KGB, vodka og Lee Harvey Oswald: Minsk er for os, der ikke nåede at besøge Sovjetunionen

Hvis du ikke nåede at besøge Sovjetunionen før murens fald, kan du stadig tage til Minsk og få den fulde oplevelse med hammer og segl. Her er Lee Harvey Oswalds lejlighed, Lenin-statuer og hotelpersonalets berømte ikke-eksisterende smil. Minsk er en storby som ingen anden i Europa.

30
Hammer og segl kan ses overalt i Hviderusland, som her på en undergrundsstation i Minsk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov)

Hviderusland er et af Europas mindst besøgte rejselande. Hidtil har det været en sjældenhed, at folk tænkte »skulle vi ikke smutte en weekend til Minsk«, men noget er ved at ske.
Den hviderussiske hovedstad er nemlig en markant anderledes oplevelse end andre europæiske hovedstæder. For hvor skal man næsten begynde beskrivelsen af denne overflod af sovjetisk efterkrigsarkitektur, der indrammer byen.

»Det dér var en af de største Lenin-statuer i Sovjetunionen,« fortæller Dasha på en guidet spadseretur, mens hun peger mod en kæmpe statue på Uafhængighedspladsen. »Han står i en positur, hvor det skal forestille, at han taler til Den Røde Hær om en strålende sovjetisk fremtid,« forklarer hun.

En af Sovjetunionens største Lenin-statuer stod – og står stadig – på Uafhængighedspladsen i Minsk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov.

Hvor nabolandet Ukraine har fjernet samtlige Lenin-statuer, så har Sovjetstatens grundlægger fået lov til at blive stående i Hviderusland. Bag Lenin-statuen ligger en massiv regeringsbygning, der ser nærmest uindtagelig ud, og hele pladsen er indrammet af tung, stalinistisk byggeri.

Indtil 1991 var Hviderusland en republik i Sovjetunionen, og som en del af Østfronten under Anden Verdenskrig led landet en frygtelig skæbne. Det anslås, at en fjerdedel af befolkningen mistede livet, og mange byer blev jævnet med jorden, inklusive hovedstaden.

KGB er her endnu

Minsk er bygget op fra grunden i efterkrigstidens Sovjetunionen. I dag står byen som et skoleeksempel på stalinistisk byplanlægning og arkitektur med store offentlige pladser og brede boulevarder, samt statuer af datidens helte.

Det meste af Minsk blev jævnet med jorden under Anden Verdenskrig, men en lille rest af den gamle by fik lov at overleve. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov.

Lenin er ikke den eneste, som er blevet stående. Længere nede ad Uafhængighedens Avenue – Praspiekt Niezaliežnasci – findes en statue af Felix Dzerzjinskij, grundlæggeren af det hemmelige statspoliti, KGB.

I de øvrige tidligere Østbloklande er statuer af Jern-Felix for længst fjernet, men ikke i Minsk. Her får grundlæggeren af KGB lov at stå. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov.
»Hvor er det vildt,« udbryder en polsk turist, som er med på Dashas rundtur. »Jern-Felix stod også i Warszawa, men hans statue har vi for længst fjernet. Den væltede vi som noget af det allerførste,« fortæller han.

I det meste af den tidligere Østblok var Jern-Felix en hadet mand, men måske får han lov at stå i Minsk, fordi bygningen på den modsatte side af gaden huser nutidens hemmelige politi. Hviderusland bliver ofte beskrevet som Europas sidste diktatur, og Præsident Lukasjenkos hårdhændede styre har holdt fast i statssikkerhedstjenesten, og selv navnet er det samme: KGB.

Enhver guidebog vil indeholde en advarsel om IKKE at fotografere KGB-bygningen. Civilklædte agenter skulle patruljere gaden og bede folk om at slette billederne igen. Efter sigende i en tone, der ikke lægger op til diskussion.

Midt mellem øst og vest

Selvom det er Sovjetarkitekturen som præger Minsk, så er det langt fra alle bygninger, som er grå, kedelige og skabelonagtige. Langs hovedgaden findes en række imponerende, storslåede og til tider endda pyntesyge byggerier med søjler, våbenskjold og pudsige detaljer.

Minsk er ikke kun tung, grå og kedelig Sovjet-arkitektur. Det er også smukke kirker, grønne parker og store åbne pladser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov.

Med jævne mellemrum bliver de massive bygninger brudt op af åbne pladser, som synes at have et særligt karaktertræk til fælles: De er stort set ikke kommercialiserede. Her er hverken kaffevogne eller »facere«, som skal lokke dig til at støtte en bestemt sag. Pladserne er pinligt rene, velholdte, men også kedelige.

GUM var Sovjetunionens svar på Magasin du Nord, og varehuset er mondænt indrettet med højt til loftet, store lysekroner og en flot trappe til at binde etagerne sammen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov.
De ligger hen som minder om, hvordan livet i sovjettiden også var, og det samme kan siges om hovedgadens fineste varehus. GUM var Sovjetunionens svar på Magasin, og her kunne man se alle de nye varer fra Stalins vidtforgrenede rige. »Selv når pengene ikke rakte til at købe noget, kom vi forbi for at kigge,« mindes Dasha.

GUM var – og er – overdådigt indrettet med højt til loftet, store lysekroner og en elegant hovedtrappe til at binde etagerne sammen. Varehuset har i vid udstrækning beholdt sin karakter, og er ikke blevet forvandlet til et moderne stormagasin med internationale brands. Her insisterer de på at forhandle lokale hviderussiske mærker indenfor beklædning, boligindretning og køkkenudstyr, og mens det måske ikke gør noget godt for kvaliteten, så gør det i hvert fald GUM til anderledes shopping-oplevelse.

