Med fire nye militære bidrag til ikke mindst en styrket indsats mod Islamisk Stat har regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen ikke blot skabt tilfredshed i Det Hvide Hus og præsident Trumps administration.
Regeringen har i grove træk opfyldt de ønsker, som vores vigtigste allierede har sendt til Danmark i en proces, der har stået på gennem det sidste halve år. På ét punkt har den ifølge Berlingskes oplysninger dog ikke leveret. Og på et andet punkt ønsker regeringen en anden løsning.
Trods den megen turbulens det gav, da Trump aflyste sit besøg i Danmark, understreger regeringens udbredte opfyldelse af ønskesedlen fra USA dog, at de to lande fortsat ser hinanden som tætte allierede. Og der er gode grunde til dette fra begge sider:
Danske regeringer – røde som blå – har i årevis ført en aktiv udenrigspolitik og lagt sig tæt op ad USA, hvis missioner vi har bidraget til i alt fra Afghanistan til Irak, fordi det er i Danmarks nationale politiske interesse. Denne tradition viderefører Mette Frederiksens regering.
Fra USAs side har det omvendt stor betydning, at Danmark igen stiller op. Ikke kun på grund af det militære danske bidrag – herunder et dansk bidrag til en amerikansk hangarskibsgruppe, et beredskab med et større krigsskib samt fire kampfly til en kampbataljon og et kirurghold til en base i Syrien.
For amerikanerne har det også symbolsk og politisk betydning at kunne få militære bidrag fra så mange allierede som muligt, herunder Danmark.
Ifølge Berlingskes oplysninger havde amerikanerne også spurgt om at få danske jægersoldater til Syrien, hvilket Danmark dog ikke vil imødekomme.
Balladen om Iran
Ét andet punkt på den fremsendte ønskeseddel fra USA har Mette Frederiksen ikke sagt ja til – men hun har heller ikke afvist en anden mulig løsning.
Det drejer sig om et muligt flådebidrag til en maritim indsats i Hormuz-strædet, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.
Det område er meget vigtigt for verdens olieeksport. Men samtidig har det de seneste måneder været scene for store spændinger mellem Iran og USA. Iranerne har opbragt transportskibe i området, og USA vil gerne have europæiske lande med i en operation til søs i strædet.
Når Mette Frederiksen siger, at »vi undersøger muligheden for at gå ind med et dansk flådebidrag i en fælles styrke med europæisk fortegn«, betyder det, at Danmark muligvis gerne vil være med til at sikre fri civil sejlads igennem strædet. Men det skal være sammen med andre europæiske lande – ikke i en amerikansk ledet mission.
For hverken Danmark eller lande som Tyskland og Frankrig vil trækkes ind i USAs optrappede konflikt med Iran, der er udløst af, at Donald Trump har trukket USA ud af Iran-atomaftalen fra 2015 – en beslutning, som EU-landene er uenig i.
Alt imens EU fortsat klamrer sig til et spinkelt håb om, at Iran-aftalen kan overleve, lægger USA massivt pres på Iran med sanktioner. Sandsynligvis med håb om også at fremtvinge et regimeskifte i Teheran.
På det punkt vil Danmark ikke bakke sin amerikanske allierede op – men altså i stedet finde en løsning blandt europæiske lande, hvis muligt.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
