Mette Frederiksen bebuder massivt øget overvågning i kampen mod kriminelle: »Vores samfundsmodel er på spil«

Vi er nødt til at erkende, at vi står over for en stadigt mere hårdkogt kriminalitet.

At konsekvenserne af en fejlslagen udlændinge- og integrationspolitik bliver svære at slippe af med.

Og at vi derfor som samfund bliver nødt til at tage markante skridt, som vi tidligere ville have forsvoret.

Det er på den baggrund, statsminister Mette Frederiksen (S) nu lægger op til en række »vidtgående« skridt. Hun har som erklæret mål at gøre danskerne mere trygge og sikre i det offentlige rum.

Torsdag fremlægger regeringen en såkaldt »sikkerhedspakke«, som er en konsekvens af sommerens eksplosioner i København.

Allerede nu gør statsministeren det dog i et stort interview med Berlingske klart, at regeringen vil lægge op til en »massivt« øget overvågning i det danske samfund:

Konkret vil regeringen foreslå, at politiet skal opsætte »markant mere TV-overvågning« i form af 300 flere kameraer, som politiet kan sætte op på eget initiativ overalt i landet, hvor det vurderes at være nødvendigt. Ligesom politiet får penge til at anskaffe sig fire mobile overvågningsvogne, der kan overvåge i realtid, og som kan sættes ind i forbindelse med alvorlige hændelser.

Samtidig skal mulighederne for at overvåge eksempelvis offentlige bygninger udvides. I dag må man ikke overvåge de frit tilgængelige områder, hvor der er almindelig færdsel – såsom en parkeringsplads eller et strøg – men det skal der nu være mulighed for, så vi med statsministerens ord »kan overvåge bredere og ikke kun snævert«.

Politiet får ligeledes beføjelser til at kunne pålægge offentlige myndigheder overvågning, hvis der efter politiets vurdering er behov for det.

Kommunerne skal i statsministerens øjne også have øget muligheder for, under inddragelse af politiet og for egen regning, at lave generel TV-overvågning af det offentlige rum, herunder i nattelivet tæt på restaurationer, »så danskerne kan føle sig sikre«.

Det skal også gøres obligatorisk for alle private og offentlige myndigheder at registrere TV-overvågning i politiets register, POLCAM, så alle videoovervågningskameraer bliver registreret et, samlet sted.

Politiet skal tilmed have mulighed for i længere tid at opbevare data fra nummerpladescanninger, som ikke har givet resultat. I dag må politiet kun opbevare informationer, som ikke har givet resultat, i 24 timer. Politiet må dog gemme data i 30 dage, hvis scanningen er lavet af et kamera, som indgår i en »målrettet indsats«.

Regeringen foreslår at udvide slettefristen til 60 dage – uden forbehold.

Og til sidst skal både politiet og Politiets Efterretningstjeneste i »ekstraordinære situationer« have mulighed for at overtage al TV-overvågning i hele Danmark og overvåge i realtid.

»Vi går ret langt nu«

Samlet set er der tale om et meget stort skridt, som øger overvågningen i Danmark i både »bredden og dybden«, mener statsministeren.

»Vi går ret langt nu med en massiv udvidelse af overvågning, fordi det har vist sig at være et meget effektivt redskab. Det, der driver mig som statsminister, er et grundlæggende ønske om at passe på Danmark. Skal jeg have vished for, at jeg gør, hvad jeg kan for det, er vi nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til,« siger hun.

Ud over øget overvågning vil det, statsministeren kalder en »vidtgående pakke«, også indeholde forslag om øget straf for besiddelse af eksplosiver, »bedre« beskyttelse af grænsen mod Sverige samt udvidede efterforskningsmuligheder, som fremlægges på et pressemøde torsdag.

Ifølge Mette Frederiksen står det danske samfund i en situation, hvor den generelle kriminalitet er faldende, men hvor en hård kerne af forhærdede kriminelle er stadigt mere voldsparate.

Hun henviser til, at der i år har været 13 eksplosioner i København, heraf seks inden for de seneste to måneder. Samtidig er 180 bandemedlemmer alene i årets første syv måneder idømt 258 års fængsel for 845 lovovertrædelser.

»Jeg synes, det er rigtig alvorligt, og jeg har en grundlæggende bekymring for, om vi kommer til at stå med de samme problemer, som de har i andre samfund. Banderne og den hårde kriminalitet skal ikke have lov til at æde sig ind og stille og roligt ændre vores måde at leve og tænke på. Jeg tror virkelig ikke, man skal undervurdere, hvordan utryghed sætter sig i os som mennesker og simpelthen i vores folkekultur. Det er vores samfundsmodel, der er på spil,« siger hun.

Hun frygter, at vi som danskere vænner os til, at den alvorlige kriminalitet er en del af hverdagen, og at vi derfor ikke »får udfordret det«.

»Og uden at have videnskabeligt belæg for det fornemmer jeg allerede, at den udvikling er i gang. Jeg tror, vi er begyndt at bladre lidt hurtigere forbi artiklerne om eksplosioner, drab og vanvidskørsel. Det er helt utrolig farligt. Derfor er der også noget lederskab i at sige, at vi ikke vil finde os i, at nogen ødelægger vores samfund, og derfor står jeg på mål for, at vi slår hårdere ned, end vi tidligere har villet.«

Hun roser den tidligere justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), for at have taget initiativ til en stor bandepakke. Alligevel mener hun, at vi står med en giftig cocktail bestående af en mere rå og voldsparat kriminalitetskerne og en »ekstremt høj pris for en forkert udlændingepolitik«, at problemet simpelthen nu har antaget en »permanent karakter«.

