Regeringen har længe blæst til kamp for tryghed. Men eksperter og politikere advarer: »Vi oplever en vigende respekt for borgernes frihedsrettigheder«

Eksperter ser tegn på et bekymrende »paradigmeskift«, hvor alle borgere skal afgive frihed for at få mere tryghed, mens flere partier kritiserer regeringen for at have et »aparte frihedsbegreb«. Kritikken opstår, efter regeringen gennem halvandet år har udtalt sig opsigtsvækkende om overvågning, kontrol og restriktioner.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er tidligere blevet kritiseret for at gøre brug af et ugyldigt argument, når han mener, at øget overvågning får friheden til at stige – men han holder fast. Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix

Siden S-regeringen overtog magten, har den med en række opsigtsvækkende udtalelser og lovinitiativer blæst til kamp for at øge trygheden i samfundet. Dog advarer eksperter og flere af Folketingets partier nu om, at kampen koster for meget af borgernes frihed.

Gennem halvandet år har regeringen talt om værktøjer som mere kontrol og flere »tryghedskameraer« og fremført det synspunkt, at det faktisk understøtter og styrker friheden. Desuden er utallige coronarestriktioner kommet til i en særlig krisetid, og senest har regeringen fremsat et lovforslag, som ifølge eksperter er et vidtgående indgreb i borgernes bevægelses- og forsamlingsfrihed.