75 år: Chefen der fik sat Berlingske på auktion

Peter Wivel har bevæget sig i den danske mediebranche på topposter og med skiftende holdninger.

Peter Wivel forelægger som chefredaktør på Berlingske en ny redaktionel strategi for medarbejderne. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: SIMON KNUDSEN

Skulle Peter Wivel falde i kløerne på en af tidens mange psykoterapeuter, ville udredningen formentlig sige: En delt personlighed. For Wivel har formået at vise flere ansigter gennem et halvt århundrede i medierne

På den ene side er der den venlige, humoristiske intellektuelle, som med et distræt glimt i øjet iagttager og beskriver verdens vanvid. På den anden side karrieremennesket, som med sikker sans for skiftende vindretninger har formået at placere sig på indflydelsesrige poster.

Han er ikke den eneste journalist og debattør i nyere danmarkshistorie, som har skiftet holdninger og politisk opfattelse gennem livet. Men få har så velformuleret og overbevisende kunnet forfægte skiftende synspunkter. Fra den venstre del af venstrefløjen til klassisk borgerlighed og så lidt tilbage igen til kulturradikalismen.

Mediekarrieren indledte Wivel, 75 år 19. november, sidst i 1960erne i Studenterrådet ved Københavns Universitet, som redaktør ved Studenterbladet og debattør i flere medier. Derfra gik turen til Information, på den tid venstrefløjens fremmeste talerør, hvor det internationale stofområde blev hans hjertebarn. Og i slutningen af 1980erne blev han avisens chefredaktør.

Peter Wivel som ung venstrefløjsdebattør. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: ÅGE SØRENSEN.

En begivenhedsrig tid. Information havde fået kendskab til, hvem der stod bag et brandattentat mod en Shell-benzintank, men Wivel nægtede med henvisning til kildebeskyttelsen at videregive oplysninger til politiet om attentatmændene. Det udløste dagbøder via en dom, men Peter Wivel stod fast.

A.P. Møller-sagen

I mellemtiden havde Det Berlingske Hus fået øje på den begavede redaktør, og Wivel tog springet – fysisk og mentalt – fra St. Kongensgade til Pilestræde. Her blev han redaktionschef med ansvar for udenrigsdækningen og ikke længe efter redaktør af søndagsudgaven. Derfra var der kun en etage til posten som chefredaktør for Weekendavisen – Wivelavisen som den internt kom til at hedde – hvor han gennem seks år var med til at befæste dens position som landets førende politisk-kulturelle ugemagasin.

I 1998 gik turen gennem bladhusets dengang mange korridorer tilbage til Berlingske Tidende, hvor Husets stærke bestyrelsesformand, Ole Scherfig, gjorde ham til ansvarshavende chefredaktør. Wivels mål var klart: Berlingske skulle være en borgerlig avis og en ordentlig avis. I chefens egen fremtoning tydeliggjort i et klassisk three-piece-suit, hvid skjorte og slips som daglig påklædning. Fortidens afghanerpels var for længst hængt i skabet.

Redaktionelt udmøntede linjen sig i et større opgør med venstrefløjen og ikke mindst de venstreintellektuelles rolle under Den Kolde Krig. Det blev avisen ikke populær på alle steder.

Populær, men af andre grunde, blev Wivel heller ikke, da han ramlede ind i en af de største omvæltninger i Berlingskes historie. En kritisk artikelserie om Danmarks mest ikoniske virksomhed, A.P. Møller – som dengang var medejer af Det Berlingske Hus – og virksomhedens rolle under Besættelsen blev i første omgang stoppet af chefredaktøren.

Det førte nærmest til oprørsstemning på redaktionen, og i sidste ende gav Peter Wivel sig. Artikelserien blev trykt. Men landets førende erhvervsmand, Mærsk Mc-Kinney Møller, følte sin og familiens ære gået for nær. Ikke alene opsagde skibsrederen sit abonnement på avisen, han opsagde sit ejerskab, og snart fulgte de øvrige ejere – flere af de største danske virksomheder – efter.

Til Politiken

Det blev indledningen på en ny og hårdere tid for Huset. Det Berlingske Officin, som virksomheden dengang hed, blev bogstavelig talt sat på international auktion, og gennem et par skiftende ejerskaber er Berlingske Media i dag belgisk ejet.

Peter Wivel vandrede videre. Omkring årtusindskiftet blev det krisetider for den internationale mediebranche. Den første store redaktionelle fyringsrunde på Berlingske stod for døren, og den havde Wivel ikke lyst til at sætte sit navn under. Han forlod chefposten i en turbulent sommer, hvor den ene redaktionelle chef efter den anden faldt på slagmarken.

Siden fandt han ro i Berlin med ny kone og små børn. Som korrespondent for Politiken, hvis ansvarshavende redaktør i dag, Christian Jensen, som ung journalist var en af hovedkræfterne bag artikelserien om A.P. Møller.

Den danske mediebranche er en lille verden. Derfor skal man heller ikke blive overrasket over, at job og holdninger skiftes ud. Peter Wivel har bare gjort det mere spektakulært end andre.