Anders Tegnell er kommet i skudlinjen fra en overraskende side: »Det viste sig at få alvorlige konsekvenser«

Dagens overblik: Det massive fokus på at bekæmpe coronasmitten bliver ved med at spænde ben for hjælpen til patienter med andre sygdomme. I store tal er de havnet på ventelister og ikke har udsigt til at blive behandlet foreløbigt.

 
Sverige har en meget anderledes tilgang til coronavirus. Video: CNN, Reuters/Ritzau Scanpix, redigering: Caroline Nørkjær Fold sammen
Læs mere

God morgen og velkommen til dagens overblik, som i dag mest handler om – ja, corona. For mens Danmark roses for sin strategi af den tidligere statsepidemiolog i Sverige, har vi store problemer i Region Hovedstaden med behandlinger, der er blevet udskudt og aflyst på grund af coronasmitten.

Anders Tegnells forgænger stiller nu spørgsmål ved den svenske kurs. »Vi fik en alt, alt for stor smittespredning i begyndelsen,« siger den tidligere statsepidemiolog, Annika Linde, i et interview med Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT.

Inden vi går videre til nyhedsoverblikket, skal vi lige se nærmere på dagens tal for coronaepidemien herhjemme med en overordnet konklusion fra Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør for Statens Serum Institut:

»Det eneste, vi kan sige, er, at det er positivt, at vi ikke ser nogen stigning efter de første genåbninger. Åbningerne af restauranter, cafeer og den slags vil vi først se effekten af om 14 dage.«

Bekræftede smittede: 11.428
Indlagte: 112
Indlagte på intensiv: 23
Heraf i respirator: 14
Antal døde: 563
Bekræftede smittede på verdensplan:  5.589.932
Døde på verdensplan: 350.456

Den danske regering i massiv kritik

Den danske regering er kommet i strid modvind for at forholde sig forbeholden over for en fælles gældshæftelse til hårdt ramte EU-lande. Danmark, sammen med Sverige, Holland og Østrig, er forbeholden over for ideen om fælles lånoptagelse og lodret imod ideen om at overføre penge direkte uden krav om tilbagebetaling til de hårdet ramte økonomier.

Den tyske finansminister Wolfgang Shäuble har sammenlignet forslaget med at give  »sten i stedet for brød«. Den italienske formand for Europa-Parlamentet, David Sassoli, appellerede til de fire landes »ansvarsfølelse« og opfordrede dem til at begribe situationens alvor, mens stjerneøkonomen Thomas Piketty i Politiken kalder den danske regerings holdning den »værste af alle«.

Læs hele historien her.

Hård kritik af aflyste behandlinger

Tusindvis af patienter i Region Hovedstaden har fået aflyst og udskudt behandlinger. Nu oplyser regionen, at den ikke vil være i stand til at reducere ventelisterne – målsætningen er alene, at ventetiden ikke øges, og det udløser hård kritik i patientorganisationer. Den historie bringer Berlingske i dag.

For det massive fokus på at bekæmpe coronasmitten bliver nemlig ved med at spænde ben for hjælpen til patienter med andre sygdomme. I store tal er de havnet på ventelister og ikke har udsigt til at blive behandlet foreløbigt.

I takt med at antallet af covid-19-indlagte på sygehusene er dalet kraftigt, har der været forventning om, at sundhedsvæsenet ville omstille indsatsen til normal aktivitet og begynde at afvikle de lange ventelister med patienter, som i store tal har fået aflyst og udskudt operationer og ambulante aftaler. I den kommende tid vil målet alene være, at ventetiderne samlet set ikke øges.

»Hvis ambitionen primært er, at der ikke hober sig flere udskudte behandlinger op, risikerer man at skubbe puklen foran sig gennem året. Det er ikke rimeligt for de mange patienter, der lever med smerter, mister job og førlighed,« siger direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

Svensk strategi har slået fejl

Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell er igen kommet i skudlinjen. Denne gang det hans forgænger, der er ude med kritik.

Engang mente Sveriges tidligere statsepidemiolog, Annika Linde, at Sverige kunne beskytte landets ældre og samtidig opnå flokimmunitet. Nu mener hun, at landets »​coronagenerals«​ strategi har slået fejl.

Det er efterhånden et par uger siden, at Annika Linde begyndte at tvivle på den svenske strategi. Den tidligere statsepidemiolog kunne dag for dag se, hvordan hendes afløser, Anders Tegnell, annoncerede høje dødstal, mens de daglige dødstal i Danmark og Norge nu ofte kunne tælles på én hånd.

I dag er Annika Linde ikke længere sikker på, at Sverige gjorde det rigtige:

Sverige burde nok have lukket samfundet i marts, da Danmark og resten af Europa gjorde dette, siger hun til Berlingske.

»Vi fik en alt, alt for stor smittespredning i begyndelsen. Dette viste sig at få alvorlige konsekvenser, og det kan nu ses i dødstallene.«

»Hvis vi havde lukket butikkerne, restauranterne og det meste af samfundet, kunne vi have bremset spredningen og have købt os selv noget mere tid,« siger den tidligere statsepidemiolog.

