Det er ikke hverdagskost, at landets største borgerlige parti præsenterer forslag, der vil slå et tocifret milliardhul i statskassen.
Men det var netop, hvad der skete 14. maj, da Venstre pludselig – klokken 15.32 – sendte en pressemeddelelse til landets medier.
Budskabet, som kom få timer før aftenens partilederdebat på nationalt TV, var opsigtsvækkende:
Partiet ville intet mindre end halvere momsen fra 1. juni og hele vejen frem til nytår. Dermed skulle der skabes flere end 10.000 arbejdspladser, lød budskabet, som var underskrevet af partiformand Jakob Ellemann-Jensen.
Selv om coronakrisen har kastet dansk økonomi ud i en alvorlig situation, er der dog betydelige problemer forbundet med både indholdet og timingen i Venstres centrale forslag, som ifølge tænketanken Cepos vil koste hele 44 mia. kr.
Sådan lyder advarslen nu fra en række af landets mest fremtrædende økonomer.
De peger hver især på en række problemer med forslaget, som er blandt de hidtil mest vidtgående og omkostningsfyldte politiske bud på en genopretning af dansk økonomi, og som onsdag fik ny næring, da Tyskland besluttede at nedsætte momsen – dog i en mindre størrelsesorden.
Problemer, der både kan gøre effekten for det store milliardbeløb meget usikker – eller i værste fald decideret skadelig for en i forvejen skrøbelig økonomi, lyder det.
Centralt for økonomernes bekymring er, at et såkaldt momsvindue kan skabe betydelige problemer i både begyndelsen og i slutningen.
I den tid, der går, frem til nedsættelsen, kan forbrugerne holde på pengene til stor skade for økonomien. Og når vinduet på ny lukker, vil der igen ske et kraftigt dyk i efterspørgslen, fordi forbruget i høj grad blot blev flyttet til den tidslomme, hvor momsen var lav.
Samtidig er forslaget bredt og ikke målrettet de brancher, der har særligt behov for stimulans, lyder det fra flere.
En fuser og det skadelige vindue
Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand Michael Svarer, som ligeledes har sæde i det særlige tremandsudvalg, der har rådgivet regeringen og politikerne under krisen, er særdeles skeptisk.
»Jo mere man tænker over det, jo mindre oplagt er det som instrument, fordi det har en lang række uhensigtsmæssige effekter og skævheder. På den måde er der ikke så meget formildende at sige om det forslag.«
Michael Svarer tilføjer, at han slet ikke tror, »det er nødvendigt at gøre noget i den størrelsesorden«, som en halvering vil være. Også set i lyset af de usikkerheder, der er forbundet med det.
»Jeg synes, det er for mange penge at sætte på en hest«.
Han er særligt bekymret for de konsekvenser, det vil have for forbruget både før og efter momsvinduet.
De konsekvenser vil kun blive større, jo mere man nedsætter momsen. I det lys er en halvering meget voldsomt, siger han og påpeger, at Tyskland fra 1. juli har valgt en langt mindre nedsættelse.
»Du går ind meget kortvarigt og ændrer på nogle afgifter, og dermed holder folk op med at bruge penge både før og efter. Det kan derfor være stærkt skadeligt for forbruget og dermed økonomien.«
Det samme siger den siddende, økonomiske overvismand, professor Carl-Johan Dalgaard.
»Hvis vi siger, at jeg havde planlagt at købe en kummefryser i 2021, vil jeg sikkert købe den nu, hvis momsen blev sat ned. Men jeg vil jo ikke købe to frysere. Derfor er risikoen, at vi laver nogle nationaløkonomiske skvulp, som slet ikke er ønskelige«.
Han påpeger også, at det er uvist, hvor hurtigt og hvor meget, priserne overhovedet vil falde. Og vigtigst af alt vil et alternativ såsom en udbetaling af danskernes fastfrosne feriepenge grundlæggende ikke koste staten noget særligt.
»Men det vil en halvering af momsen ved den sødeste grød gøre. Samlet set er det altså et usikkert instrument, som tilmed er en meget dyr affære. Derfor er det oplagt at nå frem til, at der økonomisk set er bedre løsninger,« siger han.
