14 danske børn fra Syrien kan blive yderligere traumatiseret, når de lander i Danmark: »Der kan ske et overgreb på barnets tarv«

Flere børneorganisationer advarer nu mod at adskille 14 børn fra deres tre mødre, når de sammen ankommer til Danmark fra to syriske fangelejre. Regeringen afviser at svare på, hvad der præcis skal ske, når kvinder og børn lander.

Tre børn, som ikke har tilknytning til Danmark, foran en interimistisk kiosk i den kurdiske fangelejr al-Roj i det Nordøstlige Syrien, hvor primært tidligere Islamisk Stat-medlemmer- og sympatisører tilbageholdes af kurdiske styrker. Billedet er taget, da Berlingske i marts 2021 besøgte lejrene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frygten breder sig blandt børneorganisationer.

For vil dansk politi omgående adskille 14 i forvejen traumatiserede børn fra deres tre mødre, når de sammen ankommer til Danmark fra to syriske fangelejre?

Meldingen var kontant fra justitsminister Nick Hækkerup (S) på et hasteindkaldt pressemøde i maj, hvor han sammen med regeringen præsenterede planen for at hente børn og mødre til Danmark.

Kvinderne »vil blive forsøgt varetægtsfængslet, så snart de sætter deres fod på dansk jord«, lød det fra ministeren.

Og ifølge Rigsadvokaten kan alle tre kvinder retsforfølges.

Det er imidlertid ikke muligt at få svar på, hvordan det kommer til at forløbe, når børn og kvinder lander i Danmark, og kvinderne efter alt at dømme altså anholdes og varetægtsfængsles.

Men hvis mødrene omgående bliver taget væk fra børnene, kan det opleves som »et overgreb«, der kan traumatisere børnene yderligere, lyder det fra Red Barnet og Børns Vilkår

Lægefaglige rapporter om syv af børnene viser, at alle børnene i større eller mindre grad er traumatiserede, og anbefalingen er, at de ikke skilles fra deres mødre, som i årevis har været deres »primære omsorgsperson«.

De to børneorganisationer er nu gået sammen i et brev til den særlige Task Force Evakuering for at henvise til en form for varetægtssurrogat som løsning.

Det kan være »indkvartering i huse eller ejendomme«, som det lyder i brevet, Berlingske har set.

Ifølge strafferetsekspert, professor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet gør hensynet til børnenes kontakt med mødrene »det nærliggende at overveje en sådan model«:

»Retsplejeloven åbner op for, at retten kan anvende mindre indgribende foranstaltninger, for eksempel ophold i et eget hjem eller institution (§ 765). Dette kunne eventuelt være i en af kriminalforsorgens institutioner.«

En anden løsning

De pågældende tre kvinder med dansk statsborgerskab – hvoraf én, som DR har afsløret, i virkeligheden havde dobbelt statsborgerskab – har sammen med deres 14 børn siddet tilbageholdt i al-Roj og al-Hol, to kurdiskkontrollerede fangelejre i Syrien for tidligere såvel som nuværende Islamisk Stat-sympatisører,

Børnene er mellem to og 14 år gamle. En af dem er født i lejrene, og for flere af børnene vil Danmark være et fremmed land.

Fælles for dem er, at deres mødre de seneste år har været den stort set eneste omsorgsperson i deres liv, lyder det i de lægefaglige rapporter.

Dét er blandt andet årsagen til, at disse sager adskiller sig fra andre sager, hvor børn skilles fra deres forældre på grund af varetægtsfængsling, lyder det fra direktøren hos Børns Vilkår:

»Der er en helt særlig tilknytning mellem de her børn og deres mødre, fordi de i flere år har siddet sammen under dybt traumatiserende forhold. Hvis man i den situation flår mødrene væk, vil det være et meget groft overgreb på børn, der kun har haft én omsorgsperson de sidste mange år,« siger Rasmus Kjeldahl.

Derfor er det »afgørende, at de her børn ikke adskilles fra deres mødre ved ankomst til Danmark«, lyder det fra stedfortrædende generalsekretær hos Red Barnet:

»Hvis man gør det, bryder man med princippet om barnets tarv, fordi en adskillelse fra deres primære omsorgsperson vil blive oplevet som endnu et overgreb, der kan skabe yderligere traumatisering,« siger Janne Tynell.

Organisationerne peger på en surrogatløsning, hvor børn og mødre kan bo sammen, så længe en eventuel straffesag verserer:

»Det skal ikke være i et almindeligt arresthus til varetægtsfængsling, for det vil være decideret uegnet i forhold til børnene. Derfor foreslår vi et hus eller en ejendom, hvor børnene kan vænne sig til en så normal hverdag som muligt,« siger Janne Tynell.

