Et billede af Mattias Tesfaye dukkede pludselig op på en Twitter-konto fra Rwanda – og nu er spekulationerne i fuld gang

Dagens politiske overblik: I en vred tale »begræder« De Radikales partileder, at man har været for »naive«. Statsminister Mette Frederiksen svarer uden om på spørgsmål om erhvervsklub. Og så dukkede et billede af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i Rwanda pludselig op. Hele dit politiske overblik her.

Der spekuleres i, hvad udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) laver i Rwanda. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen dit politiske overblik denne onsdag morgen, hvor det må være passende at komme med en disclaimer: Der er mange af regeringens støttepartier, der er meget vrede over mange ting i dag.

Vi begynder dog med statsminister Mette Frederiksen (S), der undviger at svare på en række centrale spørgsmål om Socialdemokratiets erhvervsklub, hvor virksomheder kan købe sig adgang til møder med statsministeren.