»En klam skattefidus«: Fronterne er trukket hårdt op inden Skats erstatningssag mod advokatfirma
Tirsdag kl. 9.30 går starten for den store erstatningssag, som Skat har anlagt mod Bech-Bruun. Ministeriet forlanger 1,2 milliarder kroner af advokatfirmaet for dets rådgivning af en tysk bank, der har erkendt sig skyldig i sagen om udbyttesvindel. Bech-Bruun afviser, at der er noget at komme efter. Retsdokumenter viser, hvor stejlt de to parter står overfor hinanden.
