Pernille Vermund har på ingen måde lagt skjul på, at hun og Nye Borgerlige »støtter Støjberg«, som det har fremgået i partiets annoncekampagner gennem det seneste halve års dommerundersøgelse af adskillelsen af asylpar i Venstre-næstformand Inger Støjbergs tid som udlændinge- og integrationsminister.
En undersøgelse, hvis krasse konklusioner nu truer med at sende Inger Støjberg i en rigsretssag – og potentielt med Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens støtte, i fald de advokater, Folketinget nu har hyret til at granske Instrukskommissionens delberetning, finder grobund for en sådan, historisk proces.
Men nu advarer Pernille Vermund Jakob Ellemann-Jensen om, at det – siger hun – »får konsekvenser for hans muligheder for at blive statsministerkandidat«, hvis Venstre-formanden gør alvor af sit ord.
Jakob Ellemann-Jensen erklærede i august, at »hvis jeg skal være statsminister – og det skal jeg – så skal jeg have 90 blå mandater bag mig«.
Det vil – som Folketinget for indeværende er sammensat, og meningsmålingerne står – dermed indebære Nye Borgerliges støtte, men partiet har endnu ikke erklæret en sådan støtte til nogen statsministerkandidat ved næste valg. Og en rigsretsstemme vil sende Jakob Ellemann-Jensen længere væk fra partiets opbakning, lyder det nu fra Pernille Vermund.
»Hvis han ofrer Inger og dermed den del af Venstre, som står for en udlændingepolitik, som er tættere på os end for eksempel Jan E. Jørgensens (V) fløj, vil han for det første – set fra mit perspektiv – minimere sit parti,« siger Pernille Vermund, der altså mener, at en rigsretssag vil svække Venstres vælgeropbakning:
»Det er ikke givet, at det er ham, der er formand for det største borgerlige parti ved næste valg. Det næste er, at når det er udlændingepolitikken, det drejer om, og den del, han ofrer, vil han også helt naturligt bevæge sig politisk længere væk fra det, som forener Nye Borgerlige og Venstre.«
Men ét er analysen, noget andet den konsekvens, det måtte få. Er det sådan, at han ikke skal regne med, at du kan pege på ham som statsministerkandidat ved næste valg, hvis han stemmer for en rigsretssag mod Inger Støjberg?
»Jamen, det har han sådan set aldrig kunnet regne med, for vi har fra begyndelsen sagt, at det afgørende for os for at kunne pege på en borgerlig statsministerkandidat, at det er en statsministerkandidat, der vil løse udlændingepolitikken fra bunden,« siger Pernille Vermund:
»Hvis Inger bliver ofret i det her, og hvis den del af Venstre forsvinder, skal der gøres en særlig og en ekstra indsats for at skabe troværdighed på det område, som Inger står for.«
Lad os nu sige, at du og Peter Seier Christensen ragede uklar, og Alex Vanopslagh (LA) pludselig blandede sig og sagde, at ‘jeg støtter Peter, han er altid velkommen i Liberal Alliance, og Pernille Vermund forvalter sit embede helt forkert’. Ville du så ikke synes, det var utidig indblanding i jeres interne forhold – og mistænke Vanopslagh for at ville stemmemaksimere på jeres bekostning?
»Hvis vi var Nye Borgerlige og Liberal Alliance, så jo. Men når man (som Jakob Ellemann-Jensen, red.) udråber sig selv som leder af blå blok, følger der altså også noget andet med end bare at være ligeværdige og ligebyrdige partier. Det er jo derfor, det er helt legitimt for os, for DF og for andre at stille nogle krav og forventninger til den person, som gerne vil indtage posten som statsministerkandidat for den blok, man nu tilhører,« siger Pernille Vermund:
»For os er det fuldstændig afgørende, at vi kan have en tillid til, at udlændingepolitikken vil blive løst fra bunden med den borgerlige statsministerkandidat, vi peger på. Og den tillid vil bare blive voldsomt yderligere svækket, hvis Inger ikke længere er en del af Venstre.«
»Nu kender jeg Inger ikke bare politisk, men også personligt«
Berlingske bragte tirsdag en meningsmåling, Kantar Gallup har gennemført, der viser, at Inger Støjberg blandt borgerne opfattes som den klart mest synlige politiker i udlændingedebatten. Pernille Vermund indtog målingens andenplads.
