Bjørn Lomborg svarer professor igen efter kritik: »Det er jo helt uhørt, at vi beslutter en så dyr politik uden en nærmere analyse«

Bjørn Lomborg mødte heftig kritik fra professor efter et indlæg i debatspalterne. Nu forsvarer han sig og kommer med et opråb til regeringen om at fremlægge prisen på 70 procents CO2-reduktion.

Bjørn Lomborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Målet om en 70 procents CO2-reduktion har været til diskussion, siden regeringen tiltrådte for et halvt år siden, og for nylig kritiserede Bjørn Lomborg i en kronik i Berlingske det danske klimamål for at være for dyrt og kun have en lille effekt.

Det vil ifølge ham koste 28 mia. kr. om året de næste 30 år og kun skære temperaturen med en titusindedel grad. Derfor bør man se andre veje til målet om at finde en klimaløsning.

Det fik Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi på DTU, til at kritisere hans holdning om Danmarks indsats i klimakampen, de klima(u)venlige biomasser og en omdiskuteret klimamodel.

»Han skaber forvirring og blander en masse tal sammen,« lød en del af kritikken, som Bjørn Lomborg nu reagerer på i et interview med Berlingske.

Det fælles gode

Danmarks CO2-udslip er Kirsten Halsnæs’ første kritikpunkt.

Bjørn Lomborg mener, at Danmarks mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent og kun skære temperaturen med en titusindedels grad svarer til at udskyde den globale opvarmning med 31 timer i slutningen af århundredet.

»Om verden vil fejre denne bedrift må være en politisk vurdering,« skrev han med henvisning til sin holdning om, at 28 milliarder om året mod 2030 har en forsvindende lille effekt.

Kirsten Halsnæs kom derefter med kritik om, at han ikke tog hensyn til det fælles gode om, at Danmark ikke kan melde sig ud af klimakampen.

Bjørn Lomborg, hvis alle lande gjorde det, du sagde, ville det så ikke have en lille effekt på klimaet?

»Det er en afledningsmanøvre at snakke om, at hele verden burde gøre det samme som Danmark. Den problemstilling, danskerne skal tage stilling til, er, om de gerne vil bruge mindst 28 mia. på at formindske opvarmningen med 0,00013°C,« siger Bjørn Lomborg i et interview til Berlingske.

Hvis alle lande gjorde det, ville det så ikke have en stor effekt på klimaet?

»Langt de fleste af de vigtige klimalande kommer ikke til at reducere 70 procent i 2030 — Kina, Indien, og USA. Men alle lande står over for det samme dilemma: Hvis vi bruger rigtigt mange penge, kan vi hjælpe rigtigt lidt. Vi får en forsvindende lille gevinst af de penge, vi snakker om. De ville kunne gøre usandsynligt meget mere i verden, og vi kunne gøre det lige nu. Hvis vi virkelig sagde, at vi vil bruge flere penge på at gøre verden et bedre sted, så kunne vi eksempelvis udrydde fattigdom med de penge,« siger han.

Grøn biomasse

I kronikken stillede Bjørn Lomborg også spørgsmålstegn ved den CO2-neutrale biomasse. Bæredygtig biomasse anvender danske kraftvarmeværker til el og varme for at reducere CO2-udslippet.

Men når træet bliver brændt, udleder det mere CO2 end kul, fordi træerne ikke bliver plantet igen, skriver Bjørn Lomborg i kronikken, hvilket også har vakt kritik fra Kirsten Halsnæs.

Kirsten Halsnæs fortæller, at det kun er i de tilfælde, hvor det ikke er bæredygtigt produceret, og forbrændingsprocessen er ineffektiv. Hvordan forholder du dig til, at biomasse brugt ved vanddampkondensering udskiller mindre CO2 end kul på danske fabrikker?

»Det er rigtigt i de tilfælde, Danmark bruger bæredygtigt produceret træ, men jeg brugte det som eksempel på, at vores tiltag ikke altid virker så godt, som vi tror,« siger Bjørn Lomborg og tilføjer:

»Det kan sagtens være, at CO2-udslippet er mindre, og det er fantastisk. Og så skal jeg skrive det om, hvis det ikke gælder for Danmark.«

Kirsten Halsnæs siger også, at den biomasse, medlemsorganisationer bruger i centrale kraftværker, er certificeret til at være grøn. Det kan jeg forstå, du mener, kan diskuteres?

»Der er ingen garanti for, at det gælder om 80 år, hvor certificeringen skal gælde til. Hvis træet bliver fældet inden da, er vores biobrændsel ikke CO2-neutralt. Kirsten siger så, at det er certificeret, men det ved vi jo fra en masse eksempler, og om to år går den producent fallit, og så bliver marken lavet om til et parcelhuskvarter,« siger Bjørn Lomborg.

Klimamodellen

Og nu til det omdiskuterede punkt, der fik den liberale tænketank Cepos til at skrive et indlæg i Berlingske, fordi professor Kirsten Halsnæs ifølge tænketanken ikke havde læst tallene, hun kritiserede Bjørn Lomborg for. Han argumenterede for, at den totale omkostning ved at opnå målet om en 70 procents reduktion af drivhusgasudslip i Danmark i 2030 målt i forhold til 1990 bliver en regning på 26 mia. kroner, og henviste til en rapport fra Cepos.

»Jeg har kigget på den rapport, men der var ikke rigtigt nogle detaljer, som kunne godtgøre det resultat,« sagde Kirsten Halsnæs og kritiserede den model, som Bjørn Lomborg foreslår at bruge til at beregne omkostningerne for Danmark,«.

Hun fik dette svar fra Cepos:

»Det burde have stået klart for Kirsten Halsnæs, hvis hun rent faktisk havde læst analysenotatet, der rummer beregningen. Notatet ligger i øvrigt offentligt på Cepos’ hjemmeside lød det fra Cepos’ analysechef Otto Brøns-Petersen.

Kirsten Halsnæs mener dog ikke, at Bjørn Lomborg sagde noget forkert.

»Man kan ikke beregne omkostninger i Danmark ud fra, hvad Nordhaus og nogle helt andre har sagt i andre sammenhænge i globale modeller, der regner ud, hvad der kan ske i Europa eller andre steder, så derfor kan man ikke drage nogle konklusioner ud fra det,« sagde hun og uddybede:

»Nordhaus’ RICE-model vurderer omkostninger for verdens store regioner (f.eks. EU, red.), men modellen indeholder ikke beregninger for lande som Danmark. For regionerne er forskellen i omkostninger mellem 40 til 70 procents reduktion i 2030 beregnet til at være en pct. af dansk BNP svarende til et velfærdstab på 26 mia. i 2030.«

Bjørn Lomborg, svæver forskellen i omkostninger for meget til at kunne vurdere omkostningerne?

»Selvfølgelig kan man bruge modeller, der vurderer omkostningerne for regioner. RICE viser en omkostning på omkring en procent af BNP ved en ambitionsforøgelse fra 40 til 70 procent for EU. Jeg antager, at dette også betyder en reduktion på en procent af BNP for Danmark. Jeg mener, at det er helt uproblematisk. Det er sådan, du ville gøre i hvilken som helst sammenhæng, hvis man skal lave første estimat på, hvad sådan noget her koster,« siger han og kommer med en bøn til regeringen:

»Men, som jeg også skriver (i kronikken, red.), så burde Danmark jo lave en analyse af omkostningerne ved denne beslutning. Det er jo helt uhørt, at vi beslutter en så dyr politik uden en nærmere analyse.«

Det har ikke været muligt at få et svar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om omkostningerne af en 70 procents CO2-reduktion.