Stærk økonomi koster Danmark en milliard støttekroner fra EU

Danmarks økonomi ser bedre ud efter corona end ventet. Derfor modtages færre penge fra EU end først planlagt.

Dansk økonomi har klaret sig bedre gennem coronakrisen end først antaget. Det er årsagen til, at Danmark frem til 2029 står til at modtage et mindre beløb fra EU's genopretningsplan, end hvad planen først var. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er et mindre beløb end først antaget, der i løbet af de kommende år tikker ind på Danmarks konto fra EUs genopretningsfond.

Samlet skal Danmark modtage 10,7 milliarder løbende frem mod 2026.

Oprindeligt stod Danmark til samlet at modtage 11,9 milliarder. Altså 1,2 milliarder mere, end hvad tilfældet er nu.

»Dansk økonomi er kommet stærkere gennem coronakrisen, end vi havde forestillet os. Rekordhøj beskæftigelse, meget lav gæld og vores økonomi er vokset,« siger finansminister Nicolai Wammen (S).

»Hvis vi kigger på andre EU-lande, har vi klaret os stærkere, og det er derfor, vi modtager mindre, end hvad vi forventede, da planen blev lavet.«

Torsdag modtager Danmark 2,2 milliarder kroner fra fonden.

Det er en klausul i aftalen med EU, der betyder, at Danmark modtager et mindre beløb fra fonden.

»Vi har tilpasset fordelingen til de forskellige medlemslande,« siger EU-kommissær for økonomi italienske Paolo Gentiloni i forbindelse med et møde med Nicolai Wammen i København.

»Der er lande, der hurtigere er kommet sig økonomisk, som modtager lidt mindre, mens der er lande, der halter mere efter end først ventet, som så vil modtage et lidt større beløb.«

Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) var i 2021 højere end i 2019 før coronakrisen.

Danmark er ikke det eneste land, der har klaret sig bedre økonomisk ovenpå pandemien. Overordnet set er EU kommet bedre igennem coronakrisen økonomisk end først antaget.

»I 2022 formåede vi allerede at komme tilbage til det vækstniveau, som vi havde inden corona. Det er hurtigere end andre store økonomier som USA og Kina,« siger Paolo Gentiloni.

Alligevel mener han, at EUs genopretningsfond er nødvendig.

Kommissæren nævner krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise som årsag til, at der fortsat er et behov for fonden.

»Krigen i Ukraine og energikrisen har accelereret behovet for en grøn omstilling. Derfor har vi også i genopretningsplanen tilføjet et nyt kapitel, der fokuserer mere på grøn energi,« siger Paolo Gentiloni.

»Det gør planen overraskende aktuel for den situation, vi befinder os i.«

»Særligt når vi også løbende har tilpasset fordelingen til de forskellige medlemslande.«

/ritzau/