Lodtrækning droppes i fordeling af elever på gymnasier

Transporttid erstatter lodtrækning i fordeling af gymnasieelever, viser tillægsaftale, partier har indgået.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller, at transporttiden kommer til at veje langt tungere i modellen for fordeling af gymnasieelever, end den har gjort hidtil. (Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når unge fremover skal fordeles på landets gymnasiale uddannelser, vil de ikke længere kunne blive fordelt efter lodtrækning.

En tillægsaftale, som partierne bag aftalen har indgået, viser, at lodtrækning droppes. I stedet vil det være den unges transporttid til uddannelsen, som vil spille ind i fordelingen.

»Transporttiden kommer til at veje langt tungere i modellen, end den har gjort hidtil. Det betyder blandt andet, at lodtrækning, som har været en del af modellen i den gamle aftale, er taget ud,« siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Samtidig er ansøgere, der ikke får plads på et gymnasie, de har søgt, fremover garanteret en plads tættere på deres hjem end med den tidligere aftale.

I dag er den maksimale transporttid, der må være til gymnasiet, 60 minutter, men med tillægsaftalen bliver den nedsat til 45 minutter.

Får en kommende gymnasieelev ikke en af sine fire prioriteter, kan vedkommende få en plads på et gymnasie, der ligger op til tre kvarter væk.

Aftalen om de gymnasiale uddannelser blev indgået i juni sidste år mellem regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale, Kristendemokraterne, Alternativet og Dansk Folkeparti.

Sidstnævnte har dog trukket sig fra aftalen for nylig. Samtidig blev drøftelserne om aftalen genoptaget, efter at De Radikale ønskede aftalen ændret på de to områder, hvis de skulle blive i aftalen.

Dermed glæder det også Radikale Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Anne Sophie Callesen, at det nu er blevet ændret.

»Lodtrækning er aldrig noget, der er groet i vores baghave. Og så har vi selvfølgelig også løbende lyttet til den kritik, der har været af de her to elementer.«

»Det har vi taget bestik af og har også måttet tale med lidt større bogstaver for at få det igennem,« siger hun.

Til gengæld er den del af aftalen, som handler om, at kommende gymnasieelever skal fordeles efter, hvor meget deres forældre tjener, ikke blevet ændret.

Kriteriet betyder konkret, at ansøgere i dele af landet, hvor der er skæv elevsammensætning, blandes, når man måler på forældrenes indkomst.

Er der for mange elever i en indtægtsgruppe, skulle de med den tidligere aftale fordeles med lodtrækning. Men det bliver nu ændret til, at det er afstanden til gymnasierne, som bliver afgørende.

At ansøgerne skal fordeles efter forældrenes indkomst, er dog blevet kritiseret. Blandt andet af borgerlige partier, som derfor heller ikke er med i aftalen.

»Jeg så gerne, at de andre blå partier var en del af den her aftale. Men det er også helt klart, at der er ingen af de partier, der har et ønske om at fordele på baggrund af forældreindtægt.«

»Heller ikke selv om vi står i en situation, hvor antallet af elever, der får deres førsteprioritet, stiger, og transporttiden falder,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Emnet bliver også taget op i Folketingets afslutningsdebat mandag. Især da De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, var på talestolen. Eksempelvis Venstre gik hårdt til den radikale leder.

»Resultatet, hvis vi ikke gør noget, er, at en lang række gymnasier bliver mindre og mindre og til sidst vil lukke. Det gælder både på vestegnen (den københavnske, red.) og de små gymnasier ude i yderområderne,« siger Sofie Carsten Nielsen.

/ritzau/