Egentlig var Sidse Babett Knudsen ret skeptisk, da hun blev tilbudt at spille hovedrollen i DRs dramaserie »Borgen«.
»Jeg har aldrig været særlig hooked på fast arbejde eller på at vide, hvad jeg skulle om et halvt år,« fortæller den 44-årige skuespiller.
»Så jeg syntes, det var ret voldsomt, at jeg skulle investere mig sådan over så lang tid,« siger hun og tilføjer så: »Men jeg blev enormt glad for det.«
Da vi møder hende i DR-Byen, har hun da også netop afsluttet arbejdet med sæson tre af »Borgen«, hvoraf første afsnit bliver sendt i aften. Vi sidder i kulissen, midt i det råhvide landkøkken i lejligheden, som Birgitte Nyborg flytter til.
I serien er det, da sæson tre begynder, to et halvt år siden, Birgitte Nyborg måtte afgive statsministerposten. Hun har forladt politik og er nu en højt betalt foredragsholder i erhvervslivskredse og har også flere tunge bestyrelsesposter. Men hun er et politisk dyr og kan ikke holde sig fra den politiske verden, forstår man af de sparsomme oplysninger, der er givet inden sæsonpremieren.
I virkelighedens verden kan Sidse Babett Knudsen til gengæld godt nære sig for at følge det politiske liv. For selv om vi, efter at serien begyndte, har fået landets første kvindelige statsminister, har Sidse Babett Knudsen ikke benyttet sig af chancen for at lure hende af. Tværtimod.
»Nej. Meget kategorisk nej,« svarer hun, da jeg spørger, om hun har skelet til det virkelige politiske liv.
»Da vi begyndte, prøvede jeg at gøre det en lille smule. DR er jo et vidunderligt sted at være, når man skal researche, fordi man har adgang til alle mulige arkiver. Jeg så en masse politiske dokumentarer og interviews med politikere. Jeg forsøgte at finde ud af, hvad politikere er for nogle. Det er jo en slags mennesker, jeg ikke har været særlig meget i kontakt med før. Men jeg opdagede hurtigt, at det blev en hindring, hvis jeg researchede for meget.«
Hun forklarer, at det bare gjorde hende utilfreds med fiktionens fremstilling.
»Jeg begyndte at blive enormt pedantisk og pointerede, når jeg syntes, at manuskriptet ikke var virkelighedstro. Det nytter ikke. Der er selvfølgelig nogle helt basale ting, jeg kunne bruge fra virkeligheden. Noget omkring statur og arbejdsgangene. Man er nødt til at vide, hvad arbejdet består af. Men jeg kunne tydeligt mærke, at jeg var nødt til at trække en meget tydelig streg i sandet og sige: Det er fiktion. For at jeg kan gå ind i historien, bliver jeg nødt til at gå ind i den virkelighed, der er seriens virkelighed.«
Det gjorde, at Sidse Babett Knudsen, som hun udtrykker det, blev tvunget til at holde overdrevet meget afstand til den politiske virkelighed.
»Jeg har stillet nogle dogmer op for mig selv. Under valgkampen måtte jeg for eksempel slet ikke se Helle Thorning-Schmidt på skærmen. Det ville udelukkende være dårligt for mig, vidste jeg. Der var så mange, der skød mig alt muligt i skoene. Folk der sagde, at Helle Thorning-Schmidt efterlignende mig, eller at jeg efterlignede hende. Hvis bare jeg ikke så hende, kunne jeg da for pokker ikke gøre for det, hvis der var sammenfald, tænkte jeg. Det var det reneste, og på den måde var det meget kategorisk.«
Af samme årsag har Sidse Babett Knudsen også blankt afvist at udtale sig om noget som helst politisk, ligesom hun siger nej, når hun bliver bedt om at optræde som Birgitte Nyborg rundt omkring i verden. Interessen er stor, for »Borgen« er ikke blot en succes herhjemme. Den er også solgt til en lang række lande. I Storbritannien er den for eksempel, ligesom »Forbrydelsen«, blevet et kæmpe hit.
