Regeringen fremlægger sikkerhedspakke

Regeringen præsenterer torsdag klokken 9 en række tiltag, der skal styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum. det sker på Politigården hos Københavns Politi. Berlingske liveblogger fra pressemødet lige her.

Justitsminister Nick Hækkerup og politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi præsenterer en række initiativer der der skal styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum på et pressemøde hos Københavns Politi torsdag den 10. oktober 2019. . (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

På et pressemøde i Politigården ved Københavns Politi fremlagde justitsminister Nick Hækkerup (S) 16 tiltag, der skal gøre Danmark sikrere og danskerne tryggere. Ved hans side var politidirektør Anne Tønnes, og de talte begge om, at behovet bunder i en stribe eksplosioner - mindst 13 i og omkring København siden nytår - og en forråelse af de mest kriminelle i banderne. Det må ikke blive hverdag i Danmark, sagde Hækkerup.

De 16 tiltag opdelte ministeren i tre spor: Øget overvågning, en styrkelse af politiets værktøjer og muligheder i efterforskningen og en forstærket indsats mod eksplosivstoffer. Udover den masse overvågning, som Berlingske beskrev tidligere på ugen, drejer det sig blandt andet om, at politiet skal have flere droner, at registeringen af bandemedlemmer skal være bedre og at sprængning ved offentlige bygninger skal betragtes som angreb på staten.

Derudover fortalte Nick Hækkerup, at der fra 12. november vil blive indført en periodisk og midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Sverige. I første omgang vil grænsekontrollen vare i seks måneder. I starten af 2020 skal der desuden etableres et politicenter, der skal sikre bedre samarbejde mellem de danske og svenske myndigheder i bekæmpelse af kriminaliteten i Øresundsregionen.