Prøv en overnatning på det bæredygtige skovresort Stedsans. Foto: Mike Karlsson Lundgren
Pift efteråret op med et lækkert getaway til Sydsverige. Her er bakkede landskaber, blanke søer og langstrakte skove klædt i brændte efterårsfarver. Det er måske årets smukkeste årstid, og det skal opleves!
Vi har udvalgt 12 skønne overnatningssteder i Skåne, Halland, Småland og Blekinge.
Hvert overnatningssted har sit helt eget karakteristika og sin egen historie. Fælles for dem er, at de ligger kun nogle få timers rejsetid fra Danmark, så besøget nemt kan nås på en lille weekendtur. Det er under alle omstændigheder dejligt at have noget at glæde sig til, når efterårsmørket falder på - eller måske allerede nu få noget i kalenderen til næste år!
Kent Petersen
Formand, Finansforbundet
Til næste år kan du få en helt unik overnatningsoplevelse midt i de svenske skove hos Trakt Forest Hotel. Foto: Joakim Nådell
Dybt inde i Smålands skove kan man overnatte i luksuriøse skovsuiter på Trakt Forest Hotel. Skovsuiterne er tegnet af den berømte svenske arkitekt Gert Wingårdh, som kalder dem for "flydende rum". Og det med rette, for suiterne er bygget på pæle, så det nærmest ser ud som om, de svæver mellem trækronerne.
Fra skovsuiterne har man et åbent udsyn til uberørt skov og kan nyde skovens ro langt fra byens larm og stress. Og man skal heller ikke tænke på hverken indkøb eller madlavning, for som prikken over i’et serveres delikate måltider tilberedt af lokale råvarer og inspireret af lokale traditioner.
Nb. Trakt Forest Hotel åbner fra sommeren 2022, men kan forudbestilles fra efteråret 2021.
Den unikke villa Synvillan er opført inde i Eriksberg Hotel- og Safaripark i Blekinge. Villaen er bygget på pæle, og heroppe, tre meter over jorden, er udsigten over Mahraviken-bugten og de skovklædte landskaber helt suveræn.
Villaen er bygget med respekt for omgivelserne. Ydervæggene er beklædt med glinsende metal, og sammen med stråtaget skaber det en illusion af, at huset går i ét med naturen og himlen bagved. Synvillan er tilmed forsynet med et glasgulv, så man kan kigge ned på skovbunden og opleve dyrelivet på nærmeste hold.
Synvillan er 50 kvadratmeter og har plads til fire personer.
På Nyrups Naturhotell i Skåne bor man lige midt i en løvskov. Her kan man være sikker på ikke at blive forstyrret, for “hotellet” ligger så langt ude i skoven, at man skal gå de sidste par kilometer for at komme frem.
Et ophold på Nyrups Naturhotell er slow living, når det er allerbedst. Maden bliver lavet af lokale råvarer og tilberedt over bålets gløder. Og det tager den tid, det tager. Til gengæld er det ventetiden værd, og fællesspisningen ved langbordet under træernes kroner er en oplevelse i særklasse.
På Nyrups Naturhotell bliver man indlogeret i uldhytter bygget med inspiration fra yurten, en slags filttelt som benyttes af nomadefolk i Centralasien. Hytterne er indrettet med senge, dyner og puder.
Sæson: April til november.
Kent Petersen
Formand, Finansforbundet
Tre meter over jorden og med glasgulv er du garanteret udsigt, når du overnatter i Synvillan. Foto: Angelica Zander
En kort vandretur, og du vil finde dig selv overnatte helt uforstyrrret på Nyrups Naturhotell. Foto: Apelöga
Ude på Örken-søen i Småland kan man overnatte i Kajakhaket, en lille flydende træhytte med plads til to personer. Hytten består af et enkelt rum med en dobbeltseng. Fra hyttens trædæk kan man solbade, tage en forfriskende dukkert i søen eller bare nyde solnedgangen over søen og de skovklædte landskaber. Om vinteren ligger hytten til kaj ved “eventyrbyen” Ramoa Adventure Village, der byder på en række aktiviteter som mountainbiking, fisketure og vildmarksbad.
For mere information følg Kajakhaket på Instagram #kajakhaket.
Tag en dukkert fra dit private soldæk og lad dig vugge i søvn til bølgernes skvulpen. Ude i Örken-søen kan du tjekke ind på det flydende hotel Flotellet. Værelserne er indrettet med varmt vand, toilet og køkkenfaciliteter, så du kan opleve naturen og elementerne helt tæt på, og samtidig nyde en høj grad af komfort.
Flotellet holder åbent maj til september.
Har du nogensinde drømt om at overnatte på en øde ø, så har du muligheden på Örken-søen i det nordlige Småland. Gennem Ramoa Adventure Village kan du nemlig booke et lille lysthus på din helt egen mini-ø. Turen til mini-øen inkluderer blandt andet kano, overnatning i dobbeltseng, picnickurv og middag.
Overnatning på øen er åben maj-september.
Hvad end du er til romantisk getaway eller vil være i et med naturen, så overnat på jeres egen ø hos Ramoa Adventure Village. Foto: Daniel Nilsson.
Oplev den sydsvenske natur på tæt hold og overnat i Kajakhaket. Foto: Ramoa Adventure Village.
Midt på vandet finder du Flotellet, der er indrettet med både toilet og køkken. Foto: Ramoa Adventure Village.
