Topøkonomer til Rohde og regeringen: Drop nye milliardkrav til bankerne

Hurtig adgang til likviditet for virksomheder skal være det afgørende element i en kriseplan for at undgå de værste økonomiske følger af coronavirus, mener cheføkonom.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Coronavirus kaster mørke skygger over den globale økonomi.

På den baggrund sender flere topøkonomer nu en opfordring til Det Systemiske Risikoråd, et rådgivende organ, om at droppe nye milliardkrav til bankerne, der vil gøre det sværere for bankerne at udlåne penge til virksomheder og privatpersoner.

En af landets førende forskere inden for finansiel regulering, professor Jesper Rangvid fra CBS, har i kølvandet på finanskrisen længe været tilhænger af, at danske banker skulle lægge flere penge til side – i form af den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer.

Populært sagt skal bufferen øges, når økonomien har det godt, den finansielle cyklus er i en opadgående fase, og der i det hele taget er gang i aktiviteten. Omvendt skal bufferen sænkes, når situationen er den modsatte.

GRAFIK

Vedtagne kontracykliske satser for kapitalbuffere

Erhvervsministeren har gentagne gange fulgt Det Systemiske Risikoråds anbefaling om at forhøje den kontracykliske buffersats.

Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen skal mødes i marts. Så sent som i december skrev Rådet, at det »forventer at henstille om en yderligere forhøjelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint til 2,5 procent i første kvartal 2020, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system«.

Dette fraråder Jesper Rangvid dog nu.

»Coronavirus plager verdensøkonomien, og vi har netop set, at OECD har sænket sin globale vækstprognose markant, hvilket naturligvis også smitter af på Danmark. Det vil derfor være fornuftigt at klappe hesten og afvente med beslutningen om eventuelle forhøjelser, til der er mere klarhed om, hvor hårdt økonomien bliver påvirket,« siger Jesper Rangvid.

For tidligt at råbe krise

Den kontracykliske kapitalbuffersats er blevet forhøjet flere gange de seneste år. Lige nu er den på 1,5 procent, men regeringen besluttede i oktober at forhøje satsen til 2,0 procent i Danmark med virkning fra 30. december 2020. Det skete på baggrund af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd.

Netop den senere tids uro i verdensøkonomien bør få risikorådet til at klappe hesten og droppe en ny henstilling om yderligere forhøjelse af buffersatsen fra 2,0 procent til 2,5 procent, vurderer Jesper Rangvid. Han mener dog ikke, at regeringen bør aflyse den allerede vedtagne stigning fra 1,5 procent til 2,0 procent.

»Boligpriserne er fortsat høje, og vi har endnu ikke data, der peger på, hvad konsekvenserne af coronavirus-udbruddet ender med at være. Derfor synes jeg også, at det vil være for tidligt at sige, at nu er der krise, og at den kontracykliske kapitalbuffersats skal sættes ned,« siger Jesper Rangvid.

Anvendelse af de kontracycliske buffere ved en økonomisk afmatning har været afprøvet i virkeligheden. Efter Brexit-afstemningen i juni 2016 nedsatte Bank of England bufferen fra 0,5 procent til nul procent og frigav dermed 5,7 mia. pund af bankernes kapital. Dette var tilstrækkeligt til at sikre nyudlån for 150 mia. pund.

Øger krav med milliarder

En forøgelse af den kontracykliske buffer med 0,5 procentpoint til i alt 2,5 procent øger det samlede regulatoriske krav til danske bankers og realkreditinstitutters egenkapital med syv mia. kroner. Den højere buffer medfører dog ikke en udgift på syv mia. kroner, men betyder, at institutterne i højere grad skal finansiere deres udlånsaktiviteter med egenkapital i stedet for lånte penge.

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea,

»Det kan godt være, at centralbankerne kan sætte renten ned, men har virksomhederne ikke adgang til likviditet, kan det give store problemer.«


Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, er enig i, at Danmark ikke skal forhøje kapitalbufferen i den nuværende situation. Det helt afgørende element i en kriseplan, hvor coronavirus for alvor slår ud, er, at virksomhederne skal have adgang til likviditet og kreditfaciliteter i form af eksempelvis lån.

»Det kan godt være, at centralbankerne kan sætte renten ned, men har virksomhederne ikke adgang til likviditet, kan det give store problemer. Mulighederne for lån må ikke tørre ud. Virksomhederne skal altid kunne få adgang til den likviditet, som de har brug for,« siger Helge J. Pedersen.

Han fremhæver, at det værste, som kan ske ved coronavirus, er, hvis en virksomhed pludselig ikke kan producere noget, fordi de ikke kan få underleverancer fra eksempelvis Kina. Virksomheden har dermed stadig faste udgifter, der skal afholdes, og derfor er den nødt til at afskedige medarbejdere.

Dette kan medføre, at virksomhedens underleverandører ligeledes må afskedige medarbejdere, og dermed er vi inde i en ond cirkel, hvor massefyringer udløser andre massefyringer og dermed stigende ledighed.

»Det kan give nogle drastiske effekter, hvor hele økonomien bliver ramt. Derfor er det vigtigt, at man understøtter virksomheder i den periode, hvor det står på, men det er håndterbart. Hvis der kommer større problemer, kan det endda være, at regeringen skal gå ind med statslige garantier. Dette skal være absolut sidste udvej, men regeringen kan måske bruge eksportkreditfonden til at støtte op om eksportvirksomhederne, hvis det bliver nødvendigt,« siger Helge J. Pedersen.

Han fremhæver, at det formentlig primært vil være i de sydeuropæiske lande, at spørgsmålet om statslige garantier til virksomheder kan blive aktuelt.

Henviser til tidligere vurdering

I bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, mener administrerende direktør Ulrik Nødgaard, at »man har været tidligt ude med at opbygge den kontracykliske buffer så meget i en situation med gode balancer i økonomien og fortsat moderat og balanceret kreditvækst«.

»Når man dertil lægger den aktuelle risiko for økonomien, som følger med coronavirus, er argumentet for ikke at øge den kontracykliske buffer på nuværende tidspunkt blot blevet stærkere,« siger Ulrik Nødgaard.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S). Ministeren vil dog først forholde sig til sagen, når der foreligger en eventuel anbefaling fra Det Systemiske Risikoråd.

Nationalbanken oplyser i et skriftligt svar, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvad udbredelsen af covid-19 betyder for den finansielle sektor og økonomiske udvikling:

»På det seneste møde i Rådet blev det vurderet, at risici fortsat er under opbygning i det finansielle system, og at forudsætningerne for yderligere risikoopbygning er til stede. Rådet forventede at henstille om en yderligere forhøjelse af den kontracykliske buffersats med 0,5 procentpoint til 2,5 procent i første kvartal 2020, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system. Næste møde i Det Systemiske Risikoråd er 23. marts.«