Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Please, Berlingske – brug ekspertkilder der har sat sig ind i tingene

Professors kritik af CEPOS-beregning er sjusket og tyder på, at hun ikke har læst CEPOS' beregninger grundigt nok.

Analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen, går i rette med professor Kirsten Halsnæs' kritik af Bjørn Lomborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Berlingske viderebragte 20. november en temmelig grov insinuation fra professor Kirsten Halsnæs (KH) fra DTU.

Hun blev interviewet om sit syn på Bjørn Lomborgs seneste analyse, og i den sammenhæng inddrog hun en beregning, som CEPOS har foretaget. Beregningen viser, at det politiske mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030 vil indebære en samfundsøkonomisk omkostning på 26 mia. kr. om året.

KH blev citeret for, at hun har »kigget« på den. Men så har hun ikke gjort det særligt grundigt.

De 26 mia. kr. svarer efter KHs opfattelse til, hvad det vil koste ifølge nobelpristageren William Nordhaus’ model (RICE, hedder den) i Europa som gennemsnit – hvis man vel at mærke måler i forhold til BNP.

Otto Brøns-Petersen Fold sammen
Læs mere
Foto: Otto Brøns-Petersen SH.

»Det er da lidt overraskende. Hvorfor skulle Danmarks omkostninger svare til, hvad man har beregnet for hele Europa, spørger hun retorisk«, stod der i artiklen.

Man kunne passende have stillet spørgsmålet videre til mig.

Så ville man have fået at vide, at vores beregninger overhovedet ikke inddrager RICE-modellen. Det burde have stået klart for KH, hvis hun rent faktisk havde læst analysenotatet, der rummer beregningen. Notatet ligger i øvrigt offentligt på CEPOS’ hjemmeside.

Det fremgår af analysenotatet, at det er beregnet med udgangspunkt i danske data – ikke europæiske – og to standardmetoder for den type beregninger: En såkaldt »bottom up«-beregning baseret på skøn for konkrete reduktionsprojekter fra hhv. vismændene og centraladministrationen, samt en »top down«-beregning, som bygger på, hvor kraftigt virksomheder og forbrugere reagerer på stigende omkostninger ved at nedbringe CO2-udledningen.

Det fremgår også, at omkostningen kan reduceres betragteligt, hvis man er villig til at anvende det såkaldte EU-kvotesystem. Det er man dog udelukket fra, hvis man vælger en rent national målsætning som 70 pct.-målet.

Det er da interessant, at vores beregninger rammer samme niveau som den europæiske gennemsnitsomkostning i RICE-modellen. Men man skal gøre sig klart, at der regnes på to forskellige ting. Vores beregninger handler som sagt om en isoleret dansk målsætning. RICE-modellen regner på, hvad det vil koste ved en tilsvarende reduktion i hele Europa. Det ville umiddelbart være dyrere, hvis målet omfattede alle lande, men omvendt har andre lande ofte adgang til billigere reduktioner, end vi har. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, hvis de to beregninger giver nogenlunde samme resultat.

Notatet lægger ikke skjul på, at beregningen er behæftet med betydelig usikkerhed. Der skal tages virkemidler i brug, som slet ikke kendes endnu, og de politiske valg kan gøre omstillingen dyrere, mens anvendelsen af kvotesystemet kan gøre det billigere.

Klimadebatten lider under emotionelle og vilde påstande. Der er brug for meget nøgternt fokus på fakta og ægte usikkerhed.