hårde metoder på vejen mod det strategiske skifte, som skal skaffe mere forretning på landjorden.

Det betyder, at Mærsk i stigende grad er konkurrent til flere transportvirksomheder, samtidig med at virksomheden også skal fragte de samme selskabers gods.

Mærsk møder nu, efter at virksomheden er begyndt at udvide sin transportforretning på landjorden, helt usædvanligt kritik fra konkurrenter. Billedet er fra Aarhus Havn. Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ifølge anklagerne takker Mærsk nej til bestemte kunder og udnytter særlige skattefordele til at konkurrere på ulige vilkår. Situationen er så alvorlig, at transportselskaber overvejer at involvere myndighederne.

»Jeg har ikke noget problem med fri konkurrence, og at Mærsk er gået i land. Men på søen har der været nogle særlige regler, hvor man blandt andet tillader konsortier. Det tillader man for at sikre forsyningssikkerhed, men det giver rederierne nogle fordele. Vi vil gerne være sikre på, at det understøtter markedet, og at der er den fornødne konkurrence,« siger Martin Aabak, administrerende direktør for Danske Speditører.

Skat og kendt advokatfirma står stejlt over for hinanden i sag om 1,2 milliarder: »En klam skattefidus«

Tirsdag går starten for den store erstatningssag, som Skat har anlagt mod advokatfirmaet Bech-Bruun.

Ministeriet har lagt sag an mod det store advokatfirma for dets rådgivning af en tysk bank, der har erkendt sig skyldig i sagen om udbyttesvindel. Bech-Bruun afviser, at der er noget at komme efter.

Retsdokumenter viser, hvor stejlt de to parter står over for hinanden, skriver Berlingske.

»En klam skattefidus.«

Sådan er tonen slået an fra Skats side forud for det længe ventede retsopgør. Den bramfri formulering dukker op på side 30 i Kammeradvokatens 108 sider lange processkrift, som skal overbevise landsretten om, at Skat skal have medhold i sit erstatningskrav, der potentielt løber op i en regning til Bech-Bruun på 1,2 milliarder kroner inklusive renter.