Text, Font

Sponseret indhold fra

Material property, Font

Inger er ekspert i bæredygtigheds-rapportering:
»Det her er et område, jeg virkelig brænder for«




Inger er ekspert i bæredygtighedsrapportering:
»Det her er et område, jeg virkelig brænder for«




Inger er en del af et dedikeret team i revisions-, skatte- og rådgivningshuset PwC, der hjælper virksomheder med at dokumentere deres grønne og bæredygtige tiltag. 

Inger Kehlet elsker at lære nye ting.

Hun har de seneste år kastet sig over både surfski, salsa og strikning, og den nyeste passion er jagt, som hun dyrker sammen med sin kæreste.

”Jeg elsker at forny mig, og jeg elsker den frihed, det giver at være nybegynder,” fortæller hun. 

Parallellen til hendes arbejdsliv ligger lige for, også her trådte hun nemlig ud ad ukendte stier, da hun som nyuddannet revisor blev en del af bæredygtighedsteamet i PwC. 

Siden er det gået stærkt. Bæredygtighed står højt på agendaen hos mange virksomheder, ikke mindst som følge af de nye krav til rapportering, der trådte i kraft i januar i år med EU-direktivet, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Formålet er at sikre, at virksomhederne dokumenterer deres indsats inden for miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd på samme måde på tværs af lande og brancher. 

Direktivet indeholder blandt andet 12 specifikke standarder, som virksomheder på tværs af hele EU skal rapportere efter. Det er en ny og kompleks virkelighed for mange virksomheder, og Inger har derfor fået rig mulighed for at gøre en forskel som rådgiver for de kunder, der nu skal leve op til de nye krav. 

Inger hjælper virksomhederne med at sikre, at rapporternes oplysninger stemmer overens med virkeligheden og skaber dermed større troværdighed og gennemsigtighed, som i sidste ende styrker tilliden i samfundet. 

”Som revisorer kan vi bl.a. gå ind og give en erklæring på, at det, virksomhederne fortæller om deres bæredygtighedsindsats, også er det de gør. På den måde er vi med til at give bæredygtighedsrapporterne troværdighed, præcis som det er tilfældet for de finansielle dele af et årsregnskab”.





Flash photography, Smile, Happy, Gesture, Suit
Smile, Sleeve, Plant, Gesture, Houseplant, Collar
Flash photography, Dress shirt, Street fashion, Smile, Shoulder, Sleeve, Waist, Gesture, Happy
Personal computer, Table, Smile, Property, Furniture, Laptop, Comfort, Human, Fashion

Passion for bæredygtighed

For Inger er bæredygtighed en hjertesag, og som en del af PwC har hun fået mulighed for at dedikere sig hundrede procent til det hastigt voksende felt. 

”Det her er et område, jeg virkelig brænder for,” siger hun. 

Ifølge Inger er der flere gode grunde til, at virksomhederne skal styrke deres fokus på bæredygtighedsrapportering. Dels er der nogle lovkrav, der i dag skal opfyldes. Og dels giver det virksomhederne et overblik over deres egne bæredygtighedsindsatser og dermed det bedste udgangspunkt for at forbedre netop disse. 

”Der er mange, der bruger bæredygtighedsrapportering aktivt og finder ud af at bruge det til at skabe forretningsværdi. Det er spændende at være med til, og jeg føler, at jeg er med til at gøre en forskel. Jeg tror, at dem, der får den største succes fremover, er dem, der ser det her som en mulighed for at styrke og udvikle deres forretning”.





Facial expression, Flash photography, Social group, Smile, Hairstyle, Human, Sleeve, Purple, Interaction, Happy

»Dem, der får den største succes fremover, er dem, der ser bæredygtighedsrapportering som en mulighed for at styrke og udvikle deres forretning.«

- Inger Kehlet
Senior Associate i PwC

»Der er mange ting, jeg synes, vi skulle gøre, men jeg ved også, at det er et langt sejt træk for både mennesker og virksomheder at skabe den forandring, der er brug for.«

- Morten Lagstrøm
Konsulent i PwC

Tværfaglighed i fokus

Inger har en bachelor i Erhvervsøkonomi og en kandidat i cand.merc.aud og landede sidste år drømmejobbet i PwC. Her er hun blevet en del af et tværfagligt team, hvor folk med forskellige baggrunde arbejder sammen om at give kunderne den bedst mulige rådgivning.

”Vores team er lidt anderledes på den måde, at vi ikke kun er revisorer. Mine kolleger kommer med alle mulige andre baggrunde, og noget af det, jeg lærer allermest af, er netop de her andre fagligheder og den videndeling, der finder sted”.

Som revisor er Inger i besiddelse af en metodisk værktøjskasse, der er meget anvendelig i forhold til bæredygtighedsområdet. 