Også professor emeritus ved Københavns Universitet og tidligere økonomisk overvismand Niels Kærgård undrer sig over forslaget fra Venstre, som i hans øjne vil være at gå tilbage til en af de seneste 50 års største »fusere« i den økonomisk politik.
I 1975, da den første oliekrise ramte Danmark, sænkede man således også momsen. Store dele af forbruget gik dengang til at købe udenlandske varer, og det stimulerede derfor ikke efterspørgslen herhjemme.
Samtidig har forslaget i hans øjne det problem, at det er yderst vanskeligt at forudse, hvor lang coronakrisen bliver.
Når den lave moms ophører – hvilket vil være nødt til at ske relativt hurtigt på grund af den store omkostning for statskassen – kan der således stadig være et behov for at stimulere økonomien.
»Og så er det jo ikke ligefrem nogen lykke, at vi på et halvt år har satset butikken og brugt over 40 milliarder kroner og dermed en pæn del af de skud, vi har i bøssen – uden rigtig at være kommet videre,« siger Niels Kærgård.
Han betegner det som et generelt problem for den politiske debat, at der kommer forslag, som lyder gode og handlekraftige, men som ikke baserer sig på en reel økonomisk analyse.
»Det er bekymrende, at det største oppositionsparti kommer med et forslag, der er så lidt gennemtænkt. Det fortæller mig, at man ofte mere tænker på, hvad der lyder godt og kan sælges til vælgerne, end hvordan det rent faktisk virker,« siger Niels Kærgård.
I dag vil lavere moms – i modsætning til i 1970erne – ikke skabe problemer med vores betalingsbalance. Til gengæld kan det egentlige problem, at pengene og dermed aktiviteten ryger til udlandet, være større i dag på grund af globaliseringen, påpeger Kærgård.
I hans øjne bør en genstart i meget vid udstrækning ske på europæisk niveau, så det også sætter gang i Danmarks eksportmarkeder.
Skal man lempe i Danmark, bør det være ved at kigge på nogle af de tiltag, som også gør gavn i det hele taget – eksempelvis klimarenoveringer af offentlige bygninger, mener Niels Kærgård.
Professor i økonomi ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er tidligere overvismand, erklærer sig ligeledes »betænkelig« ved forslaget. Blandt andet fordi forbruget vil ophobe sig i det vindue, hvor momsen er lav – med konsekvenser for forbruget både før og efter.
»Der er både problemer med det her forslag, når det starter og slutter. Hele meningen er jo at stimulere efterspørgslen. Men det, der meget vel kan ske, er, at man fjerner efterspørgsel på begge sider, og det er uheldigt,« siger han.
Samtidig er en momshalvering til en pris af 44 milliarder kroner en meget voldsom stimulans til økonomien.
»Derfor er det også rigtig mange penge bare at satse på en konto,« siger han.
Set med professorens øjne er den centrale opgave med den finanspolitiske stimulans at vælge de værktøjer, som meget præcist stimulerer forbruget i den periode, hvor efterspørgslen stadig er lav på grund af coronakrisen.
Og som gør det uden medfølgende konsekvenser før eller efter.
»Vi må lægge til grund, at dette problem er forholdsvist kortvarigt, fordi det bunder i en virus, der forhåbentlig kommer styr på. Det er ikke en finanskrise, der har gjort samfundsinstitutioner syge. Derfor skal vi have noget, der er nemt at styre tidsmæssigt, så vi får det for pengene, vi ønsker,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Blandt de konkrete greb, han nævner, er blandt andet at hæve visse indkomstoverførsler for lavindkomstgrupper i en kortere periode – eksempelvis SUen og folkepensionen.
Ved at målrette lettelsen mod dem, der på grund af lavt rådighedsbeløb forbruger hele deres indkomst hver måned, er man relativt sikker på, at pengene faktisk går til forbrug og ikke opsparing, mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
»Det handler om at sikre, at hvis vi giver en milliard, så får vi nærmest også en milliard tilbage i øget efterspørgsel. Derfor er det den bedste metode, hvis vi vil have mest muligt for pengene og samtidig vil kunne styre det tidsmæssigt,« siger han.
