Han har brugt store dele af sit liv på at studere økonomi.
Han har indtil for ganske nylig bestredet den vigtige post som økonomisk overvismand.
Hver uge underviser han studerende i nationaløkonomiens kringelkroge.
Men professor Michael Svarer er i starten helt mundlam, da Berlingske ringer til ham. Det, han lige har hørt, springer alle normale rammer. Vurderingen af konsekvenserne gør derfor det samme.
Med et historisk skridt har statsminister Mette Frederiksen (S) netop bebudet en stribe beslutninger, der skal bekæmpe spredningen af coronavirus, og som til sammen vil lukke store dele af det offentlige Danmark ned.
Alle folkeskoler og daginstitutioner lukkes ned fra på mandag og to uger frem. Private skoler opfordres til at følge med.
Alle offentligt ansatte, der ikke bestrider nøgleopgaver i eksempelvis sundhedssektoren og politiet, bliver sendt hjem.
Den kollektive trafik begrænses yderligere.
Der opfordres til, at forsamlinger med mere end hundrede mennesker aflyses.
Folk må kun i yderst nødvendigt omfang besøge pårørende på plejehjem og sygehuse.
Alle private arbejdsgivere opfordres til i videst muligt omfang at sende medarbejdere på hjemmearbejde, afspadsering eller ferie.
Der er tale om et helt ekstraordinært skridt, som vil få konsekvenser, siger statsministeren, og det er Michael Svarer enig i. Men hvad konsekvenserne helt præcist vil blive, er tæt på umuligt at sige.
»Det her er et kæmpe indgreb i økonomien. Det er massivt, og det vil få konsekvenser for hele den økonomiske værdikæde. Meget aktivitet vil stoppe. Der er mennesker, der vil miste deres arbejde, og det vil påvirke deres indkomst og dermed deres forbrug. Der er ingen tvivl om, at vi ser ind i en meget alvorlig situation,« siger Michael Svarer.
Den gode nyhed er, at dansk økonomi kommer fra et godt sted. Beskæftigelsen er høj. Både statskassen, virksomhederne og det finansielle system er robuste. Derfor har vi mange kræfter at reagere med, siger Svarer.
»Alligevel kommer vi ikke udenom, at vi vil opleve et tilbageslag. Det er et meget kraftigt stød til økonomien, og mange virksomheder vil have svært ved at agere, mens det står på, og eksempelvis restaurations- og servicesektoren vil blive hårdt ramt,« siger han.
Det, der gør så situationen så usædvanlig, har netop rod i det faktum, at det går godt i dansk økonomi. Normalt, når vi ser de økonomiske alarmklokker bimle og bamle, udspringer alvoren af, at der er noget galt i økonomien.
At vi har levet over evne. At vi har givet hinanden for store lønstigninger, så vi har mistet konkurrenceevne. At der kommer et økonomisk tilbageslag, og at vi bliver fanget i en situation med for høj gæld.
Det er ikke situationen lige nu. Årsagskæden er vendt på hovedet. En virus, som menneskeheden ikke er immum over for, har ramt verden og Danmark. Det gør danskerne bange, og derfor holder de på sig selv og på deres penge. Nu endda på baggrund af myndighedernes råd.
Og ud af det – ud af de bånd, vi lægger på os selv – opstår så de økonomiske problemer.
»Derfor er vi også ude i ukendt territorium,« siger Michael Svarer og påpeger, at det også påvirker den nationaløkonomiske værktøjskasse.
»Normalt vil man jo sige, at så kunne vi sende flere penge og aktivitet ud i samfundet for at holde økonomien i gang. Men det hjælper jo ikke, hvis folk ikke bruger pengene. Derfor er det sværere præcist at vide hvilke håndtag, vi skal trække i,« siger han:
»Men det, vi ved, er, at medicinen og nøglen ligger i sundhedsvæsenet. Det er det, vi skal fokusere på.«
Samtalen er ved at være slut. Berlingske spørger Michael Svarer, om han er bange for, hvad der nu sker – som økonom og som borger.
Han er stille i kort tid og svarer så.
»Jeg er ikke bange. Forstå mig ret: Det er nogle ret drastiske tiltag. Det er chokerende som borger. Jeg kan ikke gå på arbejde. Mine børns skoler lukker ned. Men vi må huske, at det bliver gjort for at passe på svage borgere. Og hvis det, vi taler om, er 14 dage eller lidt mere, så kan vi godt klare os igennem, selv om det er meget dramatisk,« siger han:
»Der skal selvfølgelig være en ekstremt stor bevågenhed over, hvad der sker i økonomien. Men det er der jo også. Jeg tror, vi er nødt til at lade være med at blive fanget for meget i dramaet, selv om det her er ekstremt spektakulært.«