Pandekager og peberrodsvodka

Om aftenen bliver der stille i Minsks gader. På en hverdag endog meget stille, mens weekenderne er mere livlige, når byens velbeslåede unge søger mod den gamle bydel, hvor de få tilbageværende bygninger fra før Anden Verdenskrig er omdannet til barer og restauranter med udendørs servering.

Det vrimler med mindesmærker for Anden Verdenskrig i Minsk. Her står lokale unge med hviderussiske flag foran Museet for den Store Patriotiske Krig 1941-45. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov.

»Kuhmistr« (Кухмистр) er en af de bedst anmeldte restauranter i Minsk, og står for det hviderussiske køkken for fuld udblæsning. Vi taler supper, kartoffelpandekager og kraftige kødretter. Restauranten er i den dyre ende af skalaen for Hviderusland, hvor prisniveauet i øvrigt ikke synes være drevet så meget af kvalitetsniveauet, som af personalets engelskkundskaber: Taler de fremmedsprog, og kan der fremskaffes et engelsk menukort, så stiger prisen.

Hviderussisk mad er en tung omgang. Her er det hotpan med hjemmelavede pølser, bacon, kartofler, svampe og grøntsager til ca. 80 kroner på Restaurant Kuhmistr i Minsk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov.
Det er dog stadig billigt, så en panderet med skiver af hjemmelavede pølser, bacon, kartofler, svampe og grøntsager står i 26 rubler (ca. 84 danske kroner). Og det er som om tjeneren godt ved, at kroppen nærmest skriger på noget krasbørstigt at skylle maden ned med, så han tilbyder proaktivt et bræt med seks forskellige slags hjemmebrygget vodka og tre glas »kvas«.

»Det dér er peberrodsvodka, så er der én med tranebær og en tredje med noget, som ikke kan oversættes,« forklarer han og peger på de første af de mange små glas. De ligner en kommende hovedpine, som de står der, men skik følge eller land fly. Nogle af vodkaerne er bedre end andre, men det er de tre store glas kvas, som er den egentlige udfordring.

Kvas er en fermenteret drik lavet på gammelt brød, som er populært i de tidligere Sovjetrepublikker, og det prikker på tungen, smager gæret og kræver noget tilvænning. Ifølge tjeneren er de »læskende«, men dét virker umiddelbart som en stramning. Smagesættet koster dog blot 20 rubler (ca. 65 danske kroner), og på den måde bliver ingen ruineret, mens man både spiser og drikker sig tættere på den hviderussiske folkesjæl.

Manden der skød JFK

En af de mest kendte Minsk-borgere er dog hverken russer eller hviderusser, men derimod amerikaner. Manden, der angiveligt skød John F. Kennedy, boede i den hviderussiske hovedstad i en årrække. Lee Harvey Oswald flygtede fra militærtjeneste i USA, deserterede til Sovjetunionen, og fik en lejlighed på en af de bedste adresser i Minsk.

»Det var derinde han boede i perioden 1959 til 1962,« siger Dasha og peger på et solbeskinnet boligkompleks med storslået udsigt over Svislach floden og en nærliggende park.

Lee Harvey Oswald, der angiveligt skød præsident John F. Kennedy, boede i en årrække i dette boligkompleks i Minsk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov.

Hvis Lee Harvey Oswalds kollegaer var misundelige på den tidligere amerikanske marinesoldat, er det helt forståeligt. Hans lejlighed var klasser bedre end kollegaernes, og han fik også en ekstra pose penge oveni den almindelige fabriksarbejderløn, så efter lokale forhold levede han et komfortabelt liv.

Ved hans ankomst til Sovjetunionen havde Lee Harvey Oswald ellers sat næsen op efter et ophold på et stort universitet i Moskva. Han blev dog i stedet sendt til Minsk og tildelt et job på en lokal radio- og fjernsynsfabrik, hvor han hurtigt kedede sig.

»Der er ikke noget at bruge pengene på, og den eneste form for underholdning er danseaftener i den lokale fagforening,« skriver han i sin dagbog, så efter tre år i den hviderussiske hovedstad vender han retur til USA med sin russiske kone.

Sportspaladset i Minsk blev bygget i 1963 og er et eksempel på den sovjetiske arkitektur, der ses overalt i den hviderussiske hovedstad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov.

Resten er, som man siger, historie. Den 22. november 1963 tager den tidligere marinesoldat og skarpskytte, Lee Harvey Oswald, på arbejde i en bygning i Dallas, Texas, hvorfra der kl. 12:30 bliver affyret tre skud. Det ene dræber præsident John F. Kennedy.

»Han boede i lejligheden på anden sal tæt på porten,« siger Dasha lidt vævende. Den upræcise formulering skyldes nok, at hver guidebog, rejseartikel og internetside har sit bud på, hvor den selverklærede amerikanske marxist levede. Adressen på boligblokken er der dog ingen tvivl om. Lee Harvey Oswald boede i gaden, hvis navn på symbolsk vis indrammer oplevelsen af Minsk. Vulica Kamunistyčnaja 4.

Eller direkte oversat: Kommunistgaden nr. 4.

Statuen af den eneste overlevende voksne efter massakren i Khatyn, Yuzif Kaminsky, holder sin døde søn i armene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Karskov.