Banker advarer mod hamstring af pengesedler: »Det er bestemt noget, vi følger og er opmærksomme på«

Bagsiden af negative renter til privatkunder er, at risikoen for store kontanthævninger vokser, jo længere grænsen for minusrenter kommer ned, vurderer en af landets førende finansielle eksperter.

En lang række danskere skal nu betale for at have deres penge stående i banken. Det får nogle til at overveje alternative muligheder såsom at hæve deres opsparing kontant. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2019 og i begyndelsen af 2020 har hundredtusinder af danskere modtaget et brev om, at deres bank indfører negative renter for private kunder.

Private bankkunder i en lang række banker skal dermed betale for at have penge stående på en konto. Det gavner isoleret set bankernes bundlinjer, men der er også en bagside af medaljen.

Negative renter til private kunder er endnu et så nyt fænomen, at vi ikke ved, hvor langt danskerne er villige til at gå for at slippe for minusrenterne. Der er ingen andre steder i verden, hvor negative renter er blevet introduceret til private kunder som i Danmark, så vi har ikke noget at sammenligne med.

Spørgsmålet er, om de negative renter vil få flere til at spare op i kontanter – og dermed betale en rente på nul. Berlingske har spurgt en række af landets største banker om, hvilke konsekvenser negative renter til privatkunder kan få, hvis kunder begynder at gemme pengesedler i madrassen.

»Det er klart, at hvis både vores og andre bankers kunder begynder at hæve pengene, vil der være flere penge i omløb, og hvis det rygtes, at flere mennesker har mange kontanter liggende derhjemme, er jeg bekymret for, at det øger risikoen for kriminalitet,« siger Mads Skovlund, der er chef for den danske privatkundeforretning i Nordea.

»En afledt effekt af flere kontanter i samfundet er, at det bliver sværere for det finansielle system at følge med i transaktioner,« tilføjer han.

Siden Nordea i november varslede en rente på minus 0,75 procent for privatkunder, der har mere end 750.000 kroner stående på kontoen, har storbanken været i dialog med en masse kunder for at hjælpe dem med at finde alternativer for deres opsparing. Renteændringen trådte først i kraft 1. februar, og det er ikke bankens oplevelse, at kunderne hæver store kontantbeløb.

»Men det er bestemt noget, vi følger og er opmærksomme på,« siger Mads Skovlund.

Risiko for spekulation i kontanter

Også hos Danmarks fjerdestørste bank, Sydbank, er man »meget opmærksom på de risici, der er forbundet med, at kunder pludselig ønsker at hæve større kontantbeløb«.

»Det udgør både en risiko for kunderne og bankens personale, når de skal håndtere store kontantbeløb, og det er vi naturligvis ikke interesserede i. Så vi forsøger altid at tale med kunderne om alternative muligheder,« siger Steen Sandager, områdedirektør for Privat og Private Banking i Sydbank.

Banken mistænker ikke automatisk sine kunder for hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet, bare fordi de hæver deres opsparing, fortæller Steen Sandager.

»Men det er klart, at de penge, vi ikke har inde i vores system, dem kan vi ikke gøre rede for,« siger han.

Jesper Rangvid, professor ved CBS

»Der er fare for, at folk begynder at spekulere i kontanter, hvis grænsen kommer meget langt ned.«


De rekordlave renter betyder, at bankerne skal betale 0,75 procent for at placere en del af deres penge i Nationalbanken. Professor i finansiering Jesper Rangvid fra CBS forstår derfor godt, at en række banker vælger at sende regningen videre til kunderne. Men han advarer bankerne om sænke den nuværende grænse, der typisk er på 750.000 kroner, for meget.

»Grænsen kan nok godt komme længere ned, men der er fare for, at folk begynder at spekulere i kontanter, hvis grænsen kommer meget langt ned,« siger han.

Jyske Bank og Sydbank har senest lagt snittet endnu længere ned, nu ved 250.000 kroner.

Vigtige overvejelser

I december 2019 havde danskerne 956 mia. kroner stående på en konto i en dansk bank, viser tal fra Nationalbanken. I gennemsnit svarer det til godt 205.000 kroner for hver eneste voksne dansker.

»Der er selvfølgelig nogle fordele ved at kunne betale med kreditkort, men på et tidspunkt kan man godt forestille sig, at folk i højere grad begynder at hæve deres penge,« siger Jesper Rangvid.

Korrigeret for sæsonudsving faldt det samlede danske kontantomløb fra 2018 til midten af 2019, men er siden begyndt at stige igen med godt 700 mio. kroner til 63,7 mia. kroner i februar – på trods af stigende anvendelse af elektroniske betalingsformer.

Jyske Banks topchef, Anders Dam, har tidligere sagt til Berlingske, at kontanter har været involveret i op til 70 procent af de hvidvaskunderretninger, banken foretager.

I 2019 sendte danske banker 41.000 underretninger til Bagmandspolitiet med mistanke om aktivitet relateret til hvidvask eller terrorfinansiering.

Hverken Jyske Bank eller Danske Bank ønsker at svare på, hvad negative renter til privatkunder kan have af mulige konsekvenser. Sidstnævnte henviser til bankernes brancheorganisation, Finans Danmark.

Her er det endnu ikke organisationens indtryk, at bankkunder »i væsentligt omfang hæver store kontantbeløb« som følge af negative renter på indlånskonti.

»En sådan handling kræver også vigtige overvejelser. Risiko for tyveri og manglende forsikringsmæssig dækning er forhold, man som kunde skal tænke over, ligesom genplacering af store beløb kan give udfordringer i forhold til bankernes efterlevelse af hvidvaskreglerne,« siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark.

Kontantforbud på 50.000 kroner

Hos Spar Nord arbejder banken målrettet på at sikre, at kunderne får den rette rådgivning i forbindelse med håndtering af deres økonomi. Det gælder også, hvis en kunde måtte ønske at hæve et større kontantbeløb.

»Derfor er det også noget, som vi følger nøje for at sikre, at vi altid har de rette procedurer for håndteringen af denne slags henvendelser. Det gælder både i forhold til kundens sikkerhed og lovgivningen på området,« lyder det fra Spar Nord.

Også i Alm. Brand, hvor privatkunderne har betalt negative renter siden årsskiftet, følger man situationen.

»Vi er selvfølgelig hele tiden opmærksomme på adfærd, der kan pege i retning af hvidvask eller andre former for økonomisk kriminalitet,« oplyser banken.

I Danmark må erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke modtage mere end 50.000 kroner i kontant betaling, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger.

Jo større hævningen er over dette beløb, desto mere mistænksom bør banken være, påpeger hvidvaskekspert og direktør i Revisorjura.dk, Jakob Dedenroth Bernhoft.

»Forklaringen for kunden om at undgå negative renter kan jo virke plausibel, men bankrådgiveren bør spørge ind til baggrunden for hævningen,« siger han.