”I stedet for kroner og øre er det måske CO2-udledninger, der skal registreres og opgøres korrekt. Det kan også være arbejdstid eller procentfordeling af køn i ledelsen. Det handler dybest set om at verificere data for at skabe tillid til tallene - og det er noget, som er helt grundlæggende for revisorers arbejde”.

For Inger har mødet med PwC været en kæmpe øjenåbner. Revisions- og konsulenthuset, siger hun, har højt til loftet og plads til alle profiler. 

Selv har hun nydt godt af at kunne bringe sin faglighed som revisor i spil i en ny og anderledes kontekst. Og hun glæder sig ikke mindst over at have adgang til et bredt felt af kompetencer i både ind- og udland, når en opgave skal løses på bedste vis.

”Det er fedt at arbejde et sted, hvor man har så mange hjælpsomme, imødekommende og dygtige kolleger. Selvom vi er flere tusinde medarbejdere, så er man aldrig længere væk fra hinanden end en enkelt chatbesked eller en kop kaffe. Der er en helt særlig følelse af fællesskab, som jeg virkelig godt kan lide”.








Fælles om talent, udvikling og tillid

Talent skal have rum til at udfolde sig. Og når den enkelte udvikler sig, bliver også fællesskabet stærkere. I PwC tror vi på, at det er i samspillet mellem markedssucces og et rart sted at være, at tilliden opstår, så karrieren kan udvikle sig. Sammen skaber vi løsninger for erhvervslivet og for det samfund, vi alle sammen er en del af.

 Om PwC

PwC er Danmarks førende revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomhed og arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Sådan kan du styrke din udvikling hos PwC

PwC er det førende revisions-, rådgivnings- og skattehus i Danmark. De arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Det kan du også komme til. PwC arbejder nemlig målrettet med karriere og talentudvikling.

Start din karriere hos PwC

  • Sammen med din career coach sætter i mål for din udviking og fremtidige karrierevej. Det er også her, du finder sparring og vejledning.

  • I takt med at dit fundament bliver stærkere, kan du tage nye roller og større ansvar ved at tone din karriere med fokus på Ledelse, Marked eller Specialisering.

  • Din udvikling bliver i PwC tilpasset både dine styrker og virksomhedens behov. Det sker fx gennem PwC Professionel. En model, der afspejler forventningerne til de kompetencer, som du udvikler og finpudser som en del af PwC.

Når du er godt i gang hos PwC

  • Gennem et Key Talent-program, der er et udviklingsforløb for udvalgte medarbejdere med minimum to års erfaring og et ekstraordinært potentiale, identificerer og udvikles talenter i tæt samspil med topledelsen.

  • Gode rammer for mobilitet udvikler dig som medarbejder. Derfor kan du udvikle og anvende dine kompetencer i den afdeling eller i det land, du brænder for.

  • PwC har kontorer over hele verden, og du kan derfor skabe en international karriere. Du kan søge om at blive udstationeret i typisk 1-3 år og samtidig få en garanti for, at du har et job, når du vender hjem

Plads til ambitioner

I PwC, siger hun, kan man få lov til at vokse med opgaven, og der er masser af rum for udvikling – fagligt såvel som personligt.

”Det er mulighedernes arbejdsplads. Her kan du få lov til at fordybe dig og dygtiggøre dig, og du bliver virkelig anerkendt og værdsat. Hvis du er dygtig, nysgerrig og italesætter, hvad du gerne vil, så er der nærmest ingen begrænsninger for, hvad du kan få lov til at være med til”.

Selvom Inger finder masser af glæde og motivation i sit daglige arbejde, er der stadig plads til nye ambitioner og karriereudvikling. Hun er sideløbende i gang med at uddanne sig til statsautoriseret revisor, og hun håber på at få endnu mere ledelsesansvar i fremtiden.

Inger nyder desuden at tage del i de mange sociale aktiviteter, der er en integreret del af fællesskabet i PwC, hvad enten det er løbeklub, fredagsbar eller fælles udflugter. Skal der kobles helt af i fritiden, står den lige nu på landevejscykling eller spinning. Og naturligvis jagt, som giver hende mulighed for at komme ud i naturens dybe stille ro.

”Noget af det, jeg allerbedst kan lide ved at gå på jagt er, at du ikke kan planlægge, hvad der kommer til at ske. Du er nødt til bare at vente og acceptere uforudsigeligheden”.

Jagt, siger hun, er på den måde den perfekte kontrast til hendes metodiske tilgang til arbejdet. 

”I mit arbejde kan jeg rigtig godt lide at have styr på alting. Derfor nyder jeg ekstra meget at slippe kontrollen og give plads til naturens uforudsigelighed, når jeg har fri”.




Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Cookie- og Privatlivspolitik & Cookiedeklaration