Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost.
I dagens overblik skal vi runde SVM-regeringens nye uddannelsesreform, som topøkonomer frygter vil have en social slagside. Vi skal også se nærmere på statsminister Mette Frederiksen (S), som ifølge en politisk kommentator er ved at køre sig selv i stilling til en international toppost. Og så skal vi også forbi Nye Borgerlige, der – som vanligt fristes man til at sige – er garant for gode historier, og lige nu er situationen da også »for syret«.