Danmarksdemokraternes Inger Støjberg var forvirret. Overfor hende stod statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen til statsministerens spørgetime tirsdag denne uge.
Forinden havde regeringen annonceret en omlægning af Danmarks grænsekontrol mod Tyskland, der halverer kontroltrykket og blandt andet flytter ressourcerne over i baglandspatruljerne, og på sociale medier kunne man følge to forskellige kampagner fra regeringspartierne.