Elbiler: Nu er tiden kommet til virksomhederne





Det har en stærk signalværdi at køre i elbil, og det gælder også for virksomheder. Ekspert forudser, at omstillingen vil spire i det private erhvervsliv i de kommende år.

Danmark er på vej til at blive grønnere. Produktionen af el baseret på vedvarende energi stiger år for år, og Energistyrelsens seneste tal viser, at den indenlandske elforsyning udgjorde omkring 68% i 2019 mod knap 61% året før. 

Det er godt nyt for miljøet, og for de mange virksomheder og private, der vil være en del af den grønne omstilling til elbiler. Et område der virkelig batter. For ifølge forsker på Aalborg Universitet, Institut for Byggeri, By og Miljø, Freja Friis, stiger CO2 udledningen fra transportsektoren fortsat og står for omkring en tredjedel af Danmarks CO2 udslip. 

”Derfor er måden, vi transporterer os selv på helt klart et sted, vi skal sætte ind”, fastslår Freja Friis, som har skrevet sin Ph.d. afhandling om elbiler.





Fokus rettes mod det private 

CO2-aftrykket for transport er forskelligt afhængig af industri, men ifølge Freja Friis er det oplagt at private virksomheder nu påtager sig ansvaret for at skubbe til elbilsbølgen. 

”Når ny teknologi vinder frem, sker det første ryk typisk gennem grønne pionerer - såkaldte front runners eller first adaptors. På elbilsområdet har vi indtil videre set, hvordan den offentlige sektor i kraft af kommunernes politiske dagsordener har ageret som vores synlige omstillingsagenter på området”, siger Freja Friis og henviser til blandt andet Københavns Kommunes Klimaplan for 2025, hvor alle kommunale køretøjer skal køre på enten brint, el eller biobrændstoffer. 

”Men hvor kommunerne har været foregangseksempler, der har gødet vejen, så er der nu kommet mere fokus på de private virksomheder”, siger Freja Friis. 





"En elbil er dyrere i anskaffelse, men stort set vedligeholdelsesfri og meget billigere i drift, og det er noget, man ikke har været god nok til at fortælle

- Freja Friis, forsker på Aalborg Universitet

Maxus E-deliver 3

Maxus e-Deliver 3 er den første el-varebil, der er konstrueret som en elbil, og ikke som en ombygget diesel-eller benzinbil. Det gør den lettere og giver mere plads til last.

Varerum: 4,8/6,3 m3 og op til 1000 kg nyttelast.

Batteripakker og rækkevidde: Fås i batteristørrelserne 35/52,5 kWt. Batterierne giver en klasseledende rækkevidde på op til 344 km (ved bykørsel).

Opladning: Via en ladeboks kan man lade modellen med 35 kWh-batteri fra 0-100% på ca. 9,5/5,3 t. Modellen med 52,5 kWh-batteriet kan lades på ca. 14/8 t. En hurtiglader (DC) reducerer ladetiden til 45 minutter. (0-80%)

Pris: Fra 199.900 kr.

Selvom tv’et ikke længere skal fylde, så er det stadig centralt for mange, og derfor vil vi gerne give alle forbrugere oplevelser i hjemmet på en stor skærm

Klas Söderström
- Produktmanager hos Samsung






»

Stærkt brand at køre grønt 

Hun mener, at ansvarsbevidstheden er blevet større hos de private virksomheder, men også hos både forbrugere og medarbejdere, der forventer mere og mere på miljøområdet fra de virksomheder, de køber hos og arbejder for. 

”Der er et stærkt brand i at være grøn og køre grønt. Ansvarsbevidstheden i samfundet galoperer derudad og for at leve op til de stigende krav, er man som virksomhed nødt til at være mere med på beatet. Vi er modnet på den måde, at vi forventer, at den private sektor i højere grad går foran i omstillingen til elbiler”, siger Freja Friis. 

Hun understreger dog, at den store omstilling først vil ske, når også de private tør investere egne penge i at blive mere grønne, og den bølge afhænger i høj grad af, om de gode erfaringer og fordelene ved eksempelvis at skifte til en elbil lever i samfundet. 

”En elbil er dyrere i anskaffelse, men stort set vedligeholdelsesfri og meget billigere i drift, og det er noget, man ikke har været god nok til at fortælle. Når vi skal investere, kommer vi til at kigge på, hvad det koster at købe en elbil her og nu i stedet for at kigge på det længere perspektiv”, siger Freja Friis og henviser til, at flere elbilsproducenter har adskillige års garanti på batterierne.





Elbiler er en billigere løsning

Ifølge FDM’s store bilbudget for 2020 viser elbiler sig at være en smule billigere end tilsvarende benzin- og dieselbiler.

Det koster 3,58 kroner i snit pr. kilometer at holde en elbil til 300.000 kroner kørende, mens prisen for en benzin eller dieselbil i samme prisklasse koster mere end 4 kroner i snit per kilometer.

Udregningen er baseret på en driftsperiode på fem år, hvor bilen kører 100.000 kilometer, og udregningen tager højde for eksempelvis udgift til dæk, forsikringer, parkering og vask.

Gratis parkering batter

Hun mener desuden, at det bliver helt afgørende, hvor stort politisk fokus der fortsat vil være på at gøre det nemmere at have en elbil. En stigning i antallet af ladestationer, øremærkede parkeringsbåse til elbiler og ikke mindst gratis parkering kan gøre en markant forskel.

”I en by som København rykker sådan noget som gratis parkering virkelig ved omstillingen, fordi vi er vant til, at det koster rigtig mange penge at parkere i selv kort tid”, siger Freja Friis og henviser til såvel privatpersoner som erhvervsdrivende, der i hverdagen er afhængige af at parkere i forskellige byzoner.

”Økonomisk begynder det at kunne betale sig at købe en elbil, men der har været og er enormt mange fordomme forbundet med elbiler. Men det politiske fokus og signalværdien om at vores samfund skal i den retning, er helt afgørende for omstillingen. Det betyder, at der generelt set er kommet mere tryghed og tillid til, at der er fremtidsmuligheder i at vælge en elbil, og derfor ser vi, at flere tør satse på det”, siger Freja Friis. 

Hun understreger dog, at elbilen ikke nødvendigvis er lig med løsningen på fremtidens transportudfordringer, men at vi også skal gentænke den grundlæggende ide om, at alle skal eje en bil. 

”Elbilerne vil ikke kunne løse udfordringerne forbundet med trængsel i byerne, men i dag er den det bedste alternativ til de ture, der kræver et firehjulet transportmiddel”, siger hun.




Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Cookie- og Privatlivspolitik & Cookiedeklaration

Text, Font

Sponseret indhold fra

Font