Det står soleklart, at det kommer til at forværre forholdet mellem regeringen og dens støtteparti Enhedslisten resten af denne regeringsperiode, mener Berlingskes politiske kommentator Bent Winther.
»Enhedslisten får med denne sag vist, at de er mere grønne end regeringen. De er parate til at vælte en minister, som de mener har været i gang med at greenwashe den her infrastrukturplan. Det mener regeringen ikke,« siger Bent Winther og påpeger, at der er tale om en politisk kamp, mere end det er en strid om paragraffer og underretninger til Folketinget.