Vinrejse er måske ikke det første, man tænker på, når turen går til Sverige. Men vores svenske naboer har faktisk dyrket vin siden midten af 1500-tallet. I slutningen af 1990’erne blev produktionen for alvor kommercialiseret, og flere af vingårdene har slået dørene op for overnattende gæster.
I Halland kan man tjekke ind på den økologiske vingård Ästad. Her kan man deltage i vinsmagninger eller tage med gårdens sommelierer ud blandt vinstokkene og blive klogere på den svenske vinproduktion.
For de madglade venter tre forskellige restauranter, herunder topklasse-restauranten Äng, der har fået en række udmærkelser for sin gastronomi og fokus på bæredygtighed. Blandt andet i madguiden 360eatguide og i White Guide, hvor Äng rangerer i den fineste kategori “Masterclass”. I år er Äng desuden blevet tildelt sin første Michelin-stjerne.
Har man brug for total afslapning og forkælelse, så læg også vejen forbi vingårdens spa-område Sinnenas spa.
Bo i et fransk barokslot lige midt i den skånske natur! Det historiske vinslot Kronovall blev bygget i 1896 og er gennem tiden nænsomt blevet renoveret med respekt for den oprindelige stil.
Kronovalls Vinslott er et perfekt getaway for livsnydere. Her kan man spise middag med hvide duge og guldkandelabre i den overdådige spisesal, og her kan man overnatte i smukke, højloftede værelser indrettet med lysekroner, ægte tæpper og fine antikke møbler.
Tag også på en guidet rundtur og kom rundt i slottets krinkelkroge - og gå på opdagelse i slottets elegante haveanlæg og nærstudér de sirligt klippede hække.
Stedets vinsmagninger er også populære, og her kan man blandt andet smage på de mousserende vine, der produceres i slottets iskælder.
Omkring fyrre kilometer syd for Göteborg kan man besøge det imposante Tjolöholms Slott. Slottet, der stod færdig i 1904, går for at være én af Sveriges mest overdådige og er blandt andet indrettet med interiør fra varehuset Liberty i London.
Slottet er omgivet af en lille landsby, hvor man kan overnatte. Her bliver man indkvarteret i klassiske svenske træhuse med rødmalede facader. Man kan også opgradere og tjekke ind i Grindstugan, et gammelt portnerhus, der hører til slottet. Huset er bygget i engelsk sommerhusstil og indrettet med klassiske jugendmøbler.
Området byder også på bademuligheder og fine vandreruter, så der er masser at tage sig til, når man har udforsket slottet, de gigantiske haveanlæg, slotsmuseerne og de mange andre aktiviteter på slottet.
En luksusoplevelse venter, både når det gælder overnatning, mad og ikke mindst vin, hos Ästad Vingård. Foto: Alexander Hall.
Kronovalls Vinslott er oplagt til en weekend-getaway i forkælelsens tegn. Foto: sydpol.com
Overnat i klassiske svenske træhuse nær Tjolöholms Slott tæt på vandreruter og bademuligheder Foto: Kristin Lagerqvist
Bæredygtighed er et gennemgående tema for både overnatning og bespisning hos Stedsans. Foto: Stedsans
Skovresortet Stedsans i Halland er mere end blot et overnatningssted. Det er et lille bæredygtigt mikrokosmos med højt til loftet og med et erklæret ideal om, at vi skal passe på vores fælles jord og give mere, end vi tager. Stedet, der er skabt af de to danske kokke Mette Helbæk og Flemming Hansen, er smukt beliggende i et øde skovområde, hvor man kan trække stikket og være helt i øjenhøjde med naturen. Man bor i enkle, smukke hytter bygget med respekt for omgivelserne.
Hver aften dækkes der op på restaurantes langbord ved søbredden. Retterne er tilberedt af lokalt producerede råvarer, skovens bær og svampe og høsten fra Mette og Flemmings egen bæredygtige køkkenhaver. På weekendaftener skrues der ekstra op for madoplevelsen med en femretters gourmetmenu.
Tag på weekendophold på Teleborgs Slott og bo som grever og baroner! Teleborgs Slott er smukt beliggende i udkanten af Växjö i Smålands natur og ligner et rigtigt eventyrslot med svungne spir og tårne. Slottet blev bygget af Grev Bonde som en morgengave til sin hustru. Det stod færdigt i 1900 og er dermed ét af Sveriges yngste slotte.
I dag kan man overnatte i slottets gamle gemakker og mærke historiens vingesus i de smukt renoverede rum og sale. Der er kræset for alt fra indretning til madlavning, så gæster kan se frem til forkælelse på alle fronter. Året rundt er der en række spændende arrangementer i kalenderen. Herunder vinsmagning ved slottets sommelier.
Ro, rene linjer og en skøn beliggenhed omgivet af marker. På det lille B&B TypeO Loft i Skåne kan man trække stikket og komme helt ned i gear. B&B’et ligger i forlængelse af et gammelt landsted fra 1842 og består af kun ét rum. Man har altså det hele for sig selv, hvad enten man skal slappe af eller fordybe sig i arbejde.
Indretningen er nordisk, enkel og med en gennemgående brug af naturens materialer. Fra rummets store gulv til loft-vindue har man en suveræn udsigt ud over landskaberne og kan følge dagens rytme og årstidernes skiften på nærmeste hold.
Find mere inspiration til unikke overnatningssteder i Sydsverige
I kan også gå på opdagelse i hele Sydsverige lige her
Få en adelig oplevelse og overnat på Teleborg Slott. Foto: Alexander Hall
Foren det moderne og stilrene med afslappende natur på TypeO Loft. Foto: Mikael Axelsson
Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.