Hun tilføjer, at det ikke betyder, at mødre og børn kommer til at gå frit rundt:

»Under en surrogatløsning er man ‘spærret inde’. Men det er vigtigt, at huset og ejendommen ikke er indrettet som et fængsel, der skaber utryghed hos børnene. Det er vigtigt, at de får stabile sikre rammer,« siger Janne Tynell.

Organisationen Repatriate The Children-Denmark (RTC) har ligeledes henvist til en surrogatløsning for mødre og børn i et brev til Justitsministeriet. RTC fremlagde også løsningen i et høringssvar, efter den politisk bestemte evakuering blev præsenteret.

Bestyrelsesformanden, Knud Foldschack, og direktøren, Natascha Rée Mikkelsen, har for nylig besøgt de danske børn i al-Roj og al-Hol.

Natascha Rée Mikkelsen understreger over for Berlingske, at det her er en »fuldstændig ekstraordinær situation«, fordi børnene har levet i symbiose med deres mødre i flere år.

Derfor har de et særligt behov for »nænsomhed«, tilføjer Knud Foldschack:

»Jeg frygter, at den politiske dagsorden, der har et straffemotiv, kommer til at gå ud over den objektive ret, som børnene har til, at der bliver udvist størst muligt hensyn til deres helbreds-, udrednings- og behandlingsmæssige situation,« siger Knud Foldschack og tilføjer:

»Vi har fået bekræftet af danske myndigheder, at der teoretisk set er mulighed for surrogatfængsling. Og hvis der er en teoretisk mulighed, kan der ikke være nogen tvivl om, at den skal udnyttes. For man finder ikke børn, der har et større behov for nænsomhed. Det er ikke blevet mindre af, at de har ventet på at komme til Danmark i fire måneder.«

Børn leger på en af jordvejene i den kurdiske fangelejr al-Roj i det Nordøstlige Syrien. Billedet er taget i marts 2021, da Berlingske besøgte fangelejrene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Kommer an på sikkerhedsrisikoen

Der er imidlertid ingen tvivl om, hvorvidt de tre kvinder på den ene eller anden måde ender med at blive anholdt i Danmark, vurderer Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

Men en eventuel surrogatfængsling kommer – ud over hensynet til børnene – også an på en vurdering af den potentielle trussel fra de enkelte kvinder.

»Selvsagt vil det være af afgørende betydning i det enkelte tilfælde, om kvinden anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko,« siger Jørn Vestergaard.

PET har efter anmodning fra Justitsministeriet udarbejdet en trusselsvurdering af de tre kvinder. Den blev fremlagt på samme tidspunkt som afrapporteringen fra den særlige ‘Task Force Evakuering’.

Ifølge trusselsvurderingen, som er offentlig tilgængelig, er der;

»Tale om kvinder, som sandsynligt er radikaliserede og muligt fortsat tilhængere af militant islamistisk ideologi. PET er dog ikke i besiddelse af oplysninger om, at de tre kvinder skulle have modtaget våbentræning eller have deltaget i kamphandlinger under deres ophold i konfliktzonen. PET vurderer på den baggrund, at truslen fra de tre kvinder mod Danmark først og fremmest består i, at de vil kunne have en radikaliserende påvirkning på andre,« lyder vurderingen fra PET.

Klar til at gribe børnene

Berlingske har spurgt justitsminister Nick Hækkerup, hvad planen er for de tre kvinder, når de på et fortsat uspecificeret tidspunkt sætter deres fødder på dansk jord.

Justitsministeriet henviser til et svar fra ministeren til Retsudvalget, hvor meldingen fra pressemødet 18. maj gentages:

»De tre kvinder med dansk statsborgerskab vil blive søgt varetægtsfængslet ved ankomsten til Danmark«.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) siger til Berlingske, at man er »klar til at gribe børnene, når de ankommer til Danmark«

Det gælder også, hvis eller når mødrene ender med at blive varetægtsfængslet:

»Enhver beslutning vil blive truffet ud fra hvad der er bedst for barnet. Hvis der er behov for at anbringe børnene, så kan dette ske med moderens samtykke – eller hvis hun ikke vil samtykke, vil formanden for børn og unge-udvalget kunne træffe en akutafgørelse om anbringelse. Der vil herefter skulle gennemføres en børnefaglig undersøgelse, som grundigt belyser barnets forhold for at tage stilling til, hvilken støtte og hjælp barnet har behov for – også på længere sigt,« siger Astrid Krag i et skriftligt svar til Berlingske.

Udover de 14 danske børn og deres tre mødre, som det politisk er besluttet at evakuere, opholder yderligere fem danske børn sig i fangelejrene, hvor deres fysiske og psykiske tilstand forværres. Disse børns mødre har fået administrativt frataget deres statsborgerskab og med den begrundelse er de ikke omfattet af regeringens og et folketingsflertals beslutning om at blive evakueret.