Fire ud af ti.
Det er antallet af røde vælgere, der mener, at det er en decideret »dårlig idé«, at man fremover kan tvangsfordele gymnasieelever efter, hvor meget deres forældre tjener.
Tæller man de røde vælgere med, som synes, at det er en »delvist dårlig idé«, stiger andelen af kritiske vælgere til tæt på seks ud af ti.
Det viser en dugfrisk Kantar Gallup-undersøgelse, som er blevet udført for Berlingske.
Ifølge De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, bør målingen få partierne bag aftalen til at overveje, om »de har gjort det rigtige«.
Årsagen til det er, at det med undtagelse af Kristendemokraterne kun er partier fra rød blok, nemlig Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale, der har lagt mandater til den udskældte gymnasieaftale.
»Det viser, at partiernes egne vælgere ikke bakker op om det, de har gennemført,« siger Mette Abildgaard.
Et opgør med skæv fordeling
S-regeringen har siden den overtog magten i 2019 haft det som et erklæret mål at tage et opgør med problematikken om etnisk opdelte gymnasier, og i sommeren 2021 lykkedes det.
Her indgik regeringen med et flertal af Folketingets partier en aftale, der gør det muligt at tvangsfordele landets gymnasieelever, så man i fremtiden kan undgå den skæve elevsammensætning, som nu ses på flere gymnasier, hvor andelen af elever med ikkevestlig baggrund er steget i en sådan grad, at elever med dansk baggrund vælger gymnasierne fra.
Aftalen betyder, at områderne i og omkring landets største byer inddeles i fem såkaldte fordelingszoner, der er kendetegnet ved, at der på mindst ét eller flere gymnasier i zonerne er en skæv elevsammensætning.
Tre af zonerne befinder sig i hovedstadsområdet, der omfatter København, Vestegnen samt Nordsjælland og Storkøbenhavn, mens de sidste zoner er i Aarhus og Odense.
Gymnasier i de nye fordelingszoner vil med de nye regler få tildelt et bestemt antal pladser til elever, hvis forældre har henholdsvis høje, mellem eller lave indkomster, og så må gymnasierne kun optage et vist antal elever fra hver af de tre indkomstgrupper, mens fordelingen også skal afspejle sammensætningen i lokalsamfundet.
Men i foråret 2022 så flertallet bag aftalen kortvarigt ud til at smuldre.
Først truede De Radikale med at trække sig, hvis ikke regeringen imødekom deres krav om at ændre to elementer i aftalen, og så trak Dansk Folkeparti, der oprindeligt var iblandt aftalepartierne, sin støtte.
Det endte med, at De Radikale fik gennemtrumfet sine krav, og flertallet bag aftalen bestod.
Syv procent
Men når man ser på målingen fra Kantar Gallup, kunne man godt få det indtryk, at danskerne langtfra er enige i, at det er en god idé at blande indkomst ind i regnestykket.
Helt konkret viser målingen, at 51 procent af den samlede befolkning mener, at det er en »dårlig idé«.
Ser man nærmere på fordelingen af blå og røde vælgere, fremgår det, at der for begge vælgergrupper er en overvægt, der synes, at det er en »dårlig idé«.
Det gør sig gældende for 39 procent af de adspurgte røde vælgere i undersøgelsen, mens tallet for blå blok stiger til 64 procent af vælgerne.
Kaster man et blik på antallet af vælgere, der synes, at det er en »god idé« at fordele efter indkomst, så er det syv procent af de røde vælgere, der mener det, mens det for blå bloks vælgere gælder, at to procent af dem synes, at indkomstfordelingen er den rette vej at gå.
Bør føre til selvransagelse
Berlingske kunne fredag morgen beskrive, at man i Venstre ikke er overrasket over resultatet.
Torsten Schack Pedersen, der vikarierer som politisk ordfører ved siden af posterne som erhvervs- og fiskeriordfører, udtalte, at kun et fåtal af danskerne er interesserede i »socialdemokratisk ingeniørkunst«, og det glædede ham, at »modstanden er så markant«.
De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, var heller ikke overrasket over den massive modstand mod indkomstfordelingen blandt både røde og blå vælgere, som målingen viser. I sidste ende handler det nemlig »om retten til det frie valg«.
»Det er bare så grundlæggende principielt forkert, at det skal være forældres indkomst, der er afgørende for, hvilke muligheder man har som et ungt menneske,« lød det fra hende.
Hun mener, at partierne bag aftalen bør genoverveje, om de har gjort det rigtige, og hun mener især, at målingen bør føre til selvransagelse hos De Radikale.
Men spørger man De Radikales ungdomsuddannelsesordfører, Anne Sophie Callesen, så er det ikke nødvendigvis modstand mod aftalen, som målingen er udtryk for, som hendes kolleger fra de andre partier ellers giver udtryk for.
Hun mener nemlig ikke, at det er det rette spørgsmål, respondenterne er blevet stillet.
Hun anerkender, at man med aftalen »skeler« til forældreindkomst, men baggrunden for den er ikke en fiks idé om at bruge det parameter, men derimod at man vil redde lukningstruede gymnasier, som hun siger. Og hun tror, at målingen havde været helt anderledes, hvis respondenterne i stedet havde svaret på, om de ikke synes, at det var en god idé.
S: Nødvendigt med aftale
Berlingske har præsenteret målingen for Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, der oplyser i et skriftligt svar til Berlingske, at han ikke har nogen kommentarer til målingen, men at han »noterer sig« dens resultater.
Han skriver generelt om gymnasieaftalen, at Socialdemokratiet indgik den med de øvrige partier, fordi man var »nødt til at gøre noget ved den stigende polarisering på gymnasierne«.
På Twitter virker Jens Joel ikke synderligt imponeret over Morten Dahlin fra Venstres udtalelse om, at målingen må være »et wakeupcall« for partierne bag aftalen, mens han også spørger, om det er ikke er tid til at sætte sig ved forhandlingsbordet og »finde en ny, bedre og mere fri løsning?«.
»Vi HAR forhandlet. I et år. Med V. Men de vil ikke tage ansvar,« skriver Jens Joel blandt andet.
Berlingske har også præsenteret målingen for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tidligere på ugen, men Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeren ikke har mulighed for at kommentere målingen.
