»Din lever og aura har brug for at blive renset. For meget arbejde, kaffe, alkohol og fest« - Anne Sophia Hermansen har været på detox-retreat

For meget af livets glæder – og forbandelser – har sendt Berlingskes kulturredaktør på retreat på Sri Lanka. Her er Anne Sophia Hermansens beretning fra en tur med udrensning af næse, tarme og sind. Og noget af det skal hun aldrig prøve igen.

På stranden i Negombo kan man købe grillet hummer, bananpandekager og drinks i åbne kokosnødder. Men ikke når man er på retreat. Så er maden afstemt efter ens ayurvediske type, og alt er økologisk, vegansk og røg- og sprutfrit. Berlingskes kulturredaktør Anne Sophia Hermansen fik sig en kold tyrker. Fold sammen
Læs mere
Foto: IAN TROWER

Da jeg første gang hørte om yogaretreats, tænkte jeg, at det var noget for stressvrag, nyskilte, frelste og folk i midtvejskrise. Jeg tænkte, at wellnessophold var spild af tid og i øvrigt lød lidt ensomt. Siden er jeg blevet klogere. Ikke mindst fordi jeg nu selv har været omme på den anden side af kloden og har erfaret, hvad der sker, når mobiltelefonen slukkes, og yogamåtten erstatter musemåtten. Det kan være gavnligt, ikke mindst for selvforståelsen – og fordøjelsen.

Kropsinstituttet og Zen Luxury Travels havde inviteret mig ti dage til Sri Lanka på ayurvedisk power retreat, og her er min dagbog fra opholdet.

Ugen op til

Inden afrejse får jeg tilsendt en bogpakke med enkle madopskrifter og inspiration til et sundere liv. Kropsinstituttet opfordrer mig til at drikke vand i stedet for kaffe, meditere dagligt og til at holde mig fra rødt kød, hvidt brød, spiritus og pasta. Hvilket sådan set er, hvad jeg lever af.

Jeg følger til daglig ikke ligefrem Sundhedsstyrelsens anbefalinger og lever ganske udmærket af tatar, drinks, smøger og lange arbejdsdage. Derfor venter der mig en større udrensning på Sri Lanka, hvor alt er 100% økologisk, røgfrit, spiritusfrit og vegansk. Jeg frygter frelsthed og kedsomhed.

Dag 1 og 2 – afrejse og ankomst

Allerede i flyet begynder vi at tale om afføring. Et emne, der skal vise sig at være populært i den gruppe, jeg rejser med. Den består ellers overvejende af veluddannede mennesker med gode job, men vores arbejdsidentitet er ikke rigtig interessant her. Her handler det om at komme ned i kroppen – og det skal jeg love for, at vi gør.

Da vi ankommer til Sri Lanka og Jetwing Ayurveda Pavillions, ryger vi direkte i konsultation hos en ayurvedisk læge.

Min hedder Dr. Dinesh, og han indleder med at lægge en hånd på min pande og en på min puls. Han lukker øjnene. Længe. Så tegner han en tændstikmand med et stort hoved og siger: »Din aura har brug for at blive renset,« siger han. »For meget arbejde, kaffe, alkohol og fest.«

»Too much work«, siger Dr. Dinesh og lyder som et ekko af noget fra horrorfilmen »The Shining«. Foto: Privat. Fold sammen
Læs mere

Min lever trænger til udrensning, og jeg skal derfor igennem forskellige udrensningskure. Det bliver dog ikke i dag, hvor menuen står på to timers massage, hvilket er til at overskue.

Stedet

Jeg rejser sammen med 17 andre, og vi er blevet indkvarteret i små pavilloner. Par, der rejser sammen, bor selvfølgelig sammen, mens vi, der rejser alene, bor i huse med enorme senge. Foran huset er der en lille have, man kan sole sig i og en tilbygning, hvor vi dagligt mødes med den massør, der skal gennemælte vores kroppe.

Vi befinder os i Negombo, en by, der ligger blot 20 minutter fra hovedstaden Colombo, og kun få timer fra smukke templer, bjerge, vandfald, og i det hele taget storslået natur. Men da mit ærinde ikke er sightseeing, men detox, fryser jeg de mange muligheder ud af mit hjerte. De første dage går jeg dog en del rundt i byen og føler mig hensat til Bali i 90erne – før masseturismen gik helt amok.

Livet er hårdt. To timers massage, udrensning og så pool. Foto: Privat. Fold sammen
Læs mere

Der ligger også en ret skøn strand tæt på hotellet. Det er det samme vand, som omkranser Maldiverne, og det lyder jo tillokkende. Men jeg holder mig til hotellets pool i pauserne mellem massage og måltider.