Dårlig timing
Siden coronakrisens begyndelse i marts er ledigheden ifølge DR steget med mere end 48.000 personer. Over 71.000 virksomheder har søgt om regeringens forskellige hjælpepakker, og flere end 200.000 fyringstruede ansatte har fået lønkompensation fra staten.
Hjælpepakkerne står til at udløbe 8. juli, men regeringen har åbnet for at forlænge lønkompensationen frem til august.
Så længe hjælpepakkerne eksisterer, skal nye, store lempelser koordineres med disse, mener professor og tidligere overvismand Michael Svarer.
»Hjælpepakkerne stimulerer i sig selv økonomien, og derfor skal yderligere stimulering afstemmes med tidshorisonten for hjælpepakkerne, som i øjeblikket overvejes i Folketinget. Samtidig skal det underbygges af en vurdering af, hvad det samlede behov for økonomisk stimulans vil være. Man skal derfor være varsom med at lægge sig endeligt fast på, hvad vi bør gøre,« siger han.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er på samme linje:
»Målet må være at planlægge den økonomiske politik på den mest fornuftige måde. Og det relevante tidspunkt at sætte ind på er, når hjælpepakkerne ophører, så tiltagene ikke kommer i konflikt med hinanden.«
Også professor i økonomi ved Aarhus Universitet og ekspert i skatteteori Bo Sandemann Rasmussen opfordrer politikerne til at tage en dyb indånding, før de skriver nye, store regninger ud på for tyndt og uigennemtænkt et grundlag.
»Et forslag som det her forsøger at stimulere økonomien over en meget bred kam, selv om vi slet ikke har brug for at gøre det gennem alle led af økonomien. Derfor er det langt bedre at gå målrettet efter de brancher, hvor skoen virkelig trykker,« siger han:
»Man er simpelthen nødt til at passe på med rygmarvsreaktioner, for det her er ikke nogen normal recession. Derfor risikerer man også, at et meget bredt forslag som dette rammer skævt, upræcist og alt for tidligt. Jeg synes, vi skal se tiden an.«
Venstre afviser kritik: Vi skal handle akut
Trods advarslerne fra en stribe økonomer holder Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, fast i forslaget.
»De økonomer har ikke patent på sandheden,« som han siger:
»Det, vi er optaget af, er, at tusindvis af mennesker er røget ud af arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for at gøre noget akut, hvis vi vil undgå, at ledigheden bliver ved og ved med at stige.«
Er det ikke en reel pointe, at vi ved at lave et momsvindue risikerer, at forbruget klumper sig, og at vi derfor dræner efterspørgslen på begge sider af vinduet?
»Det er klart, at det har konsekvenser. Det har alle forslag. Derfor skal man selvfølgelig også indrette det klogt. Men vores analyse er, at der er brug for at få stimuleret forbruget, og derfor er lavere moms et godt sted at sætte ind, fordi man først får lettelsen, hvis man faktisk bruger penge. Vi risikerer ikke, at folk sparer dem op.«
Risikoen for opsparing er der vel også ved lavere moms? Hvis folk bare fortsætter med at købe det, de plejer, vil det blive billigere på grund af lavere priser – og den besparelse kan de så spare op?
»Det er rigtigt. Men jeg vil stadig vurdere, at risikoen for opsparing er noget mindre på den her måde, end hvis vi udbetalte penge til folk. Og uanset hvad er det centrale for os, at hvis man sidder på hænderne og venter, så har man også et medansvar for, at krisen blot bliver dybere.«
Har man ikke også et ansvar for at bruge pengene på det rigtige? Ellers risikerer vi jo at stå og mangle dem senere?
»Selvfølgelig skal man overveje, hvordan man bruger pengene mest fornuftigt, for det er rigtigt, at der også kommer en regning, vi skal samle op. Men vi mener, at det her er et fornuftigt forslag. Og vigtigst alt mener vi ikke, man skal vente. Der skal handles akut,« siger Troels Lund Poulsen.