Man kunne mistænke dig for primært at ville sole dig i hendes udlændingepolitiske vindue med al den omfavnelse?
»Hvis det var mit mål, havde jeg jo meldt mig ind i Venstre. Når jeg bakker Inger op her, og når jeg bakker folk, som også står stærkt i udlændingepolitikken i deres partier, op i andre sammenhænge, er det jo, fordi vi har et fælles mål for Danmark, som er vigtigere end al den proces, som ofte går i den på Christiansborg. Det skylder vi hinanden.«
Du har tidligere erklæret, at Inger Støjberg var »hjertelig velkommen« i Nye Borgerlige, men at det ikke var noget, I havde talt om – lidt som at byde nogen indenfor, hvis de inviterer sig selv på frokost. Er der nu en reel invitation til hende fra din side?
»Ikke mere, end der har været hele tiden. Det er klart, at når man har gode folk, der sidder i andre partier og bliver behandlet, som Inger bliver, er det et nærliggende spørgsmål – og også et, jeg har fået meget de sidste par dage. Men nu kender jeg Inger ikke bare politisk, men også personligt, og det er altså min klare fornemmelse, at Inger enten tager kampen i Venstre, og så må vi se, hvordan den falder ud, eller også får hun på et eller andet tidspunkt nok, og så er hun måske helt ude af politik,« siger Pernille Vermund:
»Hvis jeg kender hende ret, tager hun kampen til det allersidste, for Inger er ikke én, der bare giver op. Og det betyder bestemt ikke, at hun ikke ville være velkommen, hvis det var relevant, men det er simpelthen ikke på tale, eller noget, jeg vurderer som relevant lige nu.«
»Proportionsforvrængning« og »værdiskred«
Du har kaldt det »proportionsforvrængning« og udtryk for et »værdiskred«, når Jakob Ellemann-Jensen erklærer sig rede til at bakke op om en rigsretssag, hvis de uvildige advokater finder grobund for det. Var det også proportionsforvrængning, da et folketingsflertal i 1993 stillede Erik Ninn-Hansen (K) for rigsretten for sit ansvar for syltningen af de tamilske familiesammenføringer?
»Det har jeg simpelthen ikke nogen kommentarer til. Når jeg kan sige det med så klar stemme på Ingers sag, er det jo, fordi jeg har fulgt den ret minutiøst i de her år. Og Tamilsagen kender jeg historisk, men jeg kender den slet ikke i detaljer, som jeg gør med denne her. Og jeg må jo sige, at når der er fældet dom, er det jo den dom, man må forholde sig til,« siger Pernille Vermund og slår fast, at Tamilsagen – i lighed med sagen om de adskilte asylpar – understreger nødvendigheden af at have lovhjemmel på plads.
Pernille Vermund hæfter sig dog – i lighed med Støjberg selv – desuden ved, at Støjberg dagen før udsendelsen af pressemeddelelsen om, at »ingen« mindreårige asylansøgere fremadrettet måtte bo sammen med ægtefæller eller samlevere på danske asylcentre, formelt havde godkendt et notat, der lagde op til undtagelser.
Instrukskommissionen tilsidesætter imidlertid Inger Støjbergs forklaring om notatet i sin delberetning.
»Den ordning, der var beskrevet i notatet, som Inger Støjberg godkendte den 9. februar 2016, mistede således utvivlsomt sin betydning under de efterfølgende, fortsatte drøftelser i departementet om ordningen«, skriver kommissionen i delberetningen og anfører, at »notatet ses i realiteten først at have været fremhævet, efter at kommissionen forud for afhøringerne i sagen fremlagde dette i en ekstrakt sammen med en oplysning om, at notatet var blevet godkendt af ministeren«.
Pernille Vermund påpeger tillige, at Inger Støjberg ikke klandres for at have beordret sine embedsmænd til at gøre noget ulovligt.
Instrukskommissionen skriver i sin delberetning, at den ikke har »fundet grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven«.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. Her til aften sidder Venstres forretningsudvalg i møde om situationen i Venstre.