Den høje pris

»Det er ikke noget, der kommer til at gå væk, og derfor er vi nødt til at tage nogle drastiske skridt. Og vi er nødt til at lave den smertelige erkendelse, at når det kommer til de her mennesker, så er forebyggelse og resocialisering simpelthen ikke nok.«

Mette Frederiksen anerkender, at blandt andet den massivt forøgede overvågning rejser »dilemmaer«. Både i forhold til myndighedernes håndtering af danskernes data og i forhold til »svære diskussioner«, som hun »forventer«, at der nu vil komme i Folketinget.

»Jeg håber så, at Folketinget vil lave en vurdering af hele situationen og ikke kun forholde sig til det her med udgangspunkt i spørgsmål om frihedsrettigheder og retten til privatliv. For jeg mener, vores befolkning har fortjent, at vi forholder os til den nye form for kriminalitet,« siger hun.

Er der ikke en pointe i, at vi – først med minimumsstraffe, der fjerner domstolenes frie skøn, og så med masseovervågning – skive for skive skærer i det fundament af retssikkerhed, vores samfund bygger på?

»Jo, og der må jeg, så nøgternt som jeg kan, sige, at det er prisen for den ændring af vores samfund, der er sket, når det kommer til vores befolkningssammensætning. Det, mener jeg, er forklaringen på, at vores retspolitik har ændret så meget karakter, som den har.«

Kan du forstå, hvis nogen – trods din analyse af situationens alvor – tænker, at det her alligevel er for voldsomt et skridt?

»Jeg kan godt rationelt forstå, at man kan se anderledes på det, end vi gør i regeringen. Det respekterer jeg. Jeg synes så også bare, at danskerne så fortjener et alternativ. På Christiansborg er man – i mine øjne – forpligtet til at fortælle, hvad vi så skal, hvis vi ikke skal det her.«

Dit argument for massivt øget overvågning er, at det skal øge trygheden. Giver det ikke i sig selv utryghed at se mange kameraer på gaden?

»For mig er det lidt som at påstå, at det er tonen i udlændingedebatten, der er problemet. Vi er bare nødt til at forholde os til, at eksplosionerne og vanvidskørslen og bandeproblemerne finder sted og skaber utryghed hos dem, der oplever det. Men det kan da måske godt gøre, at det kommer lidt tættere på for dem, der ikke oplever det, at vi nu skal have den her diskussion.«

Kan du forstå, hvis nogle danskere tænker: Nu øger vi overvågningen for at bekæmpe kriminelle, men så kommer politikerne sikkert rendende senere og siger, at »når nu vi har alle de her data fra overvågningen, skal vi så ikke også bruge dem til det og det formål«, og så er respekten for ens retssikkerhed og integritet pludselig skredet?

»Ja. Det er klart, at det her kommer til at kræve en enorm respekt og sirlighed i forhold til, hvordan vi bruger oplysninger. Men jeg vil så også sige, at jeg som person er noget mere bekymret for alt det, som de globale techgiganter ved om os, end jeg er for den her type af overvågning. Og jeg ville være mere bekymret, hvis jeg boede i et land, hvor der var lav tillid til myndighederne.«

Vi ser lige nu en stor skandale omkring politiets brug af teledata, og vi har tidligere set det offentlige demonstrere en ret tvivlsom evne til at håndtere IT. Er der ikke en grund til det, hvis almindelige borgere nærer en grundlæggende mistillid til, om myndighederne kan håndtere det her ordentligt?

»Jeg er ikke sikker på, at der er en grundlæggende mistillid. Men det er klart, at nogle vil synes, det er lidt modigt at komme og foreslå det her lige efter den skandale. Jeg erkender, at det her vil kræve enormt meget af vores myndigheder – men jeg synes heller ikke, det ville være forsvarligt at lade være med at gøre det nødvendige, fordi der har været det problem i Rigspolitiet.«

En række både myndigheder og gymnasier har oplevet, at mennesker med en smule teknisk snilde kan hacke lukkede systemer. Hvordan vil I sikre, at sådan et massivt datamateriale fra øget overvågning ikke ender i de forkerte hænder?

»Det er et godt spørgsmål. Og der er jo ikke andet at gøre end at passe så godt på materialet, som det overhovedet er muligt, og hele tiden at blive bedre og bedre,« siger Mette Frederiksen.

Da hun i sidste uge holdt sin første åbningstale som statsminister for Folketinget, blev hun af flere kritiseret for at tegne for dystert et billede af udviklingen i Danmark. Herunder i forhold til kriminaliteten, som generelt er faldende.

Mette Frederiksen afviser, at hun overdriver problemernes alvor. Hun ser tværtimod debatten som eksempel på, at danskerne lever meget forskellige liv afhængig af, hvor man bor.

»Der er rigtig mange, der lever i områder, hvor der er lav tryghed. Men jeg tror godt, man kan leve et liv i Danmark, hvor man ikke ser problemerne med kriminalitet og fejlslagen integration, og hvor man derfor synes, det er mærkeligt, når vi anmelder nye initiativer,« siger hun:

»Jeg tror, vores oplevelse af den grimme, hårde og organiserede kriminalitet handler om det liv, vi lever, og hvor vi lever det.«