Med næsten 50.000 nye ledige og over 200.000 på lønkompensation har Venstre spillet ud med en lang række tiltag, der skal sørge for, at der kommer gang i hjulene og jobskabelsen igen. Vi vil bl.a. halvere momsen for resten af 2020 og fremrykke skatte- og afgiftslettelser for 4,5 mia. kr. Det er oplagt, at vi ad den vej giver folk flere penge mellem hænderne nu og sætter gang i den private efterspørgsel og jobskabelsen.
Tryghed er også centralt for at få gang i dansk økonomi. Derfor har Venstre været krystalklar om, at vores vej bygger på et skatte-, afgifts- og byrdestop, hvor danskerne og virksomhederne kan være trygge ved de økonomiske rammer. Den tillid er væsentlig for, at der igen kan investeres og udvikles i den private sektor.



