Hvad ved Sanne Salomonsen om nudiststrande?

Anne, Sanne og Lis var i topform i "Året, der gik". Bare de var blevet spurgt om noget ordentligt. 

Har Sanne Salomonsen nogensinde været nøgen på en nudiststrand? Har Anne Linnet snydt sig fra en parkeringsbøde, fordi hun var kendt?

Disse spørgsmål kunne man få svar på, da DR1 viste sit store show »Året, der gik«, forleden aften. To af landets dygtigste og mest elskede studieværter, Stephanie Surrugue og Kaare Kvist, var hevet ind for at give os en gennemgang af det forgangne år, der begyndte med Dronningens opfordring til at »gøre noget unyttigt«. Og det må man så sige, at vi mediefolk fik gjort siden hen.

På snart sagt alle flader har vi dyrket den gemytlige, rare og fuldstændig tandløse journalistik. Man kan kalde det »panel-journalistikken« eller »jeg synes-journalistikken«, hvor en række mediepersonligheder diskuterer alt fra havebrug til TV-serier. Ingen taler om noget, de ved noget om. Til gengæld taler alle lige meget.

Det virker som om, at præmien til alle hårdtarbejdende danske journalister er at ende som studieværter og/eller velklædte meningsdanner, der synes en lille smule om alting.

Tendensen ramte således også »Året, der gik«, hvor tre af de største danske musikere, der nogensinde har stået sammen på en scene, blev bedt om at deltage i en quiz – alle tre forsynet med et skilt. På den ene side stod der »Jeg har«. På den anden side »Jeg har ikke«. Spørgsmålene handlede om nudiststrande, fan-dating og parkeringsbøder, som damerne så besvarede ved at vende skiltene først den ene vej, så den anden.

Man kunne have bedt Anne, Sanne og Lis om at dyste på musikviden. De kunne have battlet på den skæve kønsfordeling i dansk rock, som var et stort tema for få år siden, da Uffe Elbæk var kulturminister. De kunne også have besvaret spørgsmål om deres egen sangskrivning i grupperne Shit og Chalou og Anne Linnet Band.

Men danskerne forsager viden. I stedet er vi glade for ord. Især de ord, der ikke koster noget, men som kan sammensættes af veltalende og charmerende personligheder, der gæste-beværter og small-talker sig gennem P1s  4.Division, P4s Den Sorte Gryde, TV2s Go' Morgen Danmark og TV2 News´ News og Co.

Stephanie Surrugue og Kaare Kvist var værter på DR1s store "Året, der gik", der blev sendt 2. juledag. DR

I sig selv er der ikke noget galt med det enkelte program, og »jeg synes-radio« som »Mads og Monopolet« er fremragende underholdning. Problemet er, at holdningsfloden er blevet en tsunami af ord, der drukner den faktabaserede underholdning. Den anden dag sad Hans Engell således og udtalte sig om kongehuset.

Det virker, som om præmien til alle hårdtarbejdende danske journalister er at ende som studieværter og/eller velklædte meningsdannere, der synes en lille smule om alting. Eller også handler det om, at kun de rigtig fine er fine nok til at mene lidt af hvert foran et publikum.

På den måde har logikken fra de sociale medier mast sig ind på de journalistiske programmer, hvor man er begyndt at tro, at det vigtigste ikke er, hvad der bliver sagt, men hvem der siger det. Ligesom på Instagram, hvor selv elendige billeder kan få tusindvis af likes, hvis afsenderen bare er kendt nok. Men DR1 er ikke Instagram, og kanalen (og alle vi andre) bør genfinde kærligheden til kilder, der taler om det, de ved noget om. Ellers er alle eksperter på alting. Fra klima til krimi. Og så kan det hele faktisk være lige gyldigt – og ligegyldigt. Lidt ligesom Sanne Salomonsens holdning til nudiststrande.