Tidligere mente den i dag 72-årige Annika Linde, at Anders Tegnell og Folkhälsomyndigheten havde valgt den rette strategi: Hun og andre ældre kunne være beskyttede, mens Sverige gradvist opbyggede den nødvendige flokimmunitet på cirka 60 procent smittede, der ville få virus til at gå i sig selv.

»Jeg tænkte dengang, at det godt kunne vise sig at være en effektiv strategi.«

Frygter juridisk tovtrækkeri

262 ansatte på sygehuse, plejehjem og i ældreplejen har anmeldt arbejdsskader, som handler om covid-19. Læger og sygeplejersker frygter juridisk tovtrækkeri, skriver Jyllands-Posten.

Sussie Woldenskjold er sygeplejerske og har haft covid-19 i slem grad og været indlagt to gange. Hendes sag er anmeldt som arbejdsskade, men hun frygter, at den ikke kan anerkendes, fordi hun ikke kan bevise, at hun er blevet smittet på sygehuset.

»Det er svært, og vi ser en klar risiko for, at medarbejderne kommer ud i juridisk tovtrækkeri, hvis de bliver alvorligt skadede. Selv om man nu i vejledningen fastslår, at covid-19 kan anerkendes som en arbejdsskade – og særligt hos dem, som har direkte kontakt – er det i princippet stadig den ramte, der skal løfte bevisbyrden for, at smitten er foregået på arbejdet« siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing til Jyllands-Posten.

Han peger bl.a. på, at sundhedsansatte tidligt i coronakrisen ikke kunne blive testet – derfor er det svært at dokumentere smittetidspunkt etc.

Skader havmiljøet i Øresund

Renseanlægget Lynetten i København er så elendigt, at det skader havmiljøet i Øresund meget mere, end man kunne forvente.

Det mener Stiig Markager, professor i marineøkologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der holder til i Risø ved Roskilde.

»Det ser ud til at være et meget ringe fungerende rensningsanlæg,« siger Stiig Markager til TV 2 Lorry.

»Antageligt fordi de har for lille kapacitet eller ikke har de nyeste processer til rådighed. Der sker hele tiden en udvikling, hvor man bliver bedre og bedre til at rense spildevandet, og Lynetten blev oprindeligt bygget for mange år siden,« siger Stiig Markager.

Kritikken kommer, efter at  det er kommet frem, at København i årevis har udledt milliarder og atter milliarder af liter urenset spildevand direkte i Øresund.

Det er helt andre størrelser end det, der oprindeligt fik pressen og offentligheden til at interessere sig for urenset spildevand i Øresund: De 290 millioner liter, som Københavns Kommune i forbindelse med en byggesag i Nordhavn i første omgang havde givet tilladelse til at udlede i disse dage - det blev senere afblæst.

René Redzepi i spidsen for Mad Symposium.

Den kommende lejer til den tomme bygning i Kødbyen, hvor Københavns Madhus tidligere havde til huse, er formentlig fundet. Den historie kan læses i Berlingske i dag.

Foreningen Mad Symposium står som den forreste i køen til at rykke ind i lokalerne. Noma-direktør Peter Kreiner samt medejer og chefkok René Redzepi er blandt dem, som står i spidsen for Mad Symposium.

Organisationen skal hjælpe Københavns Kommune med at komme i mål med dens mad- og måltidsstrategi, lyder det.

»Vi tror på, at det er Mad, der er bedst til at kunne hjælpe os med at komme i mål med strategien. Det er nemt at sige, at klimaaftrykket skal være mindre, men reelt skal vi omstille 70.000 måltider om dagen. Det skal kommunen bruge hjælp til,« siger Jonas Bjørn Jensen (S), der er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget.

Mad Symposium er en almennyttig forening, der er kendt for sine årlige konferencer om gastronomi. Foreningen består af både danske og udenlandske topkokke og var en stor del af den tidligere VLAK-regerings »Gastro 2025«-udspil, hvor foreningen fik tildelt 25,2 millioner kroner fra 2019 til 2022. Organisationen skulle inden for gastronomien tilbyde talentudvikling, undervisningsforløb, foredrag og andet.

Det sker i dag

Tirsdag genåbnede flere museer, blandt andet Arken og Statens Museum for Kunst. I dag er det  Musik- og kulturskoler, højskoler og aftenskoler, som følger trop.

Kulturminister Joy Mogensen skal i samråd om Radio Loud. De Radikales medieordfører, Jens Rohde kræver sammen med et flertal i Folketinget svar på en række spørgsmål. Jens Rohde vil enten have lukket Radio Loud eller have en uvildig juridisk undersøgelse sat i gang af ​DAB-udbuddet.

SpaceX opsender sin første bemandede rumkapsel ... hvis alt går efter planen. Det er første gang, det privatejede rumfartsselskab sender astronauter ud i verdensrummet.