Professor revser Bjørn Lomborg: »Man kan ikke hitte hoved og rede på de tal, han kommer med«

Det vil koste Danmark mindst 28 mia. kr. om året i de næste 30 år, hvis vi skal reducere CO2-udledningen med 70 pct. Til gengæld vil det skære temperaturen med en titusindedels grad, skriver Bjørn Lomborg i ny kronik. »Han skaber forvirring og blander en masse tal sammen,« lyder kritikken fra professor.

Bjørn Lomborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det danske klimamål om en reduktion i CO₂-udledningen er for dyr og har kun en lille effekt. Det vil koste 28 mia. kr. om året de næste 30 år og til gengæld skære temperaturen med en titusindedels grad, skriver Bjørn Lomborg i en ny kronik hos Berlingske

Nonsens, lyder det fra professor i klima og økonomi på DTU, Kirsten Halsnæs.

Bjørn Lomborg argumenterer i sin kronik for, at CO₂-reduktionen i det globale regnskab vil formindske opvarmningen med 0,00013°C. Regnestykket lyder således i hans kronik:

»Ifølge FNs klimapanel vil udledningen af ekstra 3.667 milliarder ton CO₂ lede til en temperaturstigning på mellem 0,8°C og 2,5°C, hvor forskning viser, at det mest sandsynlige tal er 1.65°C. Det betyder, at den totale reduktion fra den nye danske regerings løfter vil formindske den globale opvarmning i 2100 (...) med den mest sandsynlige reduktion på 0,00013°C,« skriver han og konkluderer:

»Reduktionen er altså på mellem en femtusindedel og en tyvetusindedel af en grad med det mest realistiske på lidt under en titusindedel af en grad om 80 år.«

Bjørn Lomborg påpeger derfor, at Danmarks mål om at reducere CO₂-udslippet med 70% og dermed en faldende grad på en titusindedel, svarer til at udskyde den globale opvarmning med 31 timer i slutningen af århundret.

»Om verden vil fejre denne bedrift må være en politisk vurdering,« skriver han.

Det fælles gode

Det er et argument, der rammer helt forbi, mener professor i klima og økonomi på DTU, Kirsten Halsnæs.

»Klimaet er jo et globalt gode, som vi alle deler, og uanset, hvor i verden man udslipper drivhusgasser, kommer de op i atmosfæren og giver samme påvirkning af klimaet,« siger hun og forklarer, at ideen om, at Danmark ikke skal gøre noget, fordi det er et lille land, blot betyder, at ingen skal gøre noget.

»Næsten alle verdens lande – undtagen lande som USA og Kina – er så små, at de ikke vil mærke nogen nævneværdig effekt i form af reducerede klimaændringer ved at satse på reduktion af deres drivhusgasser, og det gælder også for et lille land som Danmark,« siger hun.

Grøn biomasse

Også initiativer på den grønne omstilling bliver revset. Bjørn Lomborg stiller blandt andet spørgsmålstegn ved den fornybare energi fra træ og anden biomasse:

»Vi kalder det CO₂-neutralt, men når træet bliver brændt udleder det mere CO₂ end kul. Det antages — overordentligt urealistisk — at alt brændt træ vil blive genplantet, vokse op og suge al den undslupne CO₂ til sig igen,« skriver han.

Også dette argument kritiserer Kirsten Halsnæs for ikke at holde vand.

»Biomasse udleder mere CO₂ end kul, siger Lomborg. Det er jo kun i de tilfælde, hvor biomassen ikke har været bæredygtig produceret, at forbrændingsprocessen er ineffektiv,« siger Kirsten Halsnæs og referer til en »langt mere nuanceret« redegørelse fra bl.a. Dansk Energi.

»Al den biomasse, de bruger i centrale kraftværker i deres medlemsorganisationer, er certificeret til at være grøn,« uddyber hun.

Samme tal som CEPOS

Bjørn Lomborg argumenterer for, at den totale omkostning ved at opnå målet om en 70% reduktion af drivhusgasudslip i Danmark i 2030 målt i forhold til 1990 bliver en regning på 26 mia. kroner, og henviser til en rapport fra Cepos

»Jeg har kigget på den rapport, men der var ikke rigtigt nogle detaljer, som kunne godtgøre det resultat,« siger Kirsten Halsnæs og kritiserer den model, som Bjørn Lomborg foreslår at bruge til at beregne omkostningerne for Danmark:

»»Nordhaus’ RICE MODEL« vurderer omkostninger for verdens store regioner (f.eks. EU, red.), men modellen indeholder ikke beregninger for lande som Danmark. For regionerne er forskellen i omkostninger mellem 40 til 70 pct. reduktion i 2030 beregnet til at være en pct. af dansk BNP svarende til et velfærdstab på 26 mia. i 2030,« siger hun.

»Det er de samme tal, som Cepos har, og det er da lidt overraskende. Hvorfor skulle Danmarks omkostninger svare til, hvad man har beregnet fra hele Europa,« spørger hun retorisk.

Siger Bjørn Lomborg noget forkert?

»Nej – men han skaber forvirring og blander en masse tal sammen – man kan ikke beregne omkostninger i Danmark ud fra, hvad Nordhaus og nogle helt andre har sagt i andre sammenhænge i globale modeller, der regner ud, hvad der kan ske i Europa eller andre steder, så derfor kan man ikke drage nogle konklusioner ud fra det,« siger hun og understreger:

»Man kan ikke hitte hoved og rede på de tal, han kommer med.«

Hos Cepos er man uenig i den udlægning. Otto Brøns-Petersen, analysechef i  tænketanken CEPOS, fortæller, at deres beregninger ikke inddrager RICE-modellen.

»Det burde have stået klart for KH, hvis hun rent faktisk havde læst analysenotatet, der rummer beregningen. Notatet ligger i øvrigt offentligt på CEPOS’ hjemmeside,« skriver han i et debatindlæg og uddyber:

»Det fremgår af analysenotatet, at det er beregnet med udgangspunkt i danske data – ikke europæiske – og to standardmetoder for den type beregninger: En såkaldt »bottom up«-beregning baseret på skøn for konkrete reduktionsprojekter fra hhv. vismændene og centraladministrationen, samt en »top down«-beregning, som bygger på, hvor kraftigt virksomheder og forbrugere reagerer på stigende omkostninger ved at nedbringe CO2-udledningen.«