Da Venstre-politikeren Morten Dahlin sidste år blev valgt til Folketinget, begrundede han i et interview til Berlingske blandt andet sit engagement i udlændinge- og integrationspolitikken med afsæt i en ubehagelig oplevelse i S-toget.
S-togsnettets A-linje løber således gennem Morten Dahlins hjemby, Hundige i Greve Kommune, og på vejen op og ned langs Køge Bugt farer de røde tog blandt andet forbi det sociale boligbyggeri Askerød, som Dahlin blev nabo til, da han flyttede hjemmefra.