Efter pres fra Trump: Regeringen overvejer nye milliarder til forsvaret
Regeringen er ifølge Berlingskes oplysninger så presset af Trumps krav til et øget forsvarsbudget, at en mulig ekstrabevilling diskuteres i regeringstoppen.

Regeringen er ifølge Berlingskes oplysninger så presset af Trumps krav til et øget forsvarsbudget, at en mulig ekstrabevilling diskuteres i regeringstoppen.

Efter massivt pres fra USAs præsident, Donald Trump, kan nye milliarder være på vej til det danske forsvar.
I regeringstoppen er der netop nu intense overvejelser om helt ekstraordinært at spendere yderligere milliarder af kroner på det danske forsvar i bestræbelserne på at efterleve de amerikanske krav, erfarer Berlingske fra flere regeringskilder.