Den tidligere formand for DSU, Alexander Grandt Petersen, måtte i mange år spille skuespil for at skjule sin seksualitet. Han var bange for, at partifællerne i ungdomspartiet ville opdage, at han var homoseksuel.

Frygten bundede i dårlige jokes og en jargon, som bidrog til det, som Alexander Grandt Petersen beskriver som en »usund heteroseksuel og mandsdomineret kultur« i ungdomspartiet. En kultur, hvor der blev gjort grin med folks seksualitet. Særligt homoseksualitet.

Specielt i forbindelse med formandsvalget til DSU i 2014 var han bange for, at hans homoseksualitet skulle forhindre ham i at blive valgt som formand. Han var overbevist om, at det vil blive taget dårligt imod i nogle kredse af DSU, og at det i sidste ende ville kunne koste ham posten som formand, hvis det kom frem, at han var homoseksuel.

Det fortalte Alexander Grandt Petersen fredag morgen i P1.

Folk, der kender mig, fra før jeg sprang ud, vil nok beskrive mig som en ung mand med paraderne oppe
Alexander Grandt Petersen

Til Berlingske fortæller Alexander Grandt Petersen, at han i årene op til formandsvalget i DSU havde sat en facade op, så ingen skulle opdage, at han i virkeligheden var til mænd.

»Jeg holdte min homoseksualitet i skabet, fordi jeg ikke ville risikere at miste opbakning i forhold til formandsvalget,« siger Alexander Grandt Petersen, som i dag arbejder som kommunikationschef i tænketanken Cevea.

Da han startede i DSU i 2002, var han i begyndelsen af sin pubertet og blev så småt opmærksom på, at han havde en anden seksualitet end de fleste.

Alexander Grandt Petersen, kunne dog godt skjule sin seksualitet, men de dårlige jokes og den »usunde« kultur i ungdomspartiet fyldte meget.

»Folk, der kender mig, fra før jeg sprang ud, vil nok beskrive mig som en ung mand med paraderne oppe. Jeg var bange for, hvordan folk ville tage imod, at jeg var homoseksuel,« siger han.

Alexander Grandt Petersen mener ikke, at det alene var kulturen i DSU, som gjorde, at han var sen til at springe ud som homoseksuel. Men at DSU-medlemskabet alligevel var »en drivende faktor« for, at han sprang ud sent.

En kultur der skulle gøres op med

Det var først efter, at Alexander Grandt Petersen vandt formandsposten i DSU, at han fik modet til at stå frem som homoseksuel.

Han mener også, at kulturen i ungdomspartiet blev bedre, mens han sad som formand. Fordi måden, der blev talt om homoseksuelle på, lige så stille forandrede sig.

»Man kan meget let måle, om en kultur er sund i en organisation. Hvis man ikke møder nogen, som har en anden seksuel orientering end heteroseksuel, så er der noget galt. I løbet af de år, hvor jeg var formand, mødte jeg løbende flere og flere, som var homoseksuelle,« siger han.

Men det er ikke kun i ungdomspartiet, at der er sket en forandring. Samfundet er grundlæggende også blevet mere tolerant, mener Alexander Grandt Petersen, der peger på, at det særligt er de politiske beslutninger, som smitter af på samfundet.

»I dag er der ingen, som sætter spørgsmålstegn ved, at homoseksuelle skal have lov til at blive gift. Det var der oftere dengang. Jeg ser det som en stor milepæl, at ægteskaber mellem homoseksuelle er blevet normaliseret,« siger han, men tilføjer, at der stadig er lang vej endnu.

»Jeg er blevet sparket i baghovedet i en bybus i København, jeg er blevet råbt efter på gaden, og jeg er blevet smidt ud af en taxa, fordi jeg holdt en fyr i hånden, så der foregår masser af hatecrimes, som vi skal have gjort op med.«