Sidse Babett Knudsen kan takke TV-serien »Borgen« for meget. Det er den, der har skaffet hende den internationale karriere, hun har i dag, hvor hun fordeler sin tid mellem hjemlige opgaver og film- og TV-produktioner i det store udland. Søndagsserien om politikeren Birgitte Nyborg, som vinder magten og bliver statsminister i Danmark, blev en succes også ude i verden. Det havde fra begyndelsen været vigtigt for Sidse Babett Knudsen, at serien var et feministisk projekt.
»I mine øjne var det mest feministiske, vi kunne gøre, at lade som om, at det er det mest naturlige i verden, at en kvinde er statsminister. Og ikke fokusere på alt det kvindelige. På den måde var vi meget mere fremme i skoene i »Borgen«, end pressen har været i sin håndtering af virkelighedens kvindelige statsminister. Viste det sig jo bagefter,« har hun efterfølgende fortalt til Alt for Damerne.
Billet ud i verden
Det var muligvis også denne vinkel, der fik verden til at få øje på den danske serie, som blev en billet ud i verden for dens hovedrolleindehaver. Selv mener hun, at danske skuespillere har meget at tilbyde verden, netop fordi de er i stand til at digte videre på manuskriptet selv og tilføre noget af deres eget. En evne, hun har haft brug for i de roller, hun har sagt ja til uden for landets grænser. Nogle af dem har virket, som om de har lagt en dæmper på hendes ellers så livgivende spontanitet.
Den stort anlagte HBO-serie »Westworld« gav hende for eksempel ikke synderligt meget at spille på som andet end sammenbidt karrierekvinde med stift blik. Heller ikke to spændingsfilm med Tom Hanks har gjort ordentlig brug af hende, mens hun til gengæld fik mere at arbejde med som lesbisk dominatrix i den britiske kultfilm »The Duke of Burgundy« og den franske film »L'Hermine«, der tilmed udløste en birolle-César, fransk films fornemmeste udmærkelse, i 2015. Sproget havde hun lært i forbindelse med den statsanerkendte skuespilleruddannelse, hun tog i Frankrig i slutningen af 1980erne og fulgte op af method acting-studier i New York, men aldrig fik herhjemme.
Lige op med Reenberg
Her fik hun til gengæld foden indenfor i branchen via det lille gruppeteater FÅR302. Tidligt mødte hun bl.a. instruktøren Katrine Widemann, et samarbejde der siden har omfattet bl.a monologen »Glade dage« og »Maria Stuart« på Betty Nansen Teatret, ligesom hun på Det Kongelige Teater spillede op mod selveste Jørgen Reenberg i »Fruentimmerskolen« – et interessant møde mellem to skuespillergenerationer.
Men det var filmen, der for alvor skulle give hende et gennembrud: Jonas Elmers skrottede studine i den fremimproviserede dagdriverkomedie »Let's Get Lost« banede vejen i 1997, og Susanne Biers populære filmkomedie »Den eneste ene« gjorde udslaget to år efter: Her var endelig en fuldt udfoldet kvindelig hovedfigur i en dansk komedie, den temperamentsfulde og pudsige Sus. Spillet på den blanding af noget sødt, noget sjovt og noget skrapt, som komediennen Sidse Babett Knudsen kan dosere i et meget personligt blend, hvor både usikkerhed og styrke kommer frem.
Strømførende evne
Det er, som om hendes figurer er styret af en eller anden uerkendt kraft, selv om de kan virke retningsløse i en stor verden. Ikke ret mange kan som Sidse Babett Knudsen vise fornemmelsen af et indre liv, der er helt hendes eget. En strømførende evne, hun altså også har formået at overføre til mere dramatiske roller. Hvem ved altid, hvad Sidse Babett tænker? Det gælder i rollerne, det gælder i livet, hvor hun er en af skuespillerbranchens mest private.
Der venter store opgaver på hende, både herhjemme og i udlandet – forhåbentlig også af en kvalitet, der er hendes talent værdig. Et halvt århundrede bør ikke være nogen alder. Slet ikke med tanke på den grøde, der efterhånden er i de historier, der fortælles – også om andre mennesker end de helt unge. Den fortjener Sidse Babett Knudsen med det enestående talent at blive en del af.
Sidse Babett Knudsen fylder 50 år 22. november.
