»Amerikanerne kommer ikke til at klappe i hænderne«

Fire danske bidrag til internationale missioner blev fredag slået stort op af regeringen. Flere af tiltagene er imidlertid variationer af tidligere missioner eller relanceringer af allerede igangsatte tiltag.

Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen præsenterede fredag fire nye militære bidrag fra dansk side. Der overvejes desuden et femte bidrag i Hormuz-strædet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

»Regeringen præsenterer sit bud på et stærkt sikkerhedspolitisk engagement,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) fredag eftermiddag, da regeringen stillede op med ikke mindre end tre ministre for at fortælle om Danmarks nye militære bidrag til den internationale sikkerhed.

»Udspillet vil give et godt billede på den aktivistiske profil, der vil kendetegne den nye regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik,« lød det fra statsministeren.

Det er imidlertid stærkt begrænset, hvor meget nyt, der reelt er i de fire tiltag, regeringen har præsenteret. Ganske vist er der – overvejende – tale om beslutninger, som nu formelt er blevet blåstemplet i Udenrigspolitisk Nævn. Men de fire tiltag udgør ikke et nybrud i dansk sikkerhedspolitik.

Der er mest af alt tale om en videreførsel af den tidligere regerings politik, om end tilføjet nogle ekstra elementer.

»Overordnet kan jeg slet ikke se, at dette her er nyt,« siger Peter Viggo Jakobsen, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet.

»Det er såmænd ikke dårligt, men det er en videreførelse af sikkerhedspolitikken fra den tidligere regering. Og idet vi har en mindretalsregering, som er afhængig af resten af Folketinget og desuden også var enig i den forrige regerings sikkerhedspolitik, så er det sådan set heller ikke så overraskende,« siger han.

De fire tiltag indeholder hverken et dansk bidrag med jægersoldater til krigen mod Islamisk Stat i Syrien eller skibe til Hormuz-strædet, hvor USA ligger i konflikt med Iran. Regeringen overvejer dog et femte bidrag i Hormuz-strædet.

»Amerikanerne har ikke fået det, de gerne vil have. Det er et krigsskib til Hormuz og jægersoldater til Syrien. Amerikanerne forventer noget ud over det sædvanlige fra et land, der i deres optik ikke kan finde ud af at bruge penge på Forsvaret,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Læger i stedet for jægersoldater

Det ene tiltag er et bidrag til den internationale koalition, der bekæmper Islamisk Stat. Bidraget består af et kirurghold på i alt 14 læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, som skal arbejde på en amerikansk base i Syrien.

Det er ret beset det største sikkerhedsmæssige og politiske skridt i regeringens fire tiltag, eftersom Syrien stadig er et særligt farligt område, hvor ganske få lande fra koalitionsstyrken opererer.

Selve bidraget adskiller sig ikke fra, hvad Danmark tidligere har leveret til kampen mod Islamisk Stat i området, men som er foregået på den irakiske side af grænsen. Danmark sendte nemlig fra oktober 2018 til april 2019 et kirurghold til området. Det danske bidrag bestod, foruden kirurgholdet, af et såkaldt sikrings- og bevogtningsbidrag, et Hercules-transportfly og en dansk radar, som også lå på den irakiske side af grænsen.

Et flertal i Folketinget vedtog i starten af 2018 at udsende yderligere et sikrings- og bevogtningsbidrag til Irak på op til 30 soldater.

»Det er business as usual,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Regeringens beslutning står samtidig i kontrast til, at USA har bedt Danmark om at sende soldater til det nordøstlige Syrien. Ifølge Berlingskes kilder har USA leveret en konkret ønskeseddel til Danmark, som ganske vist omfatter et hold af kirurger, der kan afløse de amerikanske læger i området. Men ønskelisten omfatter vel at mærke også danske specialstyrker i området, som regeringen altså ikke imødekommer.

»Det er nyt, at vi har sendt et kirurghold til Syrien. Det er en anmodning, der er kommet før sommeren fra USA,« understreger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Har USA ønsket, at Danmark bidrager med specialstyrker i Syrien?

»Kirurger er et af de bidrag, som USA har ønsket, og som vi nu leverer. Og det er blevet taget rigtig, rigtig godt imod af amerikanerne«.

Er det korrekt, at USA har ønsket, at Danmark bidrager med specialstyrker i Syrien?

»Jeg kan selvsagt ikke forholde mig til jeres oplysninger. Men jeg kan sige, at et kirurghold i Syrien har været et ønske fra amerikanerne,« siger Trine Bramsen.

»Det er også business as usual«

Det andet tiltag fra regeringen er et bidrag med en kampbataljon på godt 700 mand, en fregat og fire kampfly til at styrke Natos såkaldte afskrækkelses- og forsvarsprofil.

»Den slags kører i rotation, og det bliver planlagt i god tid i forvejen. Det er også business as usual,« siger Peter Viggo Jakobsen.

For få dage siden tog fire F-16 kampfly og 60 danskere til Litauen for at deltage i Natos beskyttelse af Baltikum i tre måneder. Det besluttede den tidligere regering efter en rådføring med Udenrigspolitisk Nævn i juni 2018.

Og for lige over en uge siden blev det besluttet også at sende fire danske F-16 kampfly og op til tilsvarende 60 personer til Baltikum igen i 2021.

Danmark har også tidligere bidraget med en kampbataljon. Det var i 2017 og omfattede også 700 soldater. Dengang såvel som nu er der tale om mandskab, der er placeret i Danmark, men som er klar til at rykke ud. I 2017 deltog den danske bataljon i Natos såkaldte Very High Readiness Joint Task Force (VJTF), som skulle være i stand til at rykke ud med blot en uges varsel. Den nye bataljon skal rykke ud med en måneds varsel, men bliver til gengæld en stående bataljon, hvorimod den i 2017 kun var øremærket til et år.

Danmark har også tidligere bidraget med en fregat til indsatsen, men ikke altid med en kampbataljon, en fregat og de fire kampfly samtidigt.

Helikoptere og transportfly i Mali

Som det tredje bidrag har regeringen bekendtgjort et bidrag med transportfly og op til 65 personer plus et efterretningshold til FNs fredsbevarende mission i Mail, som går under navnet MINUSMA. Dertil kommer et helikopterbidrag og op til 70 personer, samt én eller to stabsofficerer til den franskledede Operation Barkhane i Sahel-regionen.

Det har længe været planen at sende to transporthelikoptere og 70 personer afsted fra udgangen af 2019 og 12 måneder frem.

Efterretningsholdet er nyt. Men Danmark har rent faktisk deltaget i MINUSMA i Mali siden 2014 med forskellige militære bidrag, blandt andet af to omgange med et Hercules-transportfly, senest i 2017. Og mens den formelle blåstempling i Udenrigspolitisk Nævn er ny, var det også før regeringsskiftet planen at genudsende et Hercules-transportfly til MINUSMA fra november 2019 til maj 2020.

»Helikopterbidraget er der givet mandat til tidligere. Men den yderligere indsats i Sahel-regionen, herunder i Mali, den er ny,« siger Trine Bramsen.

»MINUSMA og Hercules-flyene er også tidligere besluttet. Men FN-missionen er ny,« tilføjer hun.

Til søs med amerikansk hangarskib

Endelig fortalte de tre ministre, at Danmark deltager med en fregat til en amerikansk hangarskibsgruppe. Det indgik også som et ønske hos den tidligere regering, og Søværnet har reelt planlagt i to år at sende fregatten afsted i 2020. Det nye er, at beslutningen er blåstemplet af Udenrigspolitisk Nævn.

»Det her er en rutinemæssig tur, som Søværnet har planlagt længe,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Samme bidrag sendte Danmark for to år siden, da en dansk fregat blev indsat i en amerikansk hangarskibsgruppe fra februar til maj 2017 for blandt andet at støtte koalitionens indsatser mod Islamisk Stat i Irak og Syrien. Hangarskibsgruppen kommer i denne omgang formentligt til at sejle i det nordlige Atlanterhav.

»Amerikanerne kommer ikke til at klappe i hænderne over det danske bidrag. Ude i verden vil man anse dette her for, at Danmark gør sin pligt. Men vi gør ikke noget ud over vores pligt,« siger Peter Viggo Jakobsen.