»I England var der en eller anden forening af politikere og spindoktorer, som havde lavet en Borgen-klub og ville have mig derover som Birgitte Nyborg.«
»Puha,« udbryder hun: »Jeg har insisteret på, at jeg kun spiller rollen i den her fiktionsserie.«
Amerikanske TV-serier
Til gengæld har Sidse Babett Knudsen kunnet hente inspiration i fiktionens verden. og har set en mængde TV-serier.
»Jeg har set boxsæt på boxsæt, for det har jeg aldrig rigtig gjort før. Jeg har især set mange amerikanske serier. Selvfølgelig den politiske »West Wing«, men også »In Treatment«, hvor en psykolog snakker med sine klienter og så komedien »30 Rock«. For at finde ud af, hvad det er, de kan,« siger skuespilleren, der har haft masser af store roller i film og på teatret, men aldrig har lavet en TV-serie, før hun fik hovedrollen i »Borgen« for fire år siden.
»Jeg var lidt fordomsfuld til at begynde med. Der har været enormt mange mekanikker, jeg ikke brød mig om at se på i TV-serier. Nogle manerer, der ligesom hører TV til og nogle klicheer.
Men dem forsøgte jeg, så godt jeg kunne, at knække og smidiggøre.«
Samtidig har hun frygtet at blive for ferm, som hun udtrykker det, fordi hun er i den samme karakter så længe.
»Jeg har været bange for, at man fandt en form, begyndte at få manerer og blev for tryg. At jeg holdt op med at være nysgerrig. Når jeg har mærket det, har jeg måttet stille en forhindring op for mig selv, så jeg har stået på tæerne og været lige ved at falde. Bare for at holde mig vågen. Det har været enormt sjovt, og jeg føler, at det er lykkedes.«
Vi er tilbage ved det faste arbejde, som Sidse Babett havde det lidt svært med.
»For mig er noget af trippet i at være skuespiller den variation af ting, jeg har fået lov til at kaste mig over, hvor hvert projekt har sin egen stil og univers. Der er en ny fortælling og en ny konstellation. Det gør, at man kan tillade sig at fordybe sig fuldstændig i et drama et stykke tid, for man ved, at det går over. Men en serie går ikke sådan lige over. Den bliver bare ved og ved. Det gør det nødvendigt at finde en arbejdsform, hvor man lever parallelt. Så jeg er blevet god til at lægge arbejdet fra mig, når jeg går hjem.«
Og så har »Borgen« gjort, at Sidse Babett har fået øjnene op for, at serieformatet kan noget særligt.
»Der er plads til en anden form for fordybelse i karaktererne, som publikum bliver fortrolige med på en anden måde end i film og teater. På samme måde tillader det lange stræk en helt anden slags historier, og man kan lege med formen, fordi den har tid til at etablere sig. Det bliver virkelig undersøgt på alle planer i TV-serier for tiden, og det er enormt spændende.«
Film bliver hendes næste projekt
Birgitte Hjort Sørensen, der spiller den skarpe TV-journalist Katrine Fønsmark i »Borgen«, kommer ind ad døren med overtøj og hue på. Hun er på vej hjem fra dagens pressearrangement. »Nu kommer jeg og afbryder, for jeg skal lige give Sidse en krammer,« siger hun.
Produktionen er færdig, og nu venter kun seernes dom.
Sidse Babett Knudsen regner med, at det næste, hun kaster sig over, bliver en film. Hvilke projekter der er på tapetet, vil hun ikke fortælle endnu.
»Men jeg vil gerne bruge nogle af de andre muskler, jeg har i min lille skuespillerkrop, end dem der er blevet rigtig veltrænede nu.«
Serieformatet har nu slet ikke afskrækket hende, selv om hun på forhånd var skeptisk.
»Det kunne jeg sagtens finde på at kaste mig ud i igen,« siger Sidse Babett Knudsen overbevisende og begynder så at grine:
»Men lige nu har jeg lidt svært ved at se, hvad jeg skulle blive tilbudt, der er lige så interessant som at spille statsminister.«