Trump får ros for at presse NATO-lande

Et brev fra den amerikanske præsident i sommer havde et klart budskab til en række ledere i NATO-landene. NATOs generalsekretær roser nu Trump for at have sat sving i oprustningen af det samlede forsvar i NATO.

Danmark har store problemer med at finde pengene, der skal opfylde målet om, at to pct. af BNP i 2024 skal gå til forsvaret. Det kan koste Danmark vores elite-position i NATO, advarer lektor på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen. På billedet NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg (tv.) og USAs præsident, Donald Trump. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpic

Der er stor ros til Donald Trump fra NATOs generalsækratær Jens Stoltenberg, skriver nyhedsbureauet AP ifølge Ritzau. Han mener, at Trumps klare budskab til NATO-landene om at øge forsvarsbudgetterne har en effekt.

Allerede i slutningen af 2020 vil NATO-landene have tilført forsvarsudgifterne i alt 100 milliarder dollar, sagde Stoltenberg i et interview til den amerikanske TV-kanal Fox News i søndags. Det svarer til omkring 654 milliarder kroner.

»Så vi kan se virkelige penge og virkelige resultater,« sagde han.

Det øgede pres fra den amerikanske præsident, der nu giver resultater, kom i sommeren 2018 i form af et brev til en række ledere af NATO-lande - herunder den tyske kansler Angela Merkel - hvori Trump luftede sin »voksende frustration« over, at nogle allierede ikke lever op til deres løfter.

De løfter, som brevet til kansleren hentyder til, handler om den aftale, som NATOs medlemmer i 2014 indgik om at bruge to pct. af BNP på forsvaret i 2024. I dag ser omkring halvdelen af medlemslandene ikke ud til at nå dette mål.

Danmark er et af de NATO-lande, der mærker presset, og man er gået i gang med at granske, om man kan flytte forsvarsrelaterede udgiftsposter fra andre områder over på forsvarsbudgettet, for på den måde – uden at bruge flere penge – at kunne løfte forsvarsbudgettet. På den måde kan en del af kravet om det øgede forsvarsbudget nås ved at postere udgifterne anderledes.

Men omrokeringerne gør langt fra kunsten alene, sagde lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen til Berlingske i lørdags. Det nuværende danske mål er 1,3 pct. af BNP, men efter at have skulet til primært Tyskland, Holland og Norge, som forventes at hæve målet til 1,5 pct. inden den deadline, der er sat i 2024, så er dette tal blevet det gyldne mål for regeringen.

Presset fra USA har også fået regeringen til helt ekstraordinært at overveje yderligere nogle milliarder til det danske forsvar for at efterleve kravet. Og denne prioritering vil Dansk Folkeparti gerne støtte op om.

»Hvis regeringen har tanker om at øge forsvarsbudgetterne, er vi helt sikkert med i Dansk Folkeparti. Vi synes, at vi skal have et stærkere forsvar,« sagde forsvarsordfører Jeppe Jakobsen til Berlingske lørdag eftermiddag.

»Vi synes, at Danmark skal leve op til sin forpligtelse i NATO, altså kravet om at bruge to procent af BNP.«