Dag 3

Hver dag følger det samme skema. Der er telefonvækning kl. 6, og kl. 6.30 er der yoga. Vi undervises af verdens eneste ph.d. i yoga, og måske også den eneste i verden, der kan fortsætte med at tale helt normalt, selv om benene er krøllet sammen om hans hals, og han står på én hånd.

Efter yoga er der morgenmad, tilpasset vores ayurvediske type. Der findes tre af slagsen, og de fleste af os er en kombination. Jeg er overvejende Pitta, en ildtype, og skal helst ikke have stærk eller krydret mad. Det plejer jeg heller ikke ligefrem at excellere i, men efter et par dage med nærmest smagsneutral veganermad, er jeg villig til at spise af Chili-Claus’ hånd. Og Chili-Claus bagefter.

Al maden er individuelt tilrettelagt, men skåret over den samme læst: Suppe, grøntsager, ris, skåret frugt. Det er alt sammen meget, meget sundt.

Når jeg går en tur om eftermiddagen, er mulighederne lidt flere. Et sted sælger de grillet hummer, der er også en bod med bananpandekager, og adskillige steder med farvestrålende drinks og billige cigaretter. Sammen bliver det til et billede på paradis, men ligesom der foran Edens Have står en engel og et flammesværd, står min selvdisciplin mellem mig og et lystfuldt måltid. Jeg styrer mig.

Dag 4

To timers massage burde være en menneskeret. Min massør hedder Manel og har ikke brug for at tale særlig meget. Det passer mig fint, for det betyder, at jeg kan ligge og småsove imens.

Jeg bemærker, hvordan flere af de kvinder, der er med på turen, får ansigtsbehandlinger og bliver pakket ind i grønt wrap. Det ser herligt ud, og jeg håber, det samme vil ske for mig på et tidspunkt.

I en retfærdig verden havde dette været mig. Men jeg er på detox og ikke på skønhedsophold. Foto: Kropsinstituttet. Fold sammen
Læs mere

I løbet af turen vil en af Kropsinstituttets behandlere to gange komme forbi og give en Body All Mind-behandling. I dag får jeg besøg af Mikael Kyneb, der også er vores rejseguide og et meget sødt menneske. Det er nyt for mig med kropsterapi, og jeg må indrømme, at når folk har fortalt mig om store følelsesladede udbrud aktiveret af et tryk på albuen, har jeg tænkt, at det var hysterisk.

Men snart er det mig, der i kraft af et enkelt målrettet tryk på armen er 25 år tilbage i tiden og genoplever min fars død. Omgivelserne, hospitalslugten, fortvivlelsen. Tårerne skyder op i mine øjne. Jeg får at vide, at erindringen ikke kun er et mentalt, men også et fysisk anliggende, og behandlingen er så udmattende, at jeg sover i flere timer bagefter.

Endnu er de såkaldte udrensningskure ikke begyndt, men i morgen begynder festen. Når jeg vågner kl. 5, skal jeg tage to piller og drikke et mellemstort glas olie. Og så ellers vente på effekten. Det ender med at blive en af de længste dage i mit liv.

Min morgenmad. To infame piller og et mellemstort glas olie. Og så starter udrensningskuren. Nammenam. Fold sammen
Læs mere

Dag 5

Der er telefonvækning og dømt udrensningsdag. Jeg følger alle anvisninger og er ved at kaste op over olien. Effekten udebliver ikke. Der går en halv time, og så har jeg skidt i bukserne. Nedværdigende? Neeej da.

Efter at have penduleret i fem timer mellem sengen og toilettet, må jeg kapitulere og lægge mig på badeværelsesgulvet. Jeg tænker på, om par, der er afsted sammen, også prøver det her… I så fald får de virkelig testet kærligheden til hinanden.

Da jeg får serveret et glas kokosvand, orker jeg ikke løfte glasset, men drikker det med sugerør, mens jeg ligger ned. Sølle. Udskidt.

Det er ikke ligefrem en af den slags dage, hvor udødelighed lyder som en fed ting. Til gengæld har jeg sjældent følt mig så forbundet med mit tarmsystem.

Dag 6

Hvis jeg indledningsvis havde troet, at retreats var for stressvrag, folk i midtvejskrise og De Sidste Dages Hellige, er jeg blevet klogere. Her er tale om mennesker, der har gode uddannelser og spændende job, men som trænger til at koble af og tænke på noget andet end excelark og MUS-samtaler. Og som godt ved, at de ikke lever for evigt, hvis speederen er helt i bund med sprut og smøger.

Turen er heller ikke ligefrem billig, og det er de færreste kasseassistenter, der kan flå ca. 25.000 kroner ud af budgettet til en rejse for én person. På den anden side er prisen ikke så vanvittig, når man tænker over det. Fly tur/retur, egen pavillon, måltider, to gange daglig træning, timelang massage og kompetent vejledning. Ville jeg selv gøre det igen? Ja, det kunne jeg godt finde på.

Negombo. Ligner 90ernes Bali og er ikke super turistagtigt. Efter terrorangrebet i 2019, hvor tre danske børn blev dræbt, kæmper Sri Lanka fortsat med at få turisterne til at komme tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: IAN TROWER.

Jeg går ned på stranden, og mens jeg kigger på en drage, der flyver i vinden, tænker jeg, at det er længe siden, jeg har følt mig så let. Ikke bare pga. gårsdagens infame udrensning, men faktisk også let om hjertet.

Det er sjældent, at jeg trækker stikket, og det sker så godt som aldrig, at jeg ikke tjekker nyheder, sociale medier og arbejdsmail. Værdien af en parallelvirkelighed kan ikke undervurderes.

Dag 7

Når dagene har samme struktur, glider de nemt i ét med hinanden. Først træning, så morgenmad, så massage, så frokost og så videre.

Træning to gange dagligt får hurtigt en til at føle sig stærkere, ligesom måltider renset for junk, fedt, sukker og tomme kalorier selvsagt er sunde. Jeg er derfor ikke specielt overrasket, da det viser sig, at jeg har tabt flere kilo.

Sjovt nok har jeg ikke følt mig specielt sulten undervejs, og jeg er en smule stolt af ikke at være faldet i og have griset mit nyvundne økologiske veganerlegeme til med en svinsk bøf. Der har ellers været fristelser nok.

Lidt rasp og så en tur i frituren. Alt bliver bedre af friture. Foto: Privat. Fold sammen
Læs mere

Min massør Manel siger, at hun ikke forstår os vestlige kvinder. Vi er privilegerede med høje uddannelser, fine titler og ordnede forhold. Alligevel betaler vi formuer for at tage om på den anden side af jorden for at gå i sarong og spise ris. Hvorfor, spørger hun. Jeg forsøger at sige, at den vestlige verden kan føles kaotisk og omskiftelig, og at de mange daglige valg og informationer kan gøre det nødvendigt at tage en pause fra det hele. Hvorfor så ikke bare lægge telefonen væk? Hvorfor ikke arbejde mindre? Hvorfor ikke skabe en mere enkel tilværelse?

Jeg forstår hende godt. Jeg forstår også dem, der giver det hele fingeren for at rejse jorden rundt i et år eller som vælger at flytte på landet for at blive barfods-kunstner. Jeg ville bare ikke kunne gøre det, fordi jeg hurtigt ville kede mig.

Farvel power retreat

Den sidste aften er der afskedsmiddag, og jeg er virkelig klar til at komme hjem.

Ud over udrensningskuren har jeg fået en næseskylning. Det sidste troede jeg, var noget med en lille kande og en tynd, uskyldig stråle. Men nej, ikke her. Der skydes olie op i først det ene næsebor og så det andet, hvorefter ansigtet hårdhændet masseres, så olien ikke ophober sig i bihulerne. Mine øjne løber over, det samme gør næsen, og der er slim i min mund. I timevis. Det gider jeg aldrig prøve igen.

Til gengæld ville jeg gerne have haft strålende hud og hår som nogle af de andre kvinder, men min læge vurderede ikke, jeg skulle på skønhedsretreat, men på detox. Karma-detox.

»»Har du fået reflekteret over dit liv?«, spørger Mikael Kyneb fra Kropsinstituttet, da vi står i lufthavnen, og jeg svarer ærligt: »Næ, egentlig ikke.««


Den sidste dag får jeg anvisninger på fødevarer, der er gode og dårlige for mig, og jeg skriver det flittigt ned, men kommer næppe til at følge det. Jeg kender godt mig selv og ved, at vi kan lave om på små ting, sjældent på noget grundlæggende.

Og jeg er grundlæggende tilfreds med mit liv, selv om det i perioder byder på for lidt motion og for mange drinks, på for få grønsager og for meget tatar – og på lange arbejdsdage og for lidt søvn.

»Har du fået reflekteret over dit liv?«, spørger Mikael Kyneb fra Kropsinstituttet, da vi står i lufthavnen, og jeg svarer ærligt: »Næ, egentlig ikke.«

Sjældent har jeg følt mig så meget som en krop, som tarmsystem og så lidt som ånd.

Men det var jo også meningen. I al fald for mig.

Berlingske var inviteret af Kropsinstituttet og Zen Luxury Travels, der ikke har haft indflydelse